Den værste højreekstremistiske terrorattack i Tyskland siden 2011
Den aften den 19. februar 2020 åbnede 43-årige Tobias Rathjen ild mod gæster på Arena Bar i Hanau omkring 23:00. Han skød seks mennesker: Gökhan Gültekin (37), Sedat Gürbüz (29), Said Nesar Hashemi (21), Mercedes Kierpacz (35), Hamza Kurtović (19) og Vili Viorel Păun (22). Alle ofrene havde indvandrerbaggrund – af tyrkisk, afghansk, polsk, bosnisk-herzegovinsk eller rumænsk oprindelse.
Rathjen kørte derefter til Midnight Bar, hvor han dræbte tre mennesker til: Fatih Saraçoğlu (34), Ferhat Unvar (23) og Kaloyan Velkov (33). Han brugte en selvfremstillet 9 mm-pistol og en Ceasar-Gepard-pistol. Politiet fandt 1.000 skud ammunition i hans bolig.
Efter skyderiet vendte Rathjen hjem, hvor han skød sin 72-årige mor Gisela, før han tog sit eget liv.
Terror Attack in Hanau
Tobias Rathjen shoots nine people in two shisha bars, then his mother and himself.
Manifest Made Public
German Federal Prosecutor's Office releases Rathjen's 861-page right-wing extremist manifest.
Central Memorial Service
5,000 people and the Federal President honor victims at Hanau's market square.
Stricter Gun Laws
New regulations for mental health screenings in gun ownership take effect.
Expert Commission Final Report
Critical authority failures in emergency response and threat assessment documented.
Federal Parliamentary Investigation Report
Report demands improved constitutional protection and stricter security controls.
Det tyske anklageministerium klassificerede angrebet som Tysklands værste højreekstremistiske terrorakt siden NSU-mordene i 2011. Ingen retssag blev afholdt, da gerningsmanden var død.
Rathjen efterlod et 861-siders dokument, som han udgav online og sendte pr. post. Det tyske generalprokøraturkontor gjorde manifestet offentligt kendt den 20. februar 2020 med dele sværtet ud. Dokumentet indeholdt racistisk, antisemitisk og islamofobisk indhold samt konspirationsteorier om 5G-teknologi og hemmeligt styre.
Mest chokerende var en såkaldt "masterplan" til "udryddelse" af minorster. Rathjen beskrev detaljeret sin ideologi og begrundede planerne til mordet med racistiske fordomme. Dokumentet afslørende en dybt forankret højreekstremisme-holdning og total foragt for mennesker med indvandrerbaggrund.
Granskningen af angrebet afslørede kritiske fejl hos sikkerhedsmyndighederne. En uafhængig ekspertkommission konkluderede i sin afsluttende rapport fra februar 2021, at ofre og vidner ikke kunne få kontakt til notruf 110. Ledningerne var overbelastede med op til 400 opkald pr. minut – det hessiske politiradiosystem fra Bosch havde utilstrækkelig kapacitet.
I Arena Bar var nødudgangen spærret af skraldespande, hvilket gjorde det svært eller umuligt for mennesker at flygte. Disse bygningsfejl var ikke blevet rettet før angrebet, på trods af at de burde være opdaget ved kontrolbesøg.
Endnu mere alarmerende: Tobias Rathjen stod på myndighedernes radar siden 2001 på grund af racistiske ytringer. I 2019 blev 11 våben beslaglagt fra ham, men de var allerede blevet returneret i 2014. Det hessiske forfatningsbeskyttelseskontor svigede ved at dokumentere sagen ordentligt og traf ingen forebyggende foranstaltninger. Ekspertkommissionen kritiserede "strukturel racisme" i myndighederne og mangelfuld faregrnsningsprognose.
Den 24. februar 2020 afholdt man en central mindefeست på Hanaus markedsplads, hvor omkring 5.000 mennesker deltog. Forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier holdt en bevægende tale: "Højreekstremisme er gift for vores demokrati." Han lovede pårørende oplysnng og konsekvenser.
Landsdækker var der mindegudstjenester og solidaritetsbekundelser. På første årsdag, den 19. februar 2021, afholdt man en officiel minceremoni på Nikolaikirchof i Hanau. Ofrenes navne blev oplæst, og pårørende krævede fuld afklaring af myndighedsfejlene.
Bundeskansler Angela Merkel kaldte handlingerne en "racistisk mordserie" den 20. februar 2020 og lovede: "Vores stat vil ikke give op." Sorgen blandedes med vrede over institutionernes svigt.
Hanau-angrebet førte til politiske ændringer. I juli 2020 trådte en skærpet våbenlov i kraft med strengere kontroller af psykiske sygdomme. Hessen reformerede sit notrulsystem i 2021 og øgede kapaciteten til 500 opkald pr. minut.
Det hessiske indenrigsministerium Peter Beuth (CDU) trådte ikke tilbage på trods af massive krav. Imidlertid gik overanklager Hans-Heiko Klein og Hanaus politichef Rainer Philipp af. Forbundsdagen oprettede et NSU 2.0 efterforskningsudvalg, som arbejdede i 18 måneder med over 100 møder. Rapporten fra 2022 krævede bedre forfatningsbeskyttelse og skærpere kontroller.
Bundesjustitsministerium Christine Lambrecht erklærede i 2021: "Hanau viser: Højreekstremisme er terrorisme nummer et." Ofrenes familier modtog kompensation på op til 100.000 euro per offer i 2021 ifølge offerværnsloven.
Opgøret med angrebet er fortsat en opgave for hele samfundet. Initiativet 19. februar, grundlagt af pårørende, fortsætter kampen for retfærdighed og erindring. Hanau-angrebet står som en advarsel om, at højreekstremisme er en dødelig trussel, og staten må tage sit ansvar alvorligt.