Ricin-breve sendt til amerikanske præsidenter: To føderale sager

Sagen kort

I april 2013 og igen i september 2020 blev myndighederne i USA konfronteret med to separate, men slående parallelle sager: ricin-holdige breve adresseret til siddende amerikanske præsidenter. Begge sager blev efterforsket som føderale forbrydelser af det amerikanske justitsministerium, og begge endte med skylderkendelser og længere fængselsstraffe. Sagerne illustrerer de alvorlige sikkerhedsforanstaltninger, der omgiver den amerikanske poststempling til landets højeste embedsmænd – og de konsekvenser, det får, når nogen forsøger at omgå dem.

De to sager er uafhængige af hinanden og involverer forskellige gerningsmænd, geografiske udgangspunkter og mål. KrimiNyt behandler dem samlet, fordi de udgør det mest markante mønster af ricin-angreb via post i moderne amerikansk historie.

Forbrydelsen

2013: Breve til Obama, Wicker og Holland

I april 2013 blev tre breve testet positivt for ricin – et stærkt plantebaseret giftstof uden modgift. Brevene var adresseret til henholdsvis præsident Barack Obama, senator Roger Wicker fra Mississippi og dommer Sadie Holland. Et af brevene blev opsnappet ved et Capitol-posthåndteringscenter i Washington D.C., mens et andet blev standset ved et screeningscenter for Det Hvide Hus. Ingen af brevene nåede deres tilsigtede modtagere.

Efterforskningens geografiske tyngdepunkt lå i Mississippi, nærmere bestemt i byerne Tupelo og Corinth. Ricin er klassificeret som et biologisk kampmiddel og er underlagt streng føderal lovgivning i USA; blot at fremstille og sende stoffet udgør en alvorlig føderal forbrydelse.

2020: Brev til Trump med canadisk forbindelse

I september 2020 blev endnu et ricin-holdigt brev opsnappet – denne gang adresseret til præsident Donald Trump – inden det nåede Det Hvide Hus. Efterforskningen pegede hurtigt mod Canada. Canadiske føderale politistyrker (RCMP) iværksatte en operation syd for Montreal i St-Hubert, Quebec, i direkte forbindelse med sagen. Ud over brevet til Trump var der også sendt ricin-holdige breve til mål i Texas.

Efterforskning

2013-sagen: Fra forkert sigtelse til korrekt dom

Efterforskerne stod indledningsvist over for en fejlsporing. Paul Kevin Curtis, en mand fra Mississippi, blev anholdt i forbindelse med sagen, men blev sidenhen frikendt – han var ikke afsender af brevene. Den videre efterforskning, ledet af føderale efterforskere og det amerikanske justitsministerium, førte til James Everett Dutschke, ligeledes fra Mississippi. Sagen demonstrerer de vanskeligheder, der kan opstå, når efterforskere arbejder under tidspres i sager med mulig biologisk fare.

2020-sagen: Grænseoverskridende samarbejde

I 2020-sagen samarbejdede amerikanske føderale myndigheder tæt med RCMP. Canadiske myndigheder bekræftede forbindelsen mellem operationen i Quebec og brevet til Det Hvide Hus. Gerningsmanden, Pascale Ferrier, canadisk statsborger med bopæl i Quebec, blev anholdt og overgivet til amerikansk retsforfølgning. Ingen canadisk retssag fandt sted – sagen blev i sin helhed ført ved en amerikansk føderal domstol.

Retssag og dom

Dutschke, 2014

James Everett Dutschke erkendte sig skyldig i maj 2014 ved en føderal domstol i USA. Han blev idømt 25 års fængsel for at have fremstillet og sendt ricin-holdige breve til præsident Obama, senator Wicker og dommer Holland.

Ferrier – dom for terror mod præsidenten

Pascale Ferrier erkendte sig ligeledes skyldig ved en føderal domstol i USA og blev idømt 21 år og 10 måneders fængsel. Dommen dækkede både brevet til præsident Trump og de yderligere ricin-breve sendt til mål i Texas. Det faktum, at ingen canadisk retsforfølgning fandt sted, afspejler det juridiske udgangspunkt: Forbrydelserne var rettet mod amerikanske mål og behandlet som amerikanske føderale sager.

Sagen i dag

Begge sager er formelt afsluttet. Dutschke afsoner sin dom efter skylderkendelsen i 2014. Ferrier afsoner ligeledes sin dom efter skylderkendelsen i den amerikanske føderale sag. De to sager indgår i dag som centrale referencepunkter i den internationale diskussion om biologiske trusler via postal infrastruktur og understreger, at screeningsprocedurer ved Det Hvide Hus og Kongressen reelt fungerer som den første og afgørende beskyttelseslinje mod denne type angreb.