extraordinary rendition
Hemmelig, udenretslig overførsel af en terrormistænkt til et andet land eller et hemmeligt forvaringssted for afhøring — uden almindelig retlig proces og ofte i strid med internationale menneskerettighedsstandarder.
Extraordinary rendition er en praksis inden for amerikansk efterretnings- og sikkerhedspolitik, der betegner den hemmelige og udenretslige overførsel af en person — typisk en terrormistænkt — til et andet land eller et hemmeligt forvaringssted med henblik på afhøring eller internering. Begrebet er ikke en officielt fastlagt juridisk term i amerikansk lovgivning, men en betegnelse for en konkret praksis, der er dokumenteret i forbindelse med CIA's hemmelige afhørings- og tilbageholdelsesprogrammer, særligt efter terrorangrebene den 11. september 2001.
I praksis indebar extraordinary rendition, at mistænkte personer blev tilbageholdt og transporteret uden om de sædvanlige retlige procedurer — herunder uden sigtelse, retskendelse eller konsulær notifikation. Overførslen skete ofte til lande eller til CIA-opererede 'black sites', hvor de tilbageholdte kunne udsættes for forhørsmetoder, som ikke ville have været tilladt på amerikansk jord.
Programmet er dokumenteret at have ført til anvendelse af metoder, som af internationale organer og mange jurister karakteriseres som tortur eller grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling. Eksempler herpå inkluderer 'waterboarding', søvndeprivation og andre former for hårdhændet behandling, der blev sanktioneret gennem interne juridiske memoranda — de såkaldte 'torture memos' — udstedt af det amerikanske justitsministeriums Office of Legal Counsel.
Praksissens juridiske grundlag var og forbliver omstridt. Kritikere argumenterer for, at den overtræder både den amerikanske forfatning, FN's konvention mod tortur og andre folkeretlige forpligtelser, som USA er bundet af. Støtter inden for den udøvende magt argumenterede omvendt for, at præsidentens krigsbeføjelser og den nationale sikkerhed gav hjemmel for programmets gennemførelse.
Ekstraordinær rendition adskiller sig fra ordinær udlevering ('extradition') ved fraværet af enhver retlig proces: der er ingen formel anmodning, ingen domstolsprøvelse og ingen mulighed for den tilbageholdte for at anfægte overførslen. Det er netop det udenretslige og hemmelige element, der har gjort praksissen til et centralt omdrejningspunkt i debatten om retsstatsprincippets grænser under 'krigen mod terror'.
