CIA's hemmelige forhørsprogram: tortur, black sites og retsopgør

Sagen kort

CIA's Enhanced Interrogation Program er betegnelsen for et hemmeligholdt amerikansk detentions- og forhørsprogram, der opererede primært fra 2002 til 2009. Mindst 119 personer blev holdt i CIA-varetægt på hemmelige anlæg – såkaldte 'black sites' – spredt over flere kontinenter, heriblandt Thailand, Afghanistan, Polen, Rumænien, Litauen og Marokko. Af disse blev mindst 39 udsat for det, myndighederne betegnede som 'enhanced interrogation techniques', men som internationale domstole og menneskerettighedsorganer siden har fastslået udgør tortur. De øvrige tilbageholdte blev holdt i forvaring – nogle fejlagtigt og uden nødvendigvis at blive udsat for de dokumenterede forhørsmetoder.

Programmet er et af de mest omfangsrigt dokumenterede tilfælde af statssanktioneret mishandling i moderne vestlig retshistorie og har afstedkommet civile søgsmål, internationale domstolsafgørelser og en vedvarende debat om ansvar og straffrihed.

Forbrydelsen

De dokumenterede forhørsmetoder inkluderede waterboarding, langvarige stressstillinger, søvndeprivation, 'walling' – hvor den tilbageholdte blev slået mod en særligt konstrueret væg – isolation og anden mishandling. Ifølge U.S. Senate-rapporten om CIA's torturprogram var metoderne mere udbredte og mere brutale end det, CIA oplyste til tilsynsmyndigheder og den politiske ledelse.

Programmet blev designet og implementeret med direkte assistance fra to kontraherede psykologer: Dr. James Elmer Mitchell og Dr. John 'Bruce' Jessen. De to psykologer udviklede den metodiske ramme for forhørene og spillede en central rolle i programmets konkrete gennemførelse.

Blandt de dokumenterede ofre finder vi en række navngivne personer med vidt forskellige baggrunde:

- Suleiman Abdullah Salim, en tanzanisk fisker, blev bortført og torteret i CIA-varetægt.

- Mohamed Ahmed Ben Soud, en libysk statsborger, blev torteret under tilbageholdelse på et CIA-anlæg.

- Gul Rahman, en afghansk statsborger, døde i CIA-varetægt som følge af udsættelse for kulde og hypotermi under afhøring.

- Abu Zubaydah blev waterboardet og holdt i CIA-varetægt over en længere periode.

- Khalid Sheikh Mohammed blev ligeledes waterboardet i CIA-varetægt.

- Abd al-Rahim al-Nashiri er dokumenteret offer for tortur under programmets rammer.

Dødsfaldet på Gul Rahman adskiller sig særligt ved at udgøre en dokumenteret dødelig konsekvens af de anvendte metoder og er dermed et af programmets mest alvorlige enkelttilfælde.

Efterforskning

Programmet forblev hemmeligt i en årrække. Det opererede på anlæg uden for USA's normale retlige og parlamentariske tilsyn, og dets eksistens var ikke offentligt anerkendt. Efterhånden som oplysninger sivede ud, og efter at præsident Obama i 2009 lukkede programmet, tilspidsedes den politiske og juridiske debat om ansvar.

Den mest omfattende offentligt tilgængelige gennemgang stammer fra den amerikanske Senats efterretningsudvalg, der udarbejdede en undersøgelsesrapport. En redigeret sammenfatning af denne rapport blev offentliggjort og dokumenterede systematisk, hvordan metoderne var anvendt, og i hvilket omfang CIA's egne redegørelser til tilsynsorganer havde været misvisende. PBS Frontline har sammenfattet rapportens centrale konklusioner og beskriver den som en af de mest detaljerede officielle redegørelser for et hemmeligholdt statsligt torturprogram i amerikansk historie.

På europæisk plan reagerede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) konkret: I 2014 afgjorde domstolen, at CIA's behandling af tilbageholdte på det polske black site udgjorde tortur i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Polen blev pålagt at betale erstatning til ofre tilbageholdt på det polske anlæg – en historisk afgørelse, der placerede et europæisk medlemsland med direkte medansvar for programmets handlinger.

Retssag og dom

Den centrale amerikanske civile retssag er Salim v. Mitchell, anlagt af American Civil Liberties Union (ACLU) i oktober 2015 ved U.S. District Court for the Eastern District of Washington. ACLU anlagde sagen på vegne af tre ofre: Suleiman Abdullah Salim, Mohamed Ahmed Ben Soud og Gul Rahmans dødsbo. Sagsøgte var Mitchell og Jessen personligt, i egenskab af de psykologer der designede og implementerede torturprogrammet.

I april 2016 afviste retten at afvise sagen på det foreliggende grundlag, og sagen fortsatte mod en egentlig retssag. Umiddelbart inden retssagen skulle have begyndt, blev sagen forligt i august 2017. Vilkårene for forliget er ikke fuldt offentliggjort.

På det strafferetlige plan er billedet et andet. Der er ingen offentlig kendt amerikansk strafferetlig domfældelse af CIA-tjenestemænd for handlinger begået under programmets rammer. Mitchell og Jessen er heller ikke strafferetligt dømt i USA i forbindelse med programmet. Det juridiske opgør har således primært fundet sted i civile og internationale processer snarere end i en national strafferetlig kontekst.

Sagen i dag

Programmet er formelt lukket. Det blev afviklet under præsident Obama i 2009, og executive orders forbød efterfølgende anvendelsen af de omhandlede metoder. Den civile sag Salim v. Mitchell er afsluttet med forlig. EMD's dom mod Polen fra 2014 står ved magt.

Spørgsmålet om strafferetligt ansvar for de involverede – hvad enten det drejer sig om CIA-tjenestemænd, der udførte metoderne, eller de psykologer og embedsmænd der designede og godkendte dem – forbliver uafklaret i et amerikansk strafferetligt regi. Ingen er offentlig kendt domfældt ved en amerikansk domstol for handlinger begået under programmets rammer.

Enhanced Interrogation Techniques beskrives og kontekstualiseres yderligere på Wikipedia, ligesom BBC's dækning af programmets afsløringer giver et overblik over den internationale reaktion på rapportens offentliggørelse.

For de overlevende ofre og for Gul Rahmans familie har det civile forlig i 2017 været det tætteste på retslig anerkendelse, de har opnået. Sagen er et vedvarende referencepunkt i den internationale debat om staters ansvar, immunitet og straffrihed i forbindelse med statssanktioneret tortur.