Fra tech-vidunder til gigantisk bedrageri
Wirecard var tysklands svar på Silicon Valley-succeser. Fintech-virksomheden fra området omkring München behandlede betalinger for onlinehandlere og blev fra 2000'ernes begyndelse hyldet som digitaliserings-ikon. I september 2018 steg Wirecard på DAX-listen og fortrængte den traditionelle Commerzbank – en symbolsk sejr for den nye økonomi over gamle bankSystem.
Under CEO Markus Braun, en østrigsk manager med teknologibaggrund, steg selskabets værdi på børsen til over 24 milliarder euro. År efter år præsenterede Wirecard imponerende væksttal, især inden for Asien-forretningen. Men bag glansen skjulte sig en kolossalt løgnebygning, som tyske regulatorer ikke gennemskuede i mange år.
Advarsler blev ignoreret
Allerede fra 2015 blev kritiske rapporter hyppigere, især fra Financial Times. Journalisten Dan McCrum gravede sig systematisk gennem tallene og påpegede uoverensstemmelser i regnskaberne. Han mistænkte falske omsætningstal i det såkaldte tredjepartsbetalings-segment, hvor Wirecard påstod at behandle transaktioner for partnere i Dubai og på Filippinerne.
I stedet for at undersøge anklagerne gik tysk finanstilsyn (BaFin) efter kritikerne. I februar 2019 forbød tilsynet endda leasalg af Wirecard-aktier i to måneder og indgav anmeldelse mod journalister for påstået markedsmanipulation. Dette syn betragtes i dag som en af de største fejl fra finanstilsynet i tysk historie.
Korthusets kollaps
I juni 2020 styrtede alt sammen. Revisionsselskabet EY (Ernst & Young) nægtede at godkende årsregnskabet for 2019, fordi 1,9 milliarder euro på trustkonti på Filippinerne ikke kunne dokumenteres. Den 18. juni 2020 indrømmede Wirecard, at pengene "med overvejende sandsynlighed ikke eksisterer".
Markus Braun trådte tilbage og blev arresteret den 23. juni. To dage senere anmeldte Wirecard sig konkurs. DAX-koncernen var praktisk talt værdiløs fra den ene dag til den anden. Tusindvis af investorer mistede deres opsparing, medarbejdere mistede deres job. Skaden løb op i flere milliarder euro.
Mysteriet om Marsalek
Nøglepersonen bag bedrageriet er den tidligere COO Jan Marsalek, født i Wien. Han var ansigt udadtil for virksomhedens drift og strategi. Den 19. juni 2020 blev han suspenderet – en dag senere flygede han fra Tyskland. Hans sidste kendte spor går gennem Østrig mod Filippinerne, hvor han aldrig dukkede op.
Maralek er siden forsvundet. Efterforskningen tyder på, at han havde kontakter til russiske efterretningstjenester og muligvis flygtede til Rusland. Der er udstedt en international arrestordre mod ham, og Interpol eftersøger ham verden over. Selv i 2026 er hans opholdsted stadig uløst – en dimension der minder om større internationale finanskriminalitet på højeste niveau.
Politiske konsekvenser
Wirecard-skandalen sendte chokbølger gennem tysk politik. En undersøgelseskommission i Forbundsdagen arbejdede sig gennem tilsynenes fiasko. Kritikken ramte især BaFin, som i årevis havde forfulgt de forkerte personer, samt finansministeriet under Olaf Scholz.
BaFin blev grundigt reformeret og fik mere magt, men kritikken fortsatte. Revisionsbranchen kom også under lup: Hvordan kunne EY godkende regnskaberne årene igennem uden at opdage det massive bedrageri?
Sagen mod Markus Braun begyndte i december 2022 og kører stadig. Han nægter anklagerne og påstår selv at være blevet bedraget. Tiltalen omfatter blandt andet organiseret bedrageri, regnskabsforfalskning og markedsmanipulation. Flere tidligere ledere står også tiltalt.
Et advarselstegn for finansverdenen
Wirecard-sagen er et klassisk eksempel på blind tiltro til påståede successtories, kontrolsvigt og farer ved et altfor virksomhedsvenlligt tilsyn. Den viser, hvor længe systematisk bedrageri kan fortsætte, når alle lukker øjnene – revisorer, tilsynsmyndigheder og politikere.
Spørgsmålet om Marsaleks opholdssted og hans indsigt i baggrunden for svindelen forbliver ubesvaret. Det samme gælder, om udenlandske efterretningstjenester var involveret. Wirecard er derfor ikke blot en økonomisk skandal, men også en sag om national sikkerhed og internationale netværk, der går langt ud over blot regnskabsbedrageri.