biological weapon
Et våben eller leveringssystem baseret på biologiske agenser eller toksiner, der bruges med fjendtlig hensigt. Reguleret af international ret og forbudt under Biologisk Våbenkonvention.
Et biologisk våben er i international ret et middel — typisk en mikroorganisme, en biologisk agens eller et toksin — der ikke har nogen fredelig anvendelse, og som er konstrueret eller anvendt med det formål at skade, inficere eller dræbe mennesker, dyr eller planter. Begrebet tilhører folkeretten og er primært reguleret gennem Biologisk Våbenkonvention (BWC) fra 1972, som forbyder udvikling, produktion og oplagring af sådanne våben. Det er altså ikke et konventionelt fysisk våben, men et biologisk eller toksisk stof, der anvendes med en strafbar, fjendtlig hensigt.
I sammenhæng med bioterror og biologisk kriminalitet — som i sagerne om ricinbreve sendt til amerikanske præsidenter og dommere — betegner ordet et giftigt biologisk stof brugt som terrorredskab. Ricin er et plantederiveret toksin udvundet af ricinolieplanten, og det klassificeres internationalt som et biologisk eller toksisk kampstof. Det er optaget på lister over forbudte stoffer under både Biologisk Våbenkonvention og Kemivåbenkonventionen (CWC), da grænsen mellem biologiske og kemiske toksiner i praksis er flydende.
At sende et biologisk agens som ricin med post med henblik på at ramme en stats øverste embedsmænd — herunder en siddende præsident — kvalificeres retligt ikke blot som et individuelt angreb, men som en handling med potentielt bioterroristisk karakter. I amerikansk føderal ret medfører dette tiltale under love, der specifikt kriminaliserer besiddelse og anvendelse af biologiske agenser som våben, hvilket afspejler den internationale forpligtelse til at kriminalisere sådanne handlinger.
Den internationale retlige ramme understreger, at et biologisk våben defineres ud fra hensigten bag brugen og stoffets art — ikke nødvendigvis mængden. Selv en lille mængde ricin i et brev kan udgøre et biologisk våben i juridisk forstand, fordi det er fremstillet eller anvendt med den hensigt at skade eller true. Det er denne brede, hensigtsbaserede definition, der gør begrebet relevant i true crime-kontekster, hvor gerningsmanden ikke er en statsaktør, men en enkeltperson.
