Racistisk massakre med ni dødsfald i Hanau, Tyskland
Den 19. februar 2020 omkring klokken 22:00 stormede Tobias R. Rote Rose Bar (Røde Rose Bar) i Kesselstadt, en bydel af Hanau. Her åbnede han ild mod gæsterne med en 9 mm pistol. Fem mennesker blev skudt ihjel på stedet: Ferhat Unvar (22), Sedat Gürbüz (34), Said Nesar Hashemi (34), Mercedes Kierpacz (35) og Kaloyan Velkov (33). Samtlige havde migrationsbackgrund.
Kun minutter senere, omkring 22:15, dukkede gerningsmanden op ved Arena-Bar også i Hanau. Her gennemførte han sit anden angreb på aftenen. Fire flere mennesker blev dræbt: Hamza Khanouche (34), Vili Viorel Păun (33), Fatih Saraçoğlu (34) og Gökay Köklü (37). Flere andre blev såret under angrebet.
Tobias R. flygtede fra gerningsstedet. Han blev opspored til sin lejlighed i Hanau kort efter, hvor han begik selvmord inden politiet kunne påtale ham.
Første angreb ved Rote Rose Bar
Omkring kl. 21:55-22:00 åbnede Tobias R. ild på gæster ved Rote Rose Bar i Kesselstadt-området med en 9 mm pistol. Fem personer blev dræbt: Ferhat Unvar, Sedat Gürbüz, Said Nesar Hashemi, Mercedes Kierpacz og Kaloyan Velkov.
Andet angreb ved Arena-Bar
Omkring kl. 22:00-22:15 gennemførte gerningsmanden et andet angreb ved Arena-Bar i Hanau. Fire personer blev dræbt, herunder Vili Viorel Păun, Fatih Saraçoğlu, Gökhan Gültekin og Hamza Kurtović. Flere blev såret.
Gerningsmand begår selvmord
Efter angrebene vendte Tobias R. tilbage til sin forældres hjem i Hanau, hvor han dræbte sin mor og derefter begik selvmord, før politiet kunne påtale ham.
Efterforskning officielt afsluttet
Anklagemyndigheden nedlagde sagen, da der ikke blev fundet beviser for medgerningsmænd eller andres involvering i angrebet.
Tobias R. var en 43-årig tysk statsborger uden tidligere kendt alvorlig kriminalhistorik. Undersøgelser efter angrebet afslørede, at han var dybt involveret i konspirationsteorier og højreekstremistiske ideologier. Han havde offentliggjort manifester online og sendt breve til lokale medier, hvor han udtrykte paranoid og racistiske synspunkter.
Gerningsmanden hævdede blandt andet, at han blev kontrolleret af amerikanske myndigheder og havde obsessive tanker om migranters påvirkning på Tyskland. Hans digitale fodaftryk viste en radikalisering over tid gennem internetfora og videoer med ekstremistisk indhold. Motivationen for at målrette specifikt personer af ikke-tysk herkomst var klar: han betroede sig i skrevne noter om, at visse befolkningsgrupper skulle "elimineres".
Angrebet sendte chokbølger gennem Tyskland og verden. Det blev klassificeret som et terrorangreb med racistisk baggrund. Hundredtusinder deltog i mindehøjtideligheder og solidaritetsdemonstrationer i Hanau og andre tyske byer.
Bundeskansler Angela Merkel betegnede angrebet som et angreb på hele
Sagen påkaldte international opmærksomhed på faren for højreekstrem terror og racistisk motiveret vold. Den fik også fokus på problemerne med online radikalisering og konspirationsteorier.
Efter angrebet iværksatte tysk politi en omfattende efterforskning. Gerningsmanden blev obduceret, hans lejlighed gennemsøgt, og hans digitale kommunikation analyseret. De fandt flere manifester, breve til politikere og omfattende dokumentation af hans paranoid-racistiske verdensopfattelse.
Undersøgelserne avslørte også kritik af politiet selv – nogle kilder hævdede, at angivelser fra gerningsmanden om at være forfulgt ikke blev tilstrækkelig alvorligt taget på tidligere tidspunkter.
Det viste sig, at Tobias R. havde været registreret i politiets våbenregistre og havde lovligt erhvervet sine skydevåben, hvilket efterfølgende førte til diskussioner om våbenlovgivningen i Tyskland.
De ni døde efterlod bag sig familier, venner og hele lokalsamfund i sorg. Mange ofre var både økonomisk og socialt aktive medlemmer af Hanaus samfund. Deres dødsfald blev markeret med årlige mindehøjtideligheder, hvor navnene blev læst op som tegn på, at de ikke skulle glemmes.
Familier til ofrene dannede senere organisationer for at arbejde mod racisme og for at sikre, at sagen blev holdt i fokus i debatten om højreekstremisme i Tyskland.
Hanau-angrebet regnes blandt de værste masseskyderier i moderne tysk historie. Det understreger faren for konspirationsteorier og deres rolle i radikalisering til vold. Sagen har også påvirket den tyske debat om integration, migration og bekæmpelsen af ekstremisme.
Angrebet blev en vendepunkt i Tysklands offentlige diskurs om højreekstrem terror, og det har inspireret øget fokus på forebyggelse af radikalisering og overvågning af online ekstremistiske miljøer. I årene efter 2020 har højreekstremisme været genstand for særlig opmærksomhed fra tysk sikkerhedstjeneste.