Sagsmappe
22. juli-terroren: Breiviks angreb på Oslo og Utøya
BEVIS
Sagsdetaljer
{"da":"{\"da\":\"Quick Facts\",\"en\":\"Quick Facts\"}","en":"Quick Facts"}
22. juli 2011: Breiviks angreb dræbte 77, rystede Norge
Den 22. juli 2011 står som en uudslettelig dato i Norges historie, en dag der markerede et nationalt traume. Den højreekstremistiske terrorist Anders Behring Breivik udførte to koordinerede terrorangreb, som brutalt tog 77 menneskeliv. Angrebene begyndte med en ødelæggende bilbombe i Oslos regeringskvarter og kulminerede i en hensynsløs massakre på en sommerlejr for unge socialdemokrater på øen Utøya. Denne vold rystede nationen dybt og afslørede sårbarheder i det ellers fredelige skandinaviske samfund, som få havde forestillet sig.
Oslo-bomben: 950 kg eksplosion dræbte otte, Breivik rejser
Klokken 15:25:22 detonerede en kraftig bombe, da en hvid varevogn eksploderede uden for Høyblokken i Oslos regeringskvarter. Varevognen indeholdt 950 kg hjemmelavet sprængstof, baseret på kunstgødning og diesel – en primitiv, men yderst dødelig anordning. Eksplosionen efterlod et tre meter dybt krater, sendte ødelæggende chokbølger gennem de omkringliggende bygninger og forårsagede omfattende materiel skade. Otte mennesker mistede livet i dette bombeangreb i Oslo, og over 200 blev såret. Dødstallet kunne have været langt højere, men mange kontorer var tyndt bemandede på grund af sommerferien. Daværende statsminister Jens Stoltenberg, hvis kontor var tæt på eksplosionsstedet, undslap uskadt. Mens kaos og chok lammede Oslo centrum, og redningsmandskab hastede til, var Anders Behring Breivik allerede på vej mod sit næste mål: Arbeidernes Ungdomsfylkings (AUF) årlige sommerlejr på den idylliske ø Utøya i Tyrifjorden, vest for Oslo.
Breiviks ankomst: I politiuniform til Utøya via MS Thorbjørn
Klokken 17:00-17:25 ankom Anders Behring Breivik til færgelejet ved Utøya. Han var iført en falsk, men overbevisende, politiuniform og var svært bevæbnet med både riffel og pistol – forberedelser til det kommende skyderi. Breivik foregav at være en politibetjent, udsendt for at sikre øen efter bombeangrebet i Oslo. Denne kyniske løgn gav ham adgang til færgen MS "Thorbjørn". Kort efter gik han i land på Utøya, forklædt som en beskytter, men med en fast besluttethed på at udføre en brutal massakre.
Utøya-massakren: 69 dræbte – Breiviks bedrag, brutalitet og desperat flugt
Blot minutter efter sin ankomst til øen lød de første skud nær øens kaffebod. Anders Behring Breivik havde indledt sit skyderi mod en gruppe intetanende unge. Et af de første ofre for skyderiet på Utøya var Trond Berntsen, en 51-årig frivillig sikkerhedsvagt på lejren og kronprinsesse Mette-Marits stedbror. I løbet af cirka 1-1,5 timer forvandlede Breivik Utøya til en regulær krigszone. Han jagede systematisk de 564 unge og voksne på øen, mange af dem medlemmer af AUF, hvilket understreger elementet af politisk motiveret vold. Breivik udnyttede sin falske uniform til at lokke ofre frem, idet han råbte, at han var der for at hjælpe, hvorefter han koldblodig henrettede dem på klos hold. De unge flygtede i panik, desperate efter at undslippe kugleregnen, og forsøgte at gemme sig i klippesprækker, barrikadere sig i bygninger eller svømme for livet i det iskolde vand i Tyrifjorden. I alt blev 69 mennesker dræbt på Utøya.
Rædsel og redning: Unge, civil mod og svag politiindsats
Vidneudsagn fra de overlevende fra massakren på Utøya tegner et billede af ufattelig rædsel og desperate overlevelsesforsøg. En gruppe på 47 unge reddede livet ved at barrikadere sig i et lokale kendt som Skolestua; døren modstod Anders Behring Breiviks forsøg på at skyde sig adgang. Andre flygtede langs klipperne eller kastede sig i den kun 14 grader kolde Tyrifjord i et forsøg på at svømme mod fastlandet. Samtidig udspillede der sig en heroisk civil redningsindsats, hvor lokale med private både sejlede ud mod Utøya for at redde unge op af vandet, ofte med fare for eget liv. En enkelt fiskerbåd fra Sundvolden reddede 29 personer. Den officielle politiindsats var imidlertid langsom. Det tog 49 minutter fra den første melding om skyderiet på Utøya, til den første politipatrulje nåede frem – en forsinkelse, der senere blev et centralt kritikpunkt i den officielle undersøgelsesrapport, kendt som Gjørv-rapporten, og som udløste en debat om politikritik efter 22. juli.
Efterspil: Breiviks arrestation, dom og Norges helingsrejse
Anders Behring Breivik blev anholdt på Utøya. Under den indledende afhøring hævdede han at være kommandør i en påstået anti-muslimsk gruppe kaldet Knights Templar, og at hans terrorhandlinger var et nødvendigt angreb på multikulturalismen. Den efterfølgende højprofilerede retssag i 2012 (afholdt fra april til juni) blotlagde yderligere hans diagnosticerede narcissistiske personlighedsforstyrrelse (som har træk tilsvarende det, der populært kaldes psykopati) og den dybe radikalisering ind i en højreekstremistisk ideologi, der var den primære drivkraft bag hans voldelige handlinger. Hans ideologiske grundlag var udførligt beskrevet i et 1.500 sider langt manifest med titlen "2083: En europæisk uafhængighedserklæring". Breivik blev idømt Norges strengeste straf: 21 års forvaring med mulighed for forlængelse. Dommen, og den intense offentlige debat om hans mentale tilstand og strafudmåling, afspejlede et samfunds desperate forsøg på at fatte den meningsløse vold og de mord, der havde fundet sted. Den tidligere nævnte Gjørv-rapport fra 2012 påpegede en række systemiske fejl og svagheder hos både politi og beredskab, herunder utilstrækkelig kommunikation og manglende opfølgning på tidligere bekymringer vedrørende Breiviks adfærd og indkøb af materialer til bomber. Rapporten førte til omfattende reformer af det norske beredskab. Terrorangrebet den 22. juli efterlod dybe, varige sår i det norske samfund; det anslås, at op mod en fjerdedel af Norges befolkning personligt kendte eller havde en relation til et af ofrene for 22. juli. Familier til de dræbte og overlevende har siden arbejdet utrætteligt for at mindes de mistede og sikre, at denne norske tragedie aldrig glemmes, blandt andet gennem omdannelsen af Utøya til et nationalt mindested og et læringscenter dedikeret til demokrati og tolerance, som et bolværk mod radikalisering og ekstremisme.
Kilder: - [Wikipedia: 2011 Norway attacks](https://en.wikipedia.org/wiki/2011_Norway_attacks) - [Britannica: Oslo and Utøya attacks of 2011](https://www.britannica.com/event/Oslo-and-Utoya-attacks-of-2011) - [ung.no: Hva skjedde 22. juli og hvorfor er det viktig å snakke om](https://www.ung.no/hva-skjedde-22-juli-og-hvorfor-er-det-viktig-a-snakke-om) - [faktisk.no: 22. juli – motivene bak terroren](https://www.faktisk.no/artikkel/22-juli-motivene-bak-terroren/102988)