Kidnappet fra skolen
To dage efter sin 11-års fødselsdag blev Jakob von Metzler ført bort fra Otto-Kühne-Schule i Bad Soden am Taunus den 27. september 2002. Gerningsmanden var 27-årige Magnus Gäfgen, en jurastuderende fra Frankfurt, som befandt sig i alvorlige økonomiske problemer. Gäfgen lokkede drengen med til sin bil under et påskud og bragte ham til sin lejlighed i Frankfurt-Niederursel. Her dræbte han Jakob samme dag ved at kvæle ham med en plastikpose.
Den velhavende Metzler-familie modtog kort efter et krav om løsesum på en million euro. Men de vidste ikke, at deres søn allerede var død. Gäfgen havde koldblodig planlagt forbrydelsen for at betale sin gæld og finansiere et luksusliv. Efterforskerne i Frankfurt-politiet arbejdede under højt pres for at finde barnet.
Anholdelsen og den fatale trussel
Den 30. september 2002 blev Magnus Gäfgen anholdt, efter han havde afhentet løsesummen på Frankfurts hovedbanegård. Han tilstod kidnapningen, men nægtede at oplyse, hvor barnet befandt sig. Politiet gik ud fra, at Jakob stadig kunne være i live. I denne anspændte situation traf vicepolitipræsident Wolfgang Daschner en skæbnesvanger beslutning.
Den 31. oktober 2002 beordrede Daschner, at Gäfgen skulle trues med tortur. Politibetjent Andreas Schmidt udførte ordren og truede den mistænkte med "hård smerte fra en specialtrænet betjent", hvis han ikke afslørede barnets opholdssted. Gäfgen brød sammen og førte efterforskerne til Gewann Neuhof ved Bad Homburg, hvor Jakobs lig blev fundet.
Den juridiske efterbehandling
Magnus Gäfgen blev den 1. februar 2006 af landsretten i Frankfurt idømt livstid for mord i forbindelse med frihedsberøvelse og afpresning. Retten fastslog, at der forelå særlig grov skyld. Forbundshøjesteret stadfæstede dommen den 22. februar 2010. Gäfgen afsoner fortsat sin straf.
Men sagen var ikke afsluttet. Wolfgang Daschner blev den 20. juli 2004 dømt for tvang til et års betinget fængsel. Den udførende betjent Andreas Schmidt fik ni måneders betinget fængsel for medvirken til tvang. Dommene var milde, da retterne tog hensyn til undtagelsessituationen og motivet om at redde et barn.
Debatten om redningsторtur
Sagen udløste en intens samfundsdebat om retsstatens grænser. Må en stat true med tortur for at redde et menneskeliv? Daschner argumenterede for, at han havde beordret "redningstortur" for at redde det formentlig levende barn. Kritikere påpegede, at det absolutte forbud mod tortur i grundlovens artikel 1 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 ikke kender undtagelser.
Forbundsforfatningsdomstolen afviste i 2010 Gäfgens forfatningsklage over livstidsstraffen, men bekræftede, at torturtruslen var forfatningsstridig. Dommerne gjorde det klart: Menneskeværdet er ukrænkeligt, også i kampen mod de groveste forbrydelser.
Den daværende hessiske indenrigsminister Volker Bouffier kaldte metoderne "uacceptable, men forståelige i undtagelsessituationen". Denne ambivalens afspejlede den splittede offentlige mening. Mange borgere sympatiserede med Daschner, mens jurister og menneskerettighedsorganisationer advarede mod en farlig præcedens.
Sagens eftermæle
Sagen om Jakob von Metzler forbliver et traume for familien og byen Frankfurt. Den viser grænserne for statslig magt og nødvendigheden af at opretholde retsstatslige principper selv i ekstreme situationer. Magnus Gäfgen forsøgte flere gange at anfægte sin dom ved internationale domstole, men uden held.
Kidnapningen og døden af den 11-årige Jakob står som et mindesmærke over børns sårbarhed. Sagen førte til skærpede sikkerhedsforanstaltninger på skoler og sensibiliserede offentligheden for farerne ved kidnappere. Den dag i dag huskes Magnus Gäfgen som en af Tysklands mest kendte kriminelle i nyere tid — ikke kun på grund af hans forbrydelse, men også på grund af de forfatningsretlige spørgsmål, som sagen rejste.
