Amerithrax — Miltbrandsbrevene der lammede USA

Amerithrax er betegnelsen for en af de mest komplekse og ressourcekrævende kriminalsager i FBI's historie. Fra slutningen af september 2001 — blot tre uger efter terrorangrebene den 11. september — begyndte breve indeholdende højtraffinerede miltbrandssporer (Bacillus anthracis) at dukke op i amerikanske postkasser. Brevene var adresseret til prominent medier og politikere, og den biologiske agent indeni var potentielt dødelig. Det, der fulgte, var syv år med intens efterforskning, adskillige forkerte spor og en afslutning, der stadig diskuteres den dag i dag.

Brevene og angrebene

De første breve blev afsendt den 18. september 2001 fra Trenton, New Jersey. Modtagerne var bl.a. nyhedsredaktionerne hos NBC News og New York Post. Brevene indeholdt en simpel tekst, der advarede om miltbrand, men på daværende tidspunkt blev de i første omgang ikke taget alvorligt. Det ændrede sig hurtigt.

Den 5. oktober 2001 døde Robert Stevens, en fotojournalist ved tabloidavisen The Sun i Boca Raton, Florida, af inhalationsmiltbrand — den farligste og sjældneste form for sygdommen. Det var første gang siden 1976, at en amerikaner var død af miltbrand. Herefter eskalerede panikken.

En anden runde breve blev sendt den 9. oktober 2001, denne gang til to demokratiske senatorer: Tom Daschle fra South Dakota og Patrick Leahy fra Vermont. Disse breve indeholdt en langt mere koncentreret og raffineret form for miltbrandssporer — weaponized anthrax af militær kvalitet. Blot det at åbne brevene frigjorde mikroskopiske partikler, der kunne inhaleres og dræbe.

Da Daschles brev blev åbnet af en medarbejder den 15. oktober 2001, blev store dele af Senatsbygningen forurenet. Mere end 30 postsorterings- og regeringsbygninger måtte efterfølgende lukkes og dekontamineres, og tusindvis af medarbejdere blev sat i forebyggende antibiotikakur.

I alt blev fem personer dræbt af inhalationsmiltbrand: Robert Stevens, Kathy Nguyen (en posthusmedarbejder fra New York), Joseph Curseen og Thomas Morris Jr. (begge postansatte fra Washington D.C.) samt Ottilie Lundgren, en 94-årig kvinde fra Connecticut, der sandsynligvis blev smittet via krydskontamineret post.

Efterforskningen og de forkerte spor

FBI lancerede straks en massiv efterforskning under kodenavnet Amerithrax. I de første år fokuserede efterforskerne på en enkelt mand: Dr. Steven Hatfill, en virolog og tidligere USAMRIID-medarbejder med kontroversielt baggrund. Hatfill blev offentligt udpeget som "person of interest" af daværende justitsminister John Ashcroft i 2002, og han levede i årevis under intensiv overvågning og mediepres.

Problemet var, at FBI aldrig fandt beviser nok til at rejse tiltale mod Hatfill. I 2008 friklagede myndighederne ham officielt og udbetalte 5,82 millioner dollars i erstatning. Det var et alvorligt slag mod efterforskningen — og et eksempel på, hvordan presset for hurtige svar kan føre til fatale fejlvurderinger. forkerte mistænkte FBI

Bruce Ivins — den nye mistænkte

Opmærksomheden vendte sig i stedet mod Dr. Bruce E. Ivins, en højt respekteret miltbrandsforsker ved U.S. Army Medical Research Institute of Infectious Diseases (USAMRIID) på Fort Detrick i Maryland. Ivins havde arbejdet med miltbrandsvacciner i årtier og havde direkte adgang til de spore-stammer, der blev brugt i brevene.

DNA-analyse af miltbrandssporerne i brevene pegede på en specifik stamme kaldet RMR-1029 — en stamme, som Ivins selv havde skabt og opbevaret i sit laboratorium. Forensiske og epidemiologiske analyser indikerede, at ingen andre end Ivins og en meget lille gruppe kolleger havde haft adgang til denne stamme på det relevante tidspunkt.

FBI's profil af gerningsmanden passede desuden uhyggeligt godt på Ivins: en indadvendt forsker med en kompleks psykologisk profil, dokumenterede besættelser og en karriere, der var kommet under pres. Ivins var desuden i psykiatrisk behandling og havde ifølge sin terapeut udtrykt voldsomme tanker.

Den 29. juli 2008 tog Bruce Ivins sit eget liv ved en overdosis af smertestillende medicin, inden FBI nåede at rejse tiltale mod ham. Han var 62 år gammel. bioterror USA

Lukning af sagen og kontroversen

I februar 2010 lukkede FBI og det amerikanske justitsministerium officielt Amerithrax-efterforskningen og erklærede Bruce Ivins som den eneansvarlige gerningsmand. Den 548 sider lange slutrapport forsøgte at lægge kortene på bordet: teknikanalyser, psykologiske profiler, alibi-huller og laboratoriedata.

Alligevel er sagen fortsat kontroversiel. Ivins' familie og kolleger nægter, at han var skyldig. Uafhængige videnskabsmænd har sat spørgsmålstegn ved den forensiske DNA-analyse, og en rapport fra National Academy of Sciences fra 2011 konkluderede, at den videnskabelige dokumentation ikke alene kunne bevise, at sporerne stammede fra Ivins' laboratorium.

Kritikerene peger også på, at sagen aldrig kom for en domstol, og at ingen jury nogensinde har vurderet beviserne. Ivins er juridisk set aldrig dømt for noget. uafklarede terrorangreb

Arvens spor

Amerithrax efterlod dybe spor i det amerikanske samfund og sikkerhedsapparat. Angrebene bidrog direkte til vedtagelsen af USA PATRIOT Act og accelererede opbygningen af det biologiske beredskab i USA. Milliarder af dollars blev investeret i biodefense-programmer.

Sagen rejste også grundlæggende spørgsmål om insidertrusler: hvad sker der, når den farligste trussel ikke kommer udefra, men fra laboratoriet indenfor? For den brede offentlighed forbliver Amerithrax et af de mørkeste kapitler i det turbulente efterår 2001 — en tid, hvor Amerika allerede var på kanten, og miltbrandsbrevene skubbede det endnu tættere på afgrunden.