ForbrydelsestypeSerial murder, armed robbery and car theft
Sagen kort
Aileen Wuornos-sagen er en af USA's mest omtalte seriemordssager, hvor den prostituerede Aileen Carol Wuornos mellem november 1989 og november 1990 dræbte syv mænd langs motorvejene i central Florida. Wuornos mødte ofrene som blaffer eller sexarbejder, kørte med dem til afsides steder, skød dem flere gange og stjal derefter deres penge, ejendele og biler. Hun blev anholdt i januar 1991, dømt til døden ved flere floridianske domstole og henrettet ved dødelig indsprøjtning den 9. oktober 2002.
Drabsserien begyndte den 30. november 1989, da den 51-årige elektronikforretningsejer Richard Mallory samlede Wuornos op i området omkring Clearwater/Daytona Beach. De kørte ud i et øde område til et seksuelt møde, hvor Wuornos skød Mallory flere gange og efterlod hans krop i skoven. Hans bil blev senere fundet forladt.
I løbet af 1990 fulgte yderligere seks drab efter samme modus operandi: byggearbejderen David Spears, rodeo-arbejderen Charles Carskaddon, missionæren Peter Siems (hvis lig aldrig blev fundet), pølsesælgeren Troy Burress, den pensionerede politichef Charles "Dick" Humphreys og lastbilchaufføren Walter Gant. Alle blev skudt med en .22-kaliber pistol, og deres biler og ejendele blev efterfølgende stjålet. Ofrene blev typisk fundet på øde lokaliteter langs vejene i central Florida.
Tidslinje
29. februar 1956
Aileen Wuornos born
Aileen Carol Pittman is born in Rochester, Michigan, into a family marked by abandonment and abuse.
30. november 1989
First confirmed murder
Richard Mallory, 51, is shot after picking up Wuornos in Florida. His body and abandoned car are later found in central Florida.
1. juni 1990
Series of highway murders
Between mid and late 1990, victims David Spears, Charles Carskaddon, Peter Siems, Troy Burress, Dick Humphreys and Walter Gant are killed at remote central Florida locations.
4. juli 1990
Siems' car crashed and abandoned
Peter Siems' car is wrecked and abandoned; witnesses describe two women leaving the scene, providing an early lead to investigators.
Ofrene
De syv bekræftede ofre var alle voksne mænd, der enten arbejdede på vejene eller var i transit gennem Florida. Richard Mallory drev en elektronikforretning og var det første offer. David Spears arbejdede i byggebranchen, mens Charles Carskaddon var på rejse gennem staten. Peter Siems var pensioneret sømand og lægmissionær, hvis bil blev fundet væltet i Orange Springs med Wuornos' håndaftryk på rattet — men selve liget blev aldrig fundet.
Troy Burress arbejdede som pølseudbringer, og Charles "Dick" Humphreys var pensioneret politichef og børneforsorgsmedarbejder. Walter Gant blev det sidste bekræftede offer. Ofrene havde det til fælles, at de var alene på landevejen og samlede en kvindelig blaffer op — en sårbarhed Wuornos systematisk udnyttede.
Efterforskningen tog fart, da politiet i flere counties begyndte at se mønsteret: mænd skudt med samme kaliber, biler efterladt, ejendele forsvundet. Det afgørende vendepunkt kom via pantelånerkæden, hvor Wuornos havde solgt flere af ofrenes ejendele. En pantelånekvittering med hendes tommelfingeraftryk koblede hende direkte til
Wuornos is arrested at a Florida bar after investigators link her to victims through pawn-shop records and a thumbprint on a pawn receipt.
27. januar 1992
Convicted of Mallory murder
A Florida jury convicts Wuornos of the first-degree murder of Richard Mallory; she is sentenced to death.
15. maj 1992
Additional death sentences
Wuornos pleads no contest or is convicted in additional murders and receives multiple further death sentences in Florida courts.
9. oktober 2002
Execution
Aileen Wuornos is executed by lethal injection at Florida State Prison after dropping further appeals.
Richard Mallory
s ejendele.
Fingeraftryk fra Peter Siems' bil bekræftede yderligere mistanken. Politiet udsendte fantomtegninger af to kvinder set forlade Siems' bil, hvilket førte til identifikation af både Wuornos og hendes daværende kæreste Tyria Moore. Efter Wuornos' anholdelse den 9. januar 1991 på baren The Last Resort i Port Orange spillede Tyria Moores vidneudsagn en central rolle: hun samarbejdede med politiet og optog telefonsamtaler, hvor Wuornos i praksis tilstod drabene for at fritage Moore for ansvar.
Den første retssag omhandlede drabet på Richard Mallory og fandt sted i januar 1992. Wuornos hævdede selvforsvar og forklarede, at Mallory havde voldtaget og mishandlet hende. Juryen afviste forklaringen og fandt hende skyldig i overlagt drab den 27. januar 1992. Hun blev idømt dødsstraf af dommer Uriel Blount.
I de følgende måneder erklærede Wuornos sig skyldig i drabene på Spears, Burress og Humphreys og modtog yderligere dødsdomme. Senere blev hun også dømt for drabene på Carskaddon og Gant. I alt modtog hun seks dødsdomme. Florida Supreme Court stadfæstede dommene, og Wuornos opgav efter mange år sine appeller og bad selv om at blive henrettet.
Sagen i dag
Aileen Wuornos blev henrettet ved dødelig indsprøjtning den 9. oktober 2002 i Florida State Prison. Hendes sidste ord var den kryptiske bemærkning om at vende tilbage "like Independence Day, with Jesus." Sagen har siden været genstand for omfattende kulturel bearbejdning: Nick Broomfields to dokumentarer rejste tvivl om rettergangens kvalitet og Wuornos' mentale tilstand, og spillefilmen "Monster" fra 2003 gav Charlize Theron en Oscar for hovedrollen.
Sagen indtager en særlig plads i amerikansk kriminalhistorie som et af de få veldokumenterede tilfælde af en kvindelig seriemorder. Den har givet anledning til akademiske studier inden for kvindeforskning, retspsykiatri og kriminologi, og diskussionen om Wuornos' barndom præget af misbrug, hendes mentale helbred og spørgsmålet om, hvorvidt det første drab faktisk var selvforsvar, fortsætter den dag i dag.
KrimiNyt | Aileen Wuornos-sagen — seriemord i Florida — KrimiNyt
