Mary McElroy: Fra kidnapning til tragisk selvmord

Mary McElroys kidnapning: Bortført som city managers datter

Tidligt om morgenen den 27. maj 1933 blev Mary McElroy, datter af Kansas Citys kontroversielle city manager Henry F. McElroy, hovedperson i en chokerende kidnapning, der fangede hele USA's opmærksomhed. Mens den 25-årige kvinde var i sit hjem, trængte fire uerfarne, men desperate, kriminelle ind. Inspireret af en bølge af kidnapninger for løsepenge under Depressionen, sigtede de mod at udnytte Henry McElroys position og hans forbindelser til Tom Pendergasts berygtede politiske maskine.

Kidnapperne kræver løsesum: Marys reaktion på $60.000

Omkring klokken 10 narrede to mænd i arbejdstøj familiens kok til at åbne. Med revolvere tvang Walter McGee og Clarence Stevens sig op til Mary. I en bizar scene fik hun lov til at klæde sig på, før hun under trusler blev ført bort som gidsel. Hendes første reaktion på kravet om 60.000 dollars i løsesum var, ifølge gerningsmændene, et sarkastisk: "Er jeg kun værd 60.000 dollars?". Dette var måske et tidligt varsel om den komplekse psykologiske kamp, der fulgte.

Fanget i Kansas: Lænket i kælder, mellem misbrug og høflighed

Mary McElroy blev ført til en afsides gård i Shawnee, Kansas, ejet af medgerningsmanden Clarence Click. Her blev hun holdt fanget, lænket til en kældervæg under sin kidnapning. Beretningerne fra denne korte, men dybt traumatiske periode, er uklare; nogle kilder nævner påstået misbrug, mens andre beskriver en besynderlig form for høflighed fra kidnapperne, der angiveligt gav hende blomster ved løsladelsen.

Henry McElroy forhandler løsesum for Marys frigivelse

Henry F. McElroy, en mand med stærke politiske rødder i Kansas City og formodede forbindelser til byens underverden, handlede prompte. Gennem mellemmænd forhandlede han løsesummen ned til 30.000 dollars. Kun 34 timer efter kidnapningen, om morgenen den 29. maj, blev Mary sat af ved Milburn Golf Club – med penge til en taxa. En surrealistisk afslutning på et mareridt, der havde rystet byen og skabt overskrifter som en højprofil sag.

Retssag: Walter McGee dømt til død mens Mary forsvarede

Den efterfølgende retssag mod gerningsmændene blev et mediecirkus. Gruppens formodede leder, Walter McGee, modtog en dødsdom – en skelsættende afgørelse, da han blev den første i USA dømt til døden for kidnapning. Sagen skabte præcedens og blev en milepæl i amerikansk retshistorie. Marys vidneudsagn chokerede dog nationen. Grædende nægtede hun at identificere sine bortførere og fastholdt, at de havde behandlet hende godt. Rygter om en romance mellem Mary McElroy og Walter McGee eksploderede i medierne.

Appellen, der reddede Walter McGee fra død (1935)

I et overraskende træk skrev Mary McElroy i april 1935 et brev til guvernør Guy Brasfield Park, hvor hun bønfaldt for Walter McGees liv. "Walter McGees dom hænger lige så tungt over mig som over ham," skrev hun. Hendes appel virkede: McGees dødsdom blev omstødt til livstid. For Mary markerede denne sejr dog ironisk nok starten på en langvarig mental nedtur, præget af dyb depression.

Mary McElroys paranoia og selvmord afslører loyalitet

De følgende år led Mary McElroy under gentagne nervøse sammenbrud og tiltagende paranoia, symptomer på hendes forværrede mentale sundhed. I januar 1940 kulminerede tragedien. Få timer før hun begik selvmord med en nyindkøbt pistol, efterlod Mary en note, der afslørede en dyb indre kamp. Hun følte sig misforstået, men udviste en uforklarlig loyalitet overfor sine kidnappere: "Mine fire kidnappere er sandsynligvis de eneste mennesker på jorden, der ikke betragter mig som en komplet idiot... I har jeres dødsstraf nu – så vær venlige at give dem en chance." Hendes ord kaster stadig en mørk skygge over denne komplekse kidnapning.

Arv: Sagen der rystede USA og afslørede korruptionen

Mary McElroys sag blev mere end en personlig tragedie; den blev et våben i Roosevelt-administrationens kamp mod den organiserede kriminalitet, der blomstrede under Depressionen i USA. Sagen blotlagde samtidig den omfattende korruption i Kansas City, hvor Tom Pendergasts politiske maskine, også kendt som Pendergast-maskinen, havde gødet jorden for kriminelle handlinger. Marys historie er ikke blot fortællingen om en brutal kidnapning; det er historien om et offer, der tilsyneladende blev fanget i et net af traume, medfølelse og et foruroligende bånd til sine gerningsmænd – en stærk påmindelse om de uforudsigelige konsekvenser af vold og de komplekse psykologiske reaktioner, et gidsel kan opleve.

Kilder:

Vil du læse flere historier om gådefulde kidnapninger og Depressionens mørke kriminalitet? Følg KrimiNyt og gå aldrig glip af næste sag.