Terrorangreb ved synagogen i København 15. februar 2015
Skudt ved synagogen er betegnelsen for det andet af to terrorangreb, der fandt sted natten til den 15. februar 2015 i København, hvor en 37-årig jødisk vagt, Dan Uzan, blev dræbt, og to politibetjente blev såret ved Den Jødiske Menigheds Synagoge i Krystalgade Presse-fotosPodcasts. Angrebet skete mindre end seks timer efter et første terrorangreb ved Krudttønden på Østerbro, hvor filminstruktøren Finn Nørgaard blev dræbt. Gerningsmanden, Omar Abdel Hamid El-Hussein, blev senere samme nat, den 15. februar 2015, skudt og dræbt af politiet på Nørrebro efter en større eftersøgning.
Omkring klokken 01:00 natten til søndag den 15. februar 2015 indtraf det andet angreb ved synagogen i Krystalgade i Københavns indre by Podcasts. På dette tidspunkt var der en privat konfirmationsfest i gang i Den Jødiske Menigheds bygning, og synagogen var bevogtet af både politibetjente og en civil sikkerhedsvagt. Gerningspersonen nærmede sig fra Krystalgade og åbnede ild mod vagterne foran indgangen med en automatisk pistol Presse-fotos.
Den 37-årige Dan Uzan, der fungerede som frivillig sikkerhedsvagt for det jødiske samfund, blev ramt af skuddene og døde kort efter på stedet Presse-fotos. To politibetjente blev ligeledes ramt under angrebet – den ene blev skudt i armen, mens den anden blev ramt i benet BT. Begge betjente overlevede deres kvæstelser. Gerningsmanden flygtede fra stedet til fods og fortsatte sin flugt gennem Københavns gader.
Angreb ved Krudttønden
Omar El-Hussein angriber debatmøde om ytringsfrihed, dræber Finn Nørgaard og sårer flere.
📍 København
Terrorangreb ved synagogen
El-Hussein skyder og dræber Dan Uzan og sårer to politibetjente ved synagogen i Krystalgade omkring klokken 01:00.
📍 København
Gerningsmanden dræbt
Politiet lokaliserer og skyder Omar El-Hussein ved hans bopæl på Svanevej, Nørrebro omkring klokken 05:00.
📍 København
Massiv efterforskning iværksættes
Københavns Politi og PET indleder omfattende undersøgelse af netværk og eventuelle medhjælpere.
📍 København
Omar Abdel Hamid El-Hussein var en 22-årig dansk statsborger med palæstinensisk baggrund, der kort forinden var blevet løsladt fra fængsel Presse-fotos. Han havde et kriminelt rulleblad og var kendt af politiet, og under sit fængselsophold havde han udvist tegn på radikalisering. Angrebet ved synagogen vurderes at have været religiøst og politisk motiveret, inspireret af lignende terrorhandlinger i Europa – særligt angrebet mod en kosher-butik i Paris få uger forinden i januar 2015.
El-Hussein havde først samme dag, lørdag den 14. februar 2015 omkring klokken 15:30, angrebet et debatmøde om ytringsfrihed og islam ved Krudttønden på Østerbro, hvor filminstruktøren Finn Nørgaard blev dræbt, og flere politibetjente blev såret Presse-fotos. Efter dette første angreb flygtede han og skiftede tøj, inden han omkring seks timer senere begik angrebet ved synagogen.
Efter angrebet ved synagogen iværksatte Københavns Politi en massiv eftersøgning i hovedstaden. Der blev udsendt beskrivelser af gerningspersonen, og gennemgik overvågningsbilleder fra hele området. Cirka fire timer efter angrebet ved synagogen, omkring klokken 05:00 om morgenen den 15. februar 2015, lokaliserede El-Hussein ved hans bopæl på Svanevej på .
Da politiet forsøgte at anholde ham, åbnede El-Hussein ild mod betjentene Presse-fotos. Politiet besvarede ilden, og gerningsmanden blev dræbt på stedet. Ingen betjente kom til skade under denne konfrontation. Der var tale om den blodigste terrorhændelse på dansk jord siden Blekingegade-sagen, og angrebet sendte chokbølger gennem det danske samfund.
Selv om gerningsmanden blev dræbt, gennemførte politiet en omfattende efterforskning for at afdække eventuelle medhjælpere og netværk. Flere personer blev anholdt og sigtet for at have hjulpet El-Hussein, herunder ved at have skaffet våben eller have haft kendskab til planerne uden at underrette myndighederne.
I den efterfølgende tid blev flere personer dømt for medvirken til terrorhandlingerne. Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Københavns Politi arbejdede intensivt med sagen, og der blev gennemført afhøringer af vidner, tekniske undersøgelser og analyser af kommunikation. Sagen rejste desuden kritiske spørgsmål om politiets og myndighedernes håndtering af radikaliserede personer, da El-Hussein havde været kendt af systemet.
Dan Uzans død blev markeret med begravelse efter jødisk tradition, og han blev mindet både i Danmark og internationalt som et offer for antisemitisk terror Presse-fotos. Den jødiske menighed i Danmark og det danske samfund generelt udtrykte dyb sorg og vrede over angrebet. Statsminister Helle Thorning-Schmidt og andre politiske ledere deltog i mindehøjtideligheder og udtrykte solidaritet med det jødiske samfund.
Angrebet ved synagogen førte til øget sikkerhed omkring jødiske institutioner i Danmark og en bred debat om terrorbekæmpelse, radikalisering og integration. Der blev etableret nye tiltag for at forebygge radikalisering, og politiet fik udvidede beføjelser til overvågning og efterforskning af potentielle terrorister.
Sagen "Skudt ved synagogen" står i dansk retshistorie som et markant eksempel på hjemmeavlet terrorisme og konsekvenserne af radikalisering Podcasts. Den understregede sårbarheden i det danske samfund og nødvendigheden af at beskytte religiøse minoriteter mod hadforbrydelser og terror. Dan Uzan mindes fortsat som en mand, der ofrede sit liv for at beskytte sit samfund.