Barndom og tidlige forbrydelser

Peter Kürten blev født den 26. maj 1883 i Mülheim am Rhein i en dysfunktionel familie med 13 børn. Hans far var alkoholiker og voldelig, og familien levede under ekstrem fattigdom. Kürten hævdede senere, at han som barn blev seksuelt misbrugt og udsat for konstant vold.

Allerede som 9-årig begyndte Kürten at begå forbrydelser. Han blev ven med en lokal hundefanger, der angiveligt lærte ham at torturere dyr. Som teenager begik han sine første drab – han druknede to venner under en flådefart på Rhinen i 1891, selvom disse dødsfald blev betragtet som uheld.

Kürtens kriminelle karriere udviklede sig gennem tyveri, brandstiftelse og voldtægt. Han tilbragte flere perioder i fængsel, i alt omkring 20 år af sit voksne liv før 1929.

Terroren i Düsseldorf

I februar 1929 begyndte Kürten sin mest intense mordserie i Düsseldorf. Hans ofre omfattede kvinder, mænd og børn. Han angreb tilfældige ofre med knive, sakser, hammere og i nogle tilfælde strangulering. Kürten blev kendt for at vende tilbage til gerningsstederne og i flere tilfælde drikke blod fra sine ofre – deraf tilnavnet "Vampyren fra Düsseldorf".

Hans første bekræftede offer i denne periode var 9-årige Rosa Ohliger, som han stak ihjel og derefter forsøgte at brænde i februar 1929. Gennem foråret og sommeren fortsatte angrebene med stigende frekvens. Den 23. august 1929 angreb han to søstre, Louise og Gertrude Schulte, på samme aften ved en festival. Louise overlevede, men Gertrude blev dræbt.

Mordserie og metoder

Kürtens drabsmetoder var ekstremt brutale og varierede. Han beskrev senere i forhør, hvordan han oplevede seksuel tilfredsstillelse ved at se blod flyde fra sine ofre. Hans ofre blev fundet med flere knivstik, hovedskader fra hammerangreb eller strangulerede.

Et særligt chokerende aspekt var hans tilbagevendende til gerningssteder. Efter drabet på fem-årige Gertrude Albermann i november 1929 sendte Kürten et brev til en lokal avis med et kort, der viste placeringen af liget samt et andet tidligere offer. Dette var et af flere tilfælde, hvor han søgte offentlig opmærksomhed.

Politiet i Düsseldorf var under ekstremt pres. Byen var lammet af frygt, og indbyggerne undgik at gå ud om aftenen. Der blev dannet borgerværn, og politiet modtog tusindvis af tips uden at komme nærmere gerningsmanden.

Anholdelse og tilståelse

Kürtens tilfangetagelse kom gennem et tilfælde. Den 14. maj 1930 inviterede han Maria Budlick, en ung kvinde der lige var ankommet til Düsseldorf, med til sit hjem. Han angreb hende, men valgte overraskende at slippe hende løs. Budlick havde bemærket hans adresse, og efter at have fortalt en veninde om hændelsen, blev oplysningerne videregivet til politiet.

Kürten blev arresteret den 24. maj 1930. Efter anholdelsen tilstod han straks sine forbrydelser i detaljer. Hans tilståelser var så omfattende og detaljerede, at politiet kunne lukke adskillige uopklarede sager. Han viste ingen anger og beskrev koldblodigt sine handlinger.

Retssag og henrettelse

Retssagen mod Peter Kürten begyndte den 13. april 1931 i Düsseldorf og varede i ti dage. Sagen tiltrak enorm offentlig og international interesse. Kürten var tiltalt for ni mord og syv drabsforsøg samt talrige andre forbrydelser.

Under retssagen fremstod Kürten rolig og samarbejdsvillig. Han beskrev sine forbrydelser uden følelser og forklarede sin motivation som en kombination af seksuel sadisme og hævn mod samfundet for sin hårde opvækst og fængselsophold. Psykiatriske eksperter vurderede ham som tilregnelig på trods af hans ekstreme adfærd.

Den 21. april 1931 blev Kürten fundet skyldig på alle punkter og dømt til døden ni gange – én gang for hvert mord. Han modtog dommen uden synlig reaktion.

Peter Kürten blev henrettet ved guillotine den 2. juli 1931 i Köln. Hans sidste måltid var wiener schnitzel, pommes frites og hvidvin – som han bad om i dobbelt portion. Hans sidste ord var angiveligt et spørgsmål til præsten om, hvorvidt han ville kunne høre lyden af sit eget blod sprøjte, selv efter halshugningen.

Arv og kulturel indflydelse

Kürtens forbrydelser og psykologi har været genstand for omfattende forskning inden for kriminalpsykologi. Hans sag betragtes som et af de tidligste veldokumenterede eksempler på en seriemorder med klare sadistiske og vampyristiske tendenser.

Hans historie inspirerede Fritz Langs klassiske film "M" fra 1931, selvom filmen fokuserer på en børnemorder snarere end direkte at genfortælle Kürtens historie. Sagen har også været grundlag for talrige bøger, dokumentarer og true crime-analyser gennem årtierne.