New York, USA, 1953 — officielt uafklaret dødsfald knyttet til CIA's hemmelige forsøg
Frank Olson-sagen er en af de mest omdiskuterede dødsfaldssager i amerikansk efterretningshistorie. Den 28. november 1953 styrtede den 43-årige biovåbenforsker Frank Rudolph Olson ud fra et vindue på 10. etage af Hotel Statler i New York og døde øjeblikkeligt på fortovet nedenfor. Først 22 år senere blev det offentligt kendt, at CIA ni dage forinden havde doseret ham med LSD uden hans vidende som led i det hemmelige MKUltra-program. Sagen er aldrig blevet retligt afklaret, og spørgsmålet om, hvorvidt Olson sprang, faldt eller blev skubbet, står stadig åbent.
Den 19. november 1953 deltog Frank Olson i et arbejdsmøde mellem forskere fra Fort Detrick og CIA's Technical Services Staff ved Deep Creek Lake i Maryland. Under mødet hældte CIA-kemikeren Sidney Gottlieb i hemmelighed LSD i en flaske Cointreau, som blev serveret for deltagerne. Olson reagerede kraftigt og udviklede i dagene efter tegn på alvorlig psykisk uro.
Kort tid senere blev Olson kørt til New York af sin chef Vincent Ruwet og CIA-medarbejderen Robert Lashbrook angiveligt for at se en psykiater. Han blev indlogeret på Hotel Statler over for Pennsylvania Station, hvor han delte værelse med Lashbrook. Tidligt om morgenen den 28. november 1953 gik Olson — eller blev kastet — gennem et lukket vindue og faldt ti etager ned. Lashbrook hævdede at have sovet, da det skete.
Covert LSD dosing
Frank Olson is unknowingly given LSD at a CIA-linked meeting at Deep Creek Lake, Maryland.
Fatal fall in New York
Olson falls from a window on the 10th floor of the Hotel Statler in New York City and dies on the street below.
Initial witness statement
Olson's supervisor Vincent Ruwet provides a statement describing Olson's last days, supporting an initial suicide framing.
CIA admits LSD dosing
Following the Rockefeller Commission revelations, the U.S. government acknowledges that the CIA had drugged Olson with LSD without his knowledge.
Årtier senere antydede en retsmedicinsk undersøgelse, at Olson kunne have fået et slag i hovedet, inden han forlod værelset — et fund, der har næret teorien om, at han blev skubbet ud ad vinduet snarere end at han sprang frivilligt.
Frank Rudolph Olson var civil biokemiker og virkede som fungerende leder af Special Operations Division ved Fort Detrick i Maryland, hvor han arbejdede med biologiske våben og fungerede som forbindelsesled til CIA's tekniske afdeling. Han var gift med Alice Olson, og parret havde tre børn: Eric, Lisa og Nils. Familien boede i Frederick, Maryland.
Ifølge senere redegørelser havde Olson i tiden op til sin død udtrykt etiske bekymringer over sit arbejde og overvejet at sige op. Hans søn Eric Olson har i årtier ført familiens kamp for at få sandheden om faderens død frem og driver Frank Olson Project, der dokumenterer sagens forløb og familiens .
Exhumation and forensic review
Olson's body is exhumed and forensic experts find injuries they consider inconsistent with a simple fall.
Manner of death changed
The New York District Attorney reclassifies the manner of death from suicide to 'unknown' but no charges follow.
Wormwood released
Errol Morris's Netflix docudrama 'Wormwood' brings renewed mainstream attention to the case and the family's allegations.
Den oprindelige efterforskning i 1953 var overfladisk. Politiet i New York fik en sparsom forklaring fra Lashbrook, og dødsfaldet blev hurtigt klassificeret som selvmord. CIA's egen interne redegørelse — herunder Vincent Ruwets vidneudsagn om Olsons sidste dage — blev hemmeligholdt i over to årtier.
Vendepunktet kom i 1975, da Rockefeller-kommissionen og senere Church-komiteen i Kongressen afdækkede CIA's MKUltra-program og den hemmelige dosering af Olson. Præsident Gerald Ford mødte familien i Det Hvide Hus og undskyldte, og Olson-familien modtog en erstatning på 750.000 dollars samt en officiel beklagelse. Dokumenter fra perioden er bevaret i blandt andet Ford-bibliotekets arkiver.
I 1994 lod Eric Olson sin fars lig eksumere. Den retsmedicinske professor James Starrs ledede en grundig genundersøgelse, og holdet fandt en kvæstelse på kraniet, der var svær at forene med et fald. Starrs beskrev fundene som "rygende — om ikke skarpladt". På baggrund af de nye fund ændrede New Yorks distriktsanklager dødsårsagen fra selvmord til "ukendt".
Ingen er nogensinde blevet tiltalt eller dømt for Frank Olsons død. I 2012 anlagde sønnerne Eric og Nils Olson civilsag mod den amerikanske regering med påstand om, at deres far blev myrdet, fordi han som indviet i CIA's biovåben- og forhørsprogrammer udgjorde en sikkerhedsrisiko. Sagen blev året efter afvist af en føderal domstol med henvisning til, at familien allerede havde modtaget erstatning i 1976 og dermed havde frafaldet retten til yderligere krav.
Sidney Gottlieb, som ledede MKUltra og angiveligt godkendte doseringen, blev aldrig retsforfulgt. Han destruerede størstedelen af MKUltra-dokumenterne i 1973, kort før programmet blev offentligt kendt. Det betyder, at de mest centrale beviser i sagen formentlig er gået tabt for altid.
Frank Olson-sagen står officielt som et uafklaret dødsfald — hverken bekræftet selvmord eller bevist drab. Den indgår som et nøglekapitel i historien om CIA's hemmelige forsøg med sindskontrol og bruges fortsat som eksempel på de overgreb, MKUltra-programmet medførte.
Errol Morris' Netflix-miniserie Wormwood fra 2017 bragte sagen tilbage i offentlighedens bevidsthed gennem en blanding af interviews med Eric Olson og dramatiserede rekonstruktioner. Akademiske analyser, herunder en omfattende undersøgelse af sagens juridiske og historiske dimensioner, fortsætter med at udkomme.
For Eric Olson, der var ni år gammel, da hans far døde, er sagen fortsat ikke afsluttet. Han har gjort det til sit livsværk at bevise, at hans far blev myrdet — og at sandheden om de mørkeste sider af den kolde krigs efterretningsarbejde endnu ikke er fortalt fuldt ud.