Hanau-massakren: Ni dræbt i højreekstremistisk terror

Massakren: Skyderi i to barer

Den aften den 19. februar 2020 åbnede 43-årige Tobias Rathjen ild mod gæster på Arena Bar i Hanau omkring 23:00. Han skød seks mennesker: Gökhan Gültekin (37), Sedat Gürbüz (29), Said Nesar Hashemi (21), Mercedes Kierpacz (35), Hamza Kurtović (19) og Vili Viorel Păun (22). Alle ofrene havde indvandrerbaggrund – af tyrkisk, afghansk, polsk, bosnisk-herzegovinsk eller rumænsk oprindelse.

Rathjen kørte derefter til Midnight Bar, hvor han dræbte tre mennesker til: Fatih Saraçoğlu (34), Ferhat Unvar (23) og Kaloyan Velkov (33). Han brugte en selvfremstillet 9 mm-pistol og en Ceasar-Gepard-pistol. Politiet fandt 1.000 skud ammunition i hans bolig.

Efter skyderiet vendte Rathjen hjem, hvor han skød sin 72-årige mor Gisela, før han tog sit eget liv.

Det tyske anklageministerium klassificerede angrebet som Tysklands værste højreekstremistiske terrorakt siden NSU-mordene i 2011. Ingen retssag blev afholdt, da gerningsmanden var død.

Manifestet: 861 sider med had og konspirationer

Rathjen efterlod et 861-siders dokument, som han udgav online og sendte pr. post. Det tyske generalprokøraturkontor gjorde manifestet offentligt kendt den 20. februar 2020 med dele sværtet ud. Dokumentet indeholdt racistisk, antisemitisk og islamofobisk indhold samt konspirationsteorier om 5G-teknologi og hemmeligt styre.

Mest chokerende var en såkaldt "masterplan" til "udryddelse" af minorster. Rathjen beskrev detaljeret sin ideologi og begrundede planerne til mordet med racistiske fordomme. Dokumentet afslørende en dybt forankret