Orlando, Florida, USA, 2016 — gerningsmand dræbt under aktion
Pulse-massakren er betegnelsen for massedrabet på LGBTQ-natklubben Pulse i Orlando, Florida, natten til 12. juni 2016. 49 mennesker blev dræbt og 58 såret, da den 29-årige Omar Mir Seddique Mateen åbnede ild mod gæsterne under en Latin Night-begivenhed. Angrebet er et af de dødeligste masseskyderier i USA's historie og blev betragtet som både en terrorhandling og en hadforbrydelse mod LGBTQ-samfundet. Mateen blev dræbt af politiet efter et timelangt gidseldrama på stedet.
Omkring klokken 02:00 om natten den 12. juni 2016 trådte Omar Mateen ind på natklubben Pulse, der lå på South Orange Avenue i Orlando. Klubben var fyldt med flere hundrede gæster, der fejrede Latin Night – en populær ugentlig begivenhed. Mateen var bevæbnet med en semi-automatisk riffel af AR-15-type samt en håndpistol, som han havde købt lovligt kort tid før angrebet.
Mateen begyndte at skyde vilkårligt mod menneskemængden. Panikken spredte sig hurtigt, og gæster søgte dækning eller forsøgte at flygte. Nogle gemte sig på toiletter og i garderober. Angrebet var usædvanligt langvarigt; Mateen holdt stand inde i bygningen i flere timer. Under belejringen ringede han til alarmcentralen 911 og afgav en erklæring om loyalitet over for den terrororganisation Islamisk Stat (ISIS). Hans udtalelser blev senere en central del af efterforskningen af motivet.
Attack begins at Pulse nightclub
Omar Mateen enters Pulse nightclub during Latin Night and opens fire with an AR-style rifle and handgun, killing 49 people and wounding 58 others.
Mateen pledges allegiance to ISIS
During the attack, Mateen calls 911 and pledges allegiance to ISIS while barricaded inside the nightclub with hostages.
Shooter killed by police
After a three-hour standoff, Mateen is killed in an officer-involved shootout at the scene, ending the deadliest mass shooting in U.S. history at that time.
FBI reveals prior investigations
Federal authorities disclose that Mateen had been previously investigated by the FBI for making violent and extremist statements, but was not under active surveillance at the time of the attack.
Politiet ankom hurtigt til stedet og evakuerede sårede og overlevende. En specialenhed fra Orlando Police Department indledte forhandlinger, men da det stod klart, at Mateen ikke ville overgive sig, besluttede myndighederne at storme bygningen. Under den afsluttende politiaktion blev Mateen dræbt i en skudveksling. Han var 29 år gammel.
De 49 dræbte ofre var primært unge mennesker, mange af latinamerikansk oprindelse, der var samlet for at fejre deres kultur og identitet i et trygt rum. Ofre blev mindet bredt i medierne, og deres navne og historier blev offentliggjort i dagene efter tragedien. Mange af de sårede blev indlagt på hospitaler i området med alvorlige skudsår, og flere gennemgik langvarige behandlingsforløb.
Pulse-natklubben havde fungeret som et fristed for LGBTQ-personer i Orlando, især for latinamerikanske medlemmer af samfundet. Angrebet ramte ikke blot individuelle liv, men også et helt fællesskab, og det udløste sorg og vrede både lokalt og internationalt. Mindehøjtideligheder blev afholdt i flere byer verden over, og officielle mindesmærker blev etableret, herunder en permanent mindeside administreret af Orange County.
Civil lawsuit dismissed
A federal judge dismisses a civil lawsuit against G4S, Mateen's security employer, ruling the company was not liable because Mateen was off duty during the attack.
FBI overtog hurtigt efterforskningen og begyndte at kortlægge Omar Mateens baggrund. Han var født i New Hyde Park, New York, af afghanske forældre og opvokset som muslim. Familien boede i Fort Pierce, Florida. Mateen arbejdede som sikkerhedsvagt for det private sikkerhedsfirma G4S og havde haft adgang til våbentræning gennem sit job.
Efterforskningen afslørede, at Mateen tidligere havde været genstand for FBI's opmærksomhed på grund af voldelige og ekstremistiske udtalelser. Han var blevet afhørt to gange – først i 2013 og igen i 2014 – men undersøgelserne blev lukket, da myndighederne ikke fandt tilstrækkelige beviser for, at han udgjorde en reel trussel. Han var ikke under aktiv overvågning på tidspunktet for angrebet.
Mateens 911-opkald under angrebet blev analyseret nøje. Hans erklæring om støtte til ISIS blev tolket som et tegn på radikalisering, men efterforskere fandt ingen beviser for, at han havde direkte kontakt med terrororganisationen eller handlede på ordre fra dem. Senere analyse af hans mobiltelefon og internetsøgninger antydede, at han muligvis havde overvejet flere forskellige mål, og at valget af Pulse nightclub kunne være påvirket af praktiske faktorer som adgangsforhold snarere end udelukkende af et ønske om at ramme LGBTQ-samfundet.
Der opstod debat om motivet. Nogle analytikere hævdede, at angrebet primært var en terrorhandling inspireret af religiøs ekstremisme, mens andre understregede, at det også var en hadforbrydelse rettet mod seksuelle minoriteter. Mateens komplekse baggrund og modsatrettede signaler gjorde det vanskeligt at fastslå et entydigt motiv.
Da Omar Mateen blev dræbt under politiets indgriben, blev der ikke gennemført nogen strafferetssag mod ham. Hans død betød, at mange spørgsmål om hans præcise hensigter og planlægning forblev ubesvarede. Der var heller ikke andre personer, der blev tiltalt som medsammensvorne.
I 2019 blev der afsagt kendelse i en civil retssag, hvor pårørende til ofrene havde sagsøgt G4S, det sikkerhedsfirma hvor Mateen arbejdede. Sagsøgerne hævdede, at firmaet havde forsømt sin pligt til at identificere og reagere på Mateens bekymrende adfærd. En dommer afviste imidlertid sagen med den begrundelse, at Mateen havde været uden for tjeneste og handlet på egen hånd, og at G4S derfor ikke kunne holdes civilretligt ansvarlig.
Pulse-massakren forbliver et centralt referencepunkt i debatten om våbenlovgivning, antiterrorforanstaltninger og beskyttelse af LGBTQ-samfundet i USA. Angrebet førte til fornyet politisk fokus på baggrundstjek ved våbenkøb og på myndighedernes evne til at identificere potentielle gerningsmænd blandt personer, der tidligere har været under efterforskning.
Selve Pulse-natklubben blev aldrig genåbnet. Bygningen stod tom i flere år, mens lokale myndigheder og aktivister diskuterede, hvordan stedet bedst kunne mindes. I 2022 blev planer om et permanent mindesmærke endelig godkendt. Der er oprettet en officiel mindeside, hvor ofrenes navne og historier bevares, og hvor overlevende og pårørende kan dele deres oplevelser.
Sagen har været genstand for akademisk forskning om massevold, traumebehandling og samfundsmæssige reaktioner på hadforbrydelser. Dokumentarer og mediedækning har holdt ofrenes minder i live og belyst de komplekse årsager bag angrebet. For LGBTQ-samfundet i USA og verden over står Pulse-massakren som et smertefuldt symbol på vedvarende udsathed – men også på fællesskabets modstandskraft og solidaritet.