erhvervsbedrageri

Erhvervsbedrageri er betegnelsen for bedrageri efter straffelovens § 279, når det begås i en erhvervsmæssig kontekst. Det er ikke en selvstændig lovbestemt kategori, men en praktisk anvendt term for at beskrive økonomisk kriminalitet i erhvervslivet, hvor virksomheder eller erhvervsdrivende begår bedrageri som led i deres forretningsvirksomhed.

For at der foreligger erhvervsbedrageri, skal de samme betingelser som ved almindeligt bedrageri være opfyldt. Gerningspersonen skal ved ulovlig opfordring, urigtige oplysninger, fortielse eller anden form for skuffelse opnå eller søge at opnå uberettiget vinding for sig selv eller andre. Samtidig skal handlingen forvolde eller kunne forvolde en anden person eller virksomhed et økonomisk tab. Det afgørende er, at der foreligger forsæt til både vildledningen og den økonomiske gevinst.

Erhvervsbedrageri adskiller sig fra almindeligt bedrageri primært ved konteksten og ofte også ved omfanget. Hvor privatpersoner kan begå bedrageri i enkeltstående situationer, involverer erhvervsbedrageri typisk systematisk vildledning som en del af forretningsdriften. Det kan eksempelvis dreje sig om virksomheder, der fakturerer for ydelser, der aldrig er leveret, afgiver falske oplysninger om produkters egenskaber eller forties væsentlige forhold i kommercielle transaktioner.

Det karakteristiske ved erhvervsbedrageri er ofte, at det udnytter tillidsforhold i erhvervslivet. Forretningspartnere, kunder eller leverandører handler i tillid til, at den erhvervsdrivende agerer redeligt og i overensstemmelse med almindelige forretningsprincipper. Når denne tillid misbruges gennem bevidst vildledning med henblik på økonomisk vinding, er der tale om erhvervsbedrageri.

Straffen for erhvervsbedrageri følger straffelovens almindelige regler om bedrageri, hvor strafferammen kan stige alt efter gerningens grovhed, herunder beløbets størrelse og metodens karakter. Erhvervsmæssigt bedrageri af større omfang eller begået systematisk kan medføre skærpet straf.