NSU-mordserien: Ti racistisk motiverede drab i Tyskland

Sagen kort

NSU-mordserien er betegnelsen for en række racistisk motiverede forbrydelser begået af den højreekstremistiske terrorgruppe Nationalsozialistischer Untergrund (NSU) i Tyskland mellem 2000 og 2007. Gruppen stod bag ti drab på ti ofre i flere tyske byer, ligesom den begik en række bombeangreb og bankrøverier. Sagen er i dag anerkendt som et af de mest alvorlige eksempler på højreekstremistisk terrorisme i efterkrigstidens Tyskland og betragtes som et markant eksempel på efterforskningssvigt og strukturel racisme i tyske myndigheder. Du kan læse en samlet oversigt over sagen hos Deutsche Welle.

Forbrydelsen

De tre centrale gerningsmænd bag NSU var Uwe Mundlos, Uwe Böhnhardt og Beate Zschäpe. Gruppen opererede i det skjulte i en årrække og gennemførte sine angreb i spredte tyske byer, herunder Nürnberg, Hamburg, München, Rostock, Dortmund, Kassel og Heilbronn.

Det første drab fandt sted den 9. september 2000, da Enver Şimşek blev dræbt i Nürnberg. I de følgende år blev yderligere otte mænd med migrantbaggrund dræbt: Abdurrahim Özüdoğru, Süleyman Taşköprü, Habil Kılıç, Mehmet Turgut, İsmail Yaşar, Theodoros Boulgarides, Mehmet Kubaşık og Halit Yozgat. Otte af disse ofre var af tyrkisk oprindelse; Theodoros Boulgarides var af græsk oprindelse. Det tiende og foreløbig sidste drab var drabet på den tyske politibetjent Michèle Kiesewetter i Heilbronn den 25. april 2007.

Ud over drabene stod NSU ifølge Wikipedia's artikel om National Socialist Underground murders bag en række bombeangreb rettet mod miljøer med migrantbaggrund samt bankrøverier, der sandsynligvis finansierede gruppens aktiviteter.

Efterforskning

Efterforskningens forløb er blevet genstand for massiv kritik. I stedet for at undersøge en mulig racistisk motivation vendte politiet i vid udstrækning efterforskningen mod ofrenes egne familier og nærmiljøer. Denne tilgang medvirkede til, at mordene i en årrække ikke blev set i sammenhæng, og at NSU's medlemmer forblev uopdagede.

De pårørende til ofrene blev altså behandlet som potentielle mistænkte frem for efterladte, der selv var ramt af en forbrydelse. Denne fejlbehæftede tilgang er siden blevet kritiseret som udtryk for strukturel racisme i de tyske myndigheder og betragtes som et grundlæggende svigt i den retsstatlige behandling af sagen. Spørgsmålene om, hvorvidt og i hvilken grad myndighederne har lært af disse fejl, er fortsat genstand for debat, som Anadolu Agency beskriver det.

Uwe Mundlos og Uwe Böhnhardt døde begge inden sagen kom for retten. Beate Zschäpe overlevede og stod som den centrale tilbageværende tiltalt.

Retssag og dom

NSU-retssagen fandt sted ved Oberlandesgericht München – Münchens Højere Landsret – og løb fra 6. maj 2013 til 11. juli 2018, hvilket gjorde den til en af de længstvarende retssager i nyere tysk retshistorie.

Beate Zschäpe blev i 2018 fundet skyldig i ti tilfælde af drab, medlemskab af en terrororganisation og brandstiftelse. Hun blev idømt fængsel på livstid.

Zschäpe ankede efterfølgende dommen, men Tysklands forbundsdomstol, Bundesgerichtshof, afviste i august 2021 anken og stadfæstede dermed München-dommen. Du kan læse yderligere om gruppens baggrund og organisatoriske struktur i Wikipedia's artikel om National Socialist Underground.

Sagen i dag

NSU-sagen er fortsat en åben politisk og samfundsmæssig debat i Tyskland. Kritikken af politiets efterforskningssvigt og de strukturelle fejl, der betød, at en højreekstremistisk terrorgruppe kunne operere uforstyrret i over et årti, har ført til parlamentariske undersøgelseskommissioner og en bredere diskussion om racisme i de tyske myndigheder.

For de efterladte familier og de berørte lokalsamfund har sagen efterladt dybe ar. Kritikere peger på, at de manglende svar – herunder spørgsmål om, hvilke kontakter NSU eventuelt havde til bredere netværk – gør det vanskeligt fuldt ud at lukke sagen. Spørgsmålet om ansvar og læring fra myndighedernes side er ikke blevet endeligt besvaret til alle parters tilfredshed.