H.H. Holmes: Amerikas første seriemorder og mordslottet

Herman Webster Mudgett, kendt under pseudonymet H.H. Holmes, står som en af de mest gruopvækkende seriemordere i amerikansk historie. I perioden 1893-1894 begik han flere drab, som skulle føre til hans død på galgerne i 1896.

Holmes' mest velkendte forbrydelser drejede sig om sin forretningspartner Benjamin Pitezel og dennes familie. Holmes dræbte Benjamin Pitezel for at indsamle forsikringspenge og satte derefter et brutalt sindsspil i gang mod Pitelzels tre børn — Alice, Nellie og Howard.

De tre børn blev efterfølgende dræbt. To af dem, Alice og Nellie, blev kvalt med gas i en låst kuffert i Toronto, Canada, mens Howard blev dræbt i Indiana. Deres lig blev skjult, og først senere blev resterne fundet — nogle under Holmes' hus i Toronto, andre i skorstenen. Detective Frank Geyer var den, der efterforskede forsvindingen af børnene.

Et hotel bygget til mord

Holmes' mest infame krimestation var et hotel i Chicago, han selv havde bygget og designet. Bygningen var udstyret med en række mørke og sindsyge faciliteter: hemmelige passager, betragtningshul og gasrør, der gjorde det muligt for ham at dræbe gæsterne. Han havde også bygget et skjult system til at skaffe sig af ligene — en skjult klapluge til kælderen, en stor ovn til at kremere liget, og endda et System, hvor han processerede skeletter, som han solgte til universiteter til anatomiundervisning.

Holmes blev arresteret i Boston den 17. november 1894, efter at hans mørke hemmeligheder begyndte at blive afsløret. Han blev sigtet for mordet på Benjamin Pitezel samt for hestetyverier i Texas og diverse bedragerier.

Tilståelsen og henrettelsen

Holmes blev dømt skyldig i oktober 1895 for mordet på Benjamin Pitezel. Efter sin domfældelse gjorde han et chokerende tilbud — han bekendtgjorde, at han havde begået hele 27 mord. Denne påstand skal dog tages med forsigtighed, da politiet senere fandt frem til, at mange af de mennesker, han påstod at have dræbt, stadig var i live.

På dagen for hans henrettelse, den 7. maj 1896, viste Holmes ingen tegn på frygt eller anger. Han blev henrettet ved hængning, men døde faktisk af kvælning snarere end det brud på nakken, som var hensigten med henretningsmetoden.

Årtierne efter hans død blev hans grav undersøgt af retsmedicinere, som ville kontrollere et vildt rygte om, at han havde overlevet. Disse undersøgelser bekræftede imidlertid, at Holmes fortsat var begravet på det oprindelige sted.