.webp&w=3840&q=75)
{"da":"Quick Facts","en":"Quick Facts"}
Den 17. marts 2018 blev et vendepunkt for datasikkerhed og privatliv på internettet.
Skandalen startede i 2013 med en tilsyneladende harmløs Facebook-app, "This Is Your Digital Life," udviklet af psykolog og datavidenskabsmand Aleksandr Kogan. Appen lokkede omkring 270.000 brugere til at tage en personlighedstest. Uden at vide det, gav de ikke kun adgang til egne data, men også, via en daværende funktion i Facebooks Open Graph API, til data fra deres venners profiler. Denne mekanisme tillod en eksponentiel dataindsamling af personlige oplysninger.
I Cambridge, Storbritannien, så dataeksperten Christopher Wylie potentialet i Aleksandr Kogans dataindsamling. Wylie arbejdede for SCL Group, et firma med baggrund i militærstrategi. Han forestillede sig at kombinere de indsamlede Facebook-data med psykologiske profiler for at skabe målrettede politiske reklamer, designet til subtil manipulation af vælgernes følelser. Sammen med milliardæren Robert Mercer og Alexander Nix, direktør for SCL's datterselskab Cambridge Analytica, blev projektet sat i søen.
I 2014 og 2015 fortsatte Kogans app systematisk med at høste data fra Facebooks netværk. Samtidig udviklede Cambridge Analytica avancerede algoritmer. Disse algoritmer skulle angiveligt kunne forudsige politiske tilbøjeligheder baseret på en persons digitale fodaftryk, såsom "likes" og adfærd på internettet. Christopher Wylie kaldte det senere "at åbne Pandoras æske" og advarede om, at de indsamlede data blev til våben i en informationskrig, designet til at udnytte vælgersårbarheder.
Cambridge Analyticas metoder blev centrale i politik, da Donald Trumps præsidentkampagne i USA hyrede firmaet i 2016. Whistleblowere afslørede senere, hvordan målrettede annoncer blev brugt i nøglestater som Wisconsin og Michigan. Målet var angiveligt manipulation af valget ved at appellere til vælgernes frygt. Lignende taktikker med misinformation menes at være anvendt under Brexit-kampagnen i Storbritannien.
Omfanget af dette datamisbrug forblev skjult indtil foråret 2018, da whistlebloweren Christopher Wylie, plaget af samvittighed, stod frem. Han kontaktede journalist Carole Cadwalladr fra The Observer (en del af The Guardian medierne) og fremlagde omfattende digitale beviser i form af interne dokumenter. Disse afslørede Cambridge Analyticas metoder og Facebooks utilstrækkelige reaktion. Allerede i 2015 var Facebook blevet advaret, men nøjedes med at bede Cambridge Analytica slette de ulovligt indsamlede data – uden reel opfølgning.
Afsløringerne udløste en global skandale. Facebooks CEO, Mark Zuckerberg, måtte vidne under kritiske høringer i den amerikanske kongres i USA, hvor politikere fordømte firmaets håndtering. Zuckerberg beklagede "en alvorlig krænkelse af tilliden," men offentlighedens vrede var massiv. Facebooks aktiekurs faldt, #DeleteFacebook trendede, og internationale myndigheder startede undersøgelser af denne højprofil sag.
Konsekvenserne af denne højprofil sag var enorme. I USA idømte Federal Trade Commission (FTC) Facebook en rekordstor bøde på 5 milliarder dollars for brud på brugerprivatliv. I Storbritannien måtte Cambridge Analytica lukke efter datatilsynet beslaglagde firmaets servere, som indeholdt centrale digitale beviser. Aleksandr Kogan og Alexander Nix blev bandlyst fra Facebook. Nix's karriere led et knæk efter undercover-optagelser afslørede hans kyniske metoder til politisk manipulation, hvilket for nogle grænsede til en form for systemisk korruption af den demokratiske proces.
Denne skandale påvirkede millioner af internetbrugere, der følte deres tillid til Facebook svigtet. Historien om Cambridge Analytica blev et symbol på farerne ved ukontrolleret dataindsamling og den stigende betydning af personlige data som en ressource – og et våben – i moderne informationskrigsførelse og politik. Som journalist Carole Cadwalladr påpegede, handlede sagen om magtfordelingen i den digitale tidsalder.
Selv efter Cambridge Analytica blev opløst og bøderne betalt, står spørgsmål om ejerskab og sikkerhed af vores digitale data og færden på internettet centralt. Denne højprofil sag og dens afsløringer om manipulation og databrud er stadig relevante. For whistlebloweren Christopher Wylie, der hjalp med at afsløre misbruget, er sagen en konstant påmindelse: "Vi byggede en monsterbølge. Nu må vi lære at surfe på den uden at blive slugt."
Kilder:
Afsløringer af komplekse forbrydelser og skjulte sandheder? Følg KrimiNyt for dybdegående dækning af virkelighedens mest rystende sager.
