En respekteret familiemandens dobbeltliv

Chris Coleman var sikkerhedschef for den kendte amerikanske evangelist Joyce Meyer og levede tilsyneladende et perfekt familieliv i Columbia, Illinois, med sin kone Sheri og deres to sønner Garett på 11 år og Gavin på 9 år. Men bag facaden førte den 32-årige bodybuilder et dobbeltliv, der skulle føre til en af de mest chokerende familiedrab i Illinoisstaten.

I månederne op til maj 2009 havde Coleman indledt en affære med Tara Lintz, en fitnesstræner fra Florida. Han sendte hende over 2.000 tekstbeskeder og e-mails, hvor han udtrykte sin kærlighed og diskuterede en fremtid sammen. Men skilsmisse var ikke en mulighed for Coleman, der arbejdede i kristne kredse, hvor ægteskabet blev anset for helligt.

Trusselskampagnen

I månederne forud for drabene begyndte Coleman at iscenesætte en serie af angiveligt trusler mod sin familie. Han sendte truende e-mails og beskeder til sin kone og sig selv, angivelig fra en mystisk fjende. Beskederne var fyldt med blasfemiske udtryk og grafiske trusler mod familien, spraymalet på væggene i hjemmet.

Coleman kontaktede politiet flere gange om disse trusler, og der blev installeret et sikkerhedssystem i hjemmet. Alt dette skulle senere vise sig at være en del af hans omhyggeligt planlagte forsøg på at etablere et motiv og skabe en alternativ gerningsmand.

Morgenens opdagelse

Den 5. maj 2009 ringede Chris Coleman til politiet klokken 6:43 om morgenen og rapporterede, at han havde fundet sin kone og to sønner døde i deres hjem på Robert Drive. Han påstod, at han havde været på fitnesscenter tidligt om morgenen og kom hjem til det grufulde syn.

Politiet fandt Sheri kvalt i soveværelset med rød spray-paint på væggene, der læste "Fuck you" og "Jeg fortalte dig, at dette ville ske." De to drenge blev fundet kvalt i deres senge. Alle tre ofre var blevet dræbt ved strangulering med en ligatur, sandsynligvis en snor eller kabel.

Efterforskningen peger på Coleman

Fra begyndelsen havde efterforskerne mistanke til Chris Coleman. Hans alibi holdt ikke – computerlogs viste, at beskederne til kæresten var blevet sendt på tidspunkter, hvor kun han havde adgang til computeren. Hans påståede besøg på fitnesscentret blev modsagt af tidslinjen for drabene.

Desuden afslørede politiets tekniske efterforskning, at de truende e-mails var blevet sendt fra Colemans computer. En sproglig analyse viste ligheder mellem Colemans normale skrivemåde og de angiveligt truende beskeder. DNA-beviser og fingeraftryk i hjemmet pegede også på Coleman.

Det mest belastende bevis var imidlertid de omfattende elektroniske kommunikationer mellem Coleman og hans elskerinde Tara Lintz. Kun ni dage før drabene havde Coleman sendt en e-mail til Lintz, hvor han skrev om at være "fri" for sin familie.

Retssagen og dommen

Chris Coleman blev anholdt den 5. maj 2009, samme dag som familien blev fundet død. Han nægtede sig skyldig og hævdede, at en ukendt gerningsmand var ansvarlig for massakren.

Rettergangen fandt sted i 2011, og anklagerne fremlagde et overvældende bevistilfang, der viste, at Coleman havde planlagt drabene i månedsvis. Motivet var klart: han ønskede at være fri til at være sammen med sin elskerinde uden at miste sit job eller sit ry i de kristne kredse.

Den 5. maj 2011, præcis to år efter drabene, blev Chris Coleman fundet skyldig i tre tilfælde af førstegrads mord. Han blev idømt tre på hinanden følgende livstidsdomme uden mulighed for prøveløsladelse – en dom han aldrig kan undslippe.

Eftermælet

Chris Coleman-sagen chokerede ikke kun lokalsamfundet i Columbia, men også det bredere kristne miljø, hvor han havde været ansat. Joyce Meyer Ministries tog straks afstand fra Coleman og udtrykte deres forfærdelse over forbrydelserne.

Sagen blev et af de mest omdiskuterede eksempler på, hvordan egoisme og utroskab kan føre til umenneskelige mord. For Sheri Colemans familie blev tabet uudholdeligt – en elsket datter og to uskyldige børn havde mistet livet på grund af en mands forfængelighed og umoral.

Chris Coleman afsoner stadig sin dom i Illinois' fængselssystem, hvor han formodes at tilbringe resten af sit liv bag tremmer.