Wirecard-skandalen: Regnskabssvindel for milliarder i Tyskland

Sagen kort

Wirecard-skandalen er en af de største regnskabssvindelssager i tysk erhvervshistorie. Den tyske finansteknologivirksomhed Wirecard AG, hjemmehørende i Aschheim nær München, kollapsede i sommeren 2020 efter at det blev klart, at 1,9 milliarder euro i trust-kontoindestående ikke kunne verificeres af selskabets revisorer – og at selskabet selv efterfølgende konkluderede, at pengene sandsynligvis aldrig havde eksisteret. Bedrageriet involverede angiveligt falske bankbekræftelser og systematisk manipulation af regnskabsaflæggelsen. Investorer og kreditorer led enorme tab; den samlede markedsværdi, investorerne mistede, oversteg 20 milliarder euro. Som BBC rapporterede i juni 2020, sendte afsløringen chokbølger gennem de europæiske finansmarkeder.

Forbrydelsen

Den 18. juni 2020 offentliggjorde Wirecard, at selskabets revisorer ikke var i stand til at bekræfte eksistensen af 1,9 milliarder euro, der angiveligt var placeret på trust-konti i Singapore og på Filippinerne. Efterfølgende konkluderede Wirecard selv, at de omtalte midler sandsynligvis aldrig havde eksisteret – de var med andre ord ikke blot forsvundet, men aldrig til stede i realiteten.

Fil­ippiner­nes centralbank udtalte klart, at pengene aldrig var indgået i det filippinske finanssystem, hvilket Der Spiegel dokumenterede i sin dækning af sagen. Bedrageriet menes at have involveret falske bankbekræftelser, der fik de manglende midler til at fremstå som reelle aktiver i selskabets regnskaber – en form for manipulation, der over tid skabte et billede af en virksomhed med en solid finansiel ryg, som i virkeligheden ikke eksisterede.

Konsekvenserne for investorer og kreditorer var alvorlige og vidtrækkende. Den samlede markedsværdi, som investorerne samlet set mistede, oversteg 20 milliarder euro – et tab af historiske dimensioner for en enkelt virksomhedssag i Europa.

Efterforskning

I kølvandet på afsløringen reagerede de tyske myndigheder hurtigt. Den 22. juni 2020 blev Wirecards tidligere administrerende direktør, Markus Braun, anholdt af tysk politi. Få dage senere, den 25. juni 2020, indgav Wirecard AG konkursbegæring – et dramatisk endeligt for et selskab, der kort forinden var en af de mest højtprofilerede aktører i europæisk fintech.

Selskabets tidligere operationelle direktør, Jan Marsalek, flygtede og har siden juni 2020 været efterlyst internationalt via bl.a. Interpol. Hans opholdssted er ikke fastslået, og han er fortsat på flugt. Tagesschau og BR Recherche har belyst de internationale dimensioner af efterlysningen, herunder de efterretnings- og efterforskningsspor, myndighederne har arbejdet med.

Sagen rejste desuden alvorlige spørgsmål om tilsynssvigt hos de tyske finansmyndigheder og de revisorer, der over en årrække havde godkendt Wirecards regnskaber uden at opdage uregelmæssighederne.

Retssag og dom

Markus Braun og to tidligere ledende medarbejdere er tiltalt og stilles for retten ved Landsretten München I (Landgericht München I). Tiltalen relaterer sig til den systematiske regnskabsmanipulation og de falske bankbekræftelser, der er kernen i bedragerisagen.

Pr. de tilgængelige kilder foreligger der endnu ingen endelig strafferetlig dom mod hverken Markus Braun eller Jan Marsalek – straffesagen er fortsat under behandling. En civil afgørelse har ellers fundet Braun og to andre tidligere ledere personligt ansvarlige for erstatning, men heller ikke denne civilretlige afgørelse var endelig på tidspunktet for de tilgængelige kilders udgivelse.

Jan Marsalek kan ikke stilles for retten, så længe han forbliver på fri fod. Hans internationale efterlysning via Interpol er fortsat aktiv.

Sagen i dag

Wirecard-sagen, som også omtales indgående i den samlede oversigt over skandalen, betragtes som en af de mest omfangsrige finansielle bedragerisager i nyere tysk og europæisk historie. Straffesagen ved Landsretten München I verserer stadig, og resultatet afventes med stor opmærksomhed fra både juridiske kredse, regulerende myndigheder og investorer.

Sagens udfald ventes at have betydning ikke alene for de tiltalte, men også for den bredere debat om revisoransvar, finansielt tilsyn og beskyttelsen af investorer i Europa. Jan Marsaleks flugt og den igangværende internationale efterlysning er fortsat et åbent kapitel i en sag, der endnu ikke er lukket.