Admin
{"da":"Quick Facts","en":"Quick Facts"}
Den 17. marts 2018 blev et vendepunkt for datasikkerhed og privatliv på internettet. Medierne The Guardian og The New York Times afslørede en omfattende skandale, der sendte chokbølger globalt. Ikke et traditionelt hackerangreb, men en sofistikeret dataindsamling, hvor personlige oplysninger fra op mod 87 millioner Facebook-brugere ulovligt var høstet af analysefirmaet Cambridge Analytica. Denne sag, kendt som Facebook-Cambridge Analytica-dataforbrydelsen, blotlagde, hvordan digitale beviser og personlige data kunne blive våben i en ny tids informationskrig.
Skandalen startede i 2013 med en tilsyneladende harmløs Facebook-app, "This Is Your Digital Life," udviklet af psykolog og datavidenskabsmand Aleksandr Kogan. Appen lokkede omkring 270.000 brugere til at tage en personlighedstest. Uden at vide det, gav de ikke kun adgang til egne data, men også, via en daværende funktion i Facebooks Open Graph API, til data fra deres venners profiler. Denne mekanisme tillod en eksponentiel dataindsamling af personlige oplysninger.
I Cambridge, Storbritannien, så dataeksperten Christopher Wylie potentialet i Aleksandr Kogans dataindsamling. Wylie arbejdede for SCL Group, et firma med baggrund i militærstrategi. Han forestillede sig at kombinere de indsamlede Facebook-data med psykologiske profiler for at skabe målrettede politiske reklamer, designet til subtil manipulation af vælgernes følelser. Sammen med milliardæren Robert Mercer og Alexander Nix, direktør for SCL's datterselskab Cambridge Analytica, blev projektet sat i søen.
I 2014 og 2015 fortsatte Kogans app systematisk med at høste data fra Facebooks netværk. Samtidig udviklede Cambridge Analytica avancerede algoritmer. Disse algoritmer skulle angiveligt kunne forudsige politiske tilbøjeligheder baseret på en persons digitale fodaftryk, såsom "likes" og adfærd på internettet. Christopher Wylie kaldte det senere "at åbne Pandoras æske" og advarede om, at de indsamlede data blev til våben i en informationskrig, designet til at udnytte vælgersårbarheder.
Cambridge Analyticas metoder blev centrale i politik, da Donald Trumps præsidentkampagne i USA hyrede firmaet i 2016. Whistleblowere afslørede senere, hvordan målrettede annoncer blev brugt i nøglestater som Wisconsin og Michigan. Målet var angiveligt manipulation af valget ved at appellere til vælgernes frygt. Lignende taktikker med misinformation menes at være anvendt under Brexit-kampagnen i Storbritannien.
Omfanget af dette datamisbrug forblev skjult indtil foråret 2018, da whistlebloweren Christopher Wylie, plaget af samvittighed, stod frem. Han kontaktede journalist Carole Cadwalladr fra The Observer (en del af The Guardian medierne) og fremlagde omfattende digitale beviser i form af interne dokumenter. Disse afslørede Cambridge Analyticas metoder og Facebooks utilstrækkelige reaktion. Allerede i 2015 var Facebook blevet advaret, men nøjedes med at bede Cambridge Analytica slette de ulovligt indsamlede data – uden reel opfølgning.
Afsløringerne udløste en global skandale. Facebooks CEO, Mark Zuckerberg, måtte vidne under kritiske høringer i den amerikanske kongres i USA, hvor politikere fordømte firmaets håndtering. Zuckerberg beklagede "en alvorlig krænkelse af tilliden," men offentlighedens vrede var massiv. Facebooks aktiekurs faldt, #DeleteFacebook trendede, og internationale myndigheder startede undersøgelser af denne højprofil sag.
Konsekvenserne af denne højprofil sag var enorme. I USA idømte Federal Trade Commission (FTC) Facebook en rekordstor bøde på 5 milliarder dollars for brud på brugerprivatliv. I Storbritannien måtte Cambridge Analytica lukke efter datatilsynet beslaglagde firmaets servere, som indeholdt centrale digitale beviser. Aleksandr Kogan og Alexander Nix blev bandlyst fra Facebook. Nix's karriere led et knæk efter undercover-optagelser afslørede hans kyniske metoder til politisk manipulation, hvilket for nogle grænsede til en form for systemisk korruption af den demokratiske proces.
Denne skandale påvirkede millioner af internetbrugere, der følte deres tillid til Facebook svigtet. Historien om Cambridge Analytica blev et symbol på farerne ved ukontrolleret dataindsamling og den stigende betydning af personlige data som en ressource – og et våben – i moderne informationskrigsførelse og politik. Som journalist Carole Cadwalladr påpegede, handlede sagen om magtfordelingen i den digitale tidsalder.
Selv efter Cambridge Analytica blev opløst og bøderne betalt, står spørgsmål om ejerskab og sikkerhed af vores digitale data og færden på internettet centralt. Denne højprofil sag og dens afsløringer om manipulation og databrud er stadig relevante. For whistlebloweren Christopher Wylie, der hjalp med at afsløre misbruget, er sagen en konstant påmindelse: "Vi byggede en monsterbølge. Nu må vi lære at surfe på den uden at blive slugt."
Kilder:
Afsløringer af komplekse forbrydelser og skjulte sandheder? Følg KrimiNyt for dybdegående dækning af virkelighedens mest rystende sager.
Admin