Terrorisme

Terrorisme betegner i dansk strafferet handlinger begået med det forsæt at skræmme en befolkning alvorligt, at tvinge offentlige myndigheder eller en international organisation til at handle eller undlade at handle, eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller sociale strukturer.

I dansk ret er terrorisme reguleret i straffelovens § 114. Bestemmelsen opstiller et dobbelt krav: dels at der er tale om en af de konkret oplistede handlinger — eksempelvis drab, grov vold, frihedsberøvelse eller ødelæggelse af infrastruktur — dels at handlingen er begået med et af de nævnte terroristiske forsæt. Straffen kan udgøre fængsel på livstid, hvilket afspejler lovgivers vurdering af terrorismens ekstraordinære alvor og samfundsmæssige skadevirkning.

Begrebet adskiller sig fra almindelig kriminalitet ved det ideologiske eller politiske motiv og ved, at gerningerne er rettet mod et kollektiv eller en samfundsorden snarere end mod konkrete enkeltpersoner alene. Det er netop dette element, der kendetegner de handlinger, som beskrives i sager som bombeangrebene i London den 7. juli 2005, terrorangrebet i Paris i november 2015 og sprængningen af Pan Am Flight 103 over Lockerbie i 1988 — alle angreb med masseofrene og en udtalt politisk eller ideologisk dimension.

I en bredere kriminal- og sikkerhedsmæssig kontekst bruges begrebet om koordinerede angreb, selvmordsbomninger, flykapringer og andre former for politisk motiveret massevold, uanset om gerningsmændene handler som del af en løst organiseret bevægelse eller en struktureret organisation som ISIS. Fælles for disse sager er, at de sigter mod at fremkalde frygt og politisk pres ud over den umiddelbare fysiske skade.

Den danske terrorlovgivning er løbende blevet udbygget siden årtusindeskiftet, blandt andet som følge af internationale forpligtelser og FN-resolutioner, og dækker i dag også forberedelseshandlinger, finansiering af terrorisme og deltagelse i terrororganisationer.