Angrebet

Fire unge højreekstremister angreb natten til 29. maj 1993 boligen tilhørende den tyrkiske familie Genç på Grünewalder Straße 11 i Solingen-Nord. Den 20-årige Markus Gärtner tændte klokken 01:30 ild til bygningens indgang med benzin. Flammerne spredte sig lynhurtigt og blokerede den eneste flugtvej.

Fem medlemmer af familien omkom – de kvælede eller brændte ihjel: den 28-årige Gülsüm Genç, hendes døtre Hatice (9 år), Hülya (4 år), Münevver (2 år) samt den 59-årige Adil Genç. Otte andre beboere kom alvorligt til skade, flere af dem ved i desperation at springe ud fra vinduerne.

Gerningsmændene – udover Gärtner var det Marcel Wörns (19 år), Christoph M. (18 år) og Frank R. (18 år) – flygtede indledningsvis ukendt fra stedet. De tilhørte alle det højreekstremistiske miljø i Solingen og havde i månederne forinden gjort sig bemærket med fremmedfjendske slagord og voldelige handlinger. Højreekstremismen i Tyskland oplevede en dramatisk stigning efter genforeningen.

Efterforskning og domme

Politiet anholdt de fire hovedmistænkte få dage efter attentatet. Omfattende efterforskning, vidneforklaringer og retsmedicinsk bevismateriale førte til tiltale for mord og brandstiftelse. Retssagen ved landsretten i Wuppertal begyndte i oktober 1993 og tiltrak sig massiv opmærksomhed i hele Tyskland. Anklagemyndigheden påviste, at forbrydelsen var planlagt og udført af racistiske motiver.

Den 16. august 1995 afsagde retten dom: Markus Gärtner fik livstid for morderisk brandstiftelse og folkeophidselse. Marcel Wörns blev idømt 15 års fængsel, mens Christoph M. og Frank R. hver fik 10 år for medvirken til brandstiftelse. Forbundshøjesteret stadfæstede dommene den 12. december 1996. Retten betegnede forbrydelsen som "menneskeforagtende" med "fremmedfjendsk baggrund". Gärtner blev løsladt i 2017 under strenge vilkår.

Politiske reaktioner og samfundsmæssig kontekst

Attentatet rystede Tyskland i en periode med stigende fremmedhad. Forbundskansler Helmut Kohl erklærede den 2. juni 1993 i forbundsdagen: "Dette angreb rammer os alle i hjertet og opfordrer os til at gå beslutsomt imod fremmedhad." Forbundsindenrigsminister Rudolf Seiters kaldte brandattentatet i Solingen for "et lavpunkt i fremmedfjendsk vold".

Angrebet fandt sted i kølvandet på en bølge af højreekstremistisk vold: Efter genforeningen i 1990 registrerede myndighederne over 1.000 højreekstremistiske overgreb. Særligt angrebet på en asylansøgerbolig i Rostock-Lichtenhagen i august 1992 havde vakt forfærdelse i hele landet. Brandattentatet i Solingen førte til nedsættelsen af et forbundsdagsudvalg mod højreekstremisme og skærpede varigt den politiske debat om racisme i Tyskland.

Solingens arv

Familien Genç blev et symbol på ofrene for højreekstremistisk vold i Tyskland. Mevlüde Genç, mor og bedstemor til ofrene, som selv overlevede alvorligt kvæstet, blev kendt for sin forsonende holdning. Hun opfordrede til forståelse frem for hævn og modtog talrige udmærkelser for sit engagement mod fremmedhad.

Den 29. maj er i Solingen blevet en mindedag. På Grünewalder Straße minder et mindesmærke om de fem myrdede kvinder og piger. Sagen betragtes i dag som et vendepunkt i Tysklands opgør med højreekstremistisk vold. Den viser de dødelige konsekvenser af had og udstødelse – en advarsel, der over 30 år senere ikke har mistet sin aktualitet.