Child Victims Act

New Yorks lov der midlertidigt genåbnede forældede civile søgsmål om seksuelt overgreb mod mindreårige. Anvendt i bl.a. den civilretlige sag mod Kevin Spacey i New York.

Child Victims Act er en delstatslov fra New York, USA, kodificeret i New York CPLR § 214-g, der midlertidigt ophævede de ordinære forældelsesfrister for civile erstatningskrav vedrørende seksuelt overgreb begået mod mindreårige. Loven er ikke en føderal amerikansk lov og har intet at gøre med dansk ret.

Loven trådte i kraft i 2019 og indeholdt en tidsbegrænset vinduesperiode — et såkaldt 'look-back window' — hvori ofre, hvis krav ellers ville være forældet, fik mulighed for at anlægge civile erstatningssøgsmål uanset, hvornår overgrebet fandt sted. Vinduesperioden var oprindeligt på ét år, men blev efterfølgende forlænget som følge af COVID-19-pandemien.

Formålet med loven var at give voksne ofre for seksuelt misbrug i barndommen adgang til domstolene, selv i sager hvor det strafferetlige og civilretlige forældelsesfrist normalt ville have forhindret retsforfølgning. Lovgiverne anerkendte hermed, at ofre for seksuelle overgreb i barndommen ofte først i voksenlivet er i stand til at bearbejde og juridisk forfølge de overgreb, de var udsat for.

I sagen mod skuespilleren Kevin Spacey i New York var det netop Child Victims Act, der dannede det retslige grundlag for, at sagsøgeren kunne anlægge et civilt erstatningssøgsmål om påstået seksuelt overgreb, der angiveligt fandt sted årtier tidligere. Juryen fandt i oktober 2022, at Spacey ikke var ansvarlig i den pågældende civile sag.