Amerithrax: Miltbrandsangrebene i USA 2001

Sagen kort

Amerithrax er betegnelsen for den amerikanske forbundsefterforskning af en serie postforsendelser med miltbrandssporer (anthrax), der ramte USA i september og oktober 2001 — blot uger efter terrorangrebene den 11. september. Fem personer mistede livet, og yderligere 17 blev syge. Det Amerikanske Justitsministerium (DOJ) og FBI konkluderede formelt den 19. februar 2010, at Dr. Bruce Edwards Ivins handlede alene og var eneansvarlig for angrebene. Ivins nåede aldrig at blive stillet for en domstol; han afgik ved døden i 2008. Der eksisterer derfor ingen retslig dom i sagen, som i dag er officielt lukket.

Forbrydelsen

I løbet af september og oktober 2001 modtog en række amerikanske medieorganisationer samt to demokratiske amerikanske senatorer breve, der indeholdt miltbrandssporer. Brevene nåede modtagere i flere stater, og sporerne spredte sig med alvorlige konsekvenser til mennesker, der håndterede posten undervejs.

De fem ofre, der omkom, var:

- Robert Stevens, 63 år, fotoredigør ved American Media Inc. i Boca Raton, Florida. Han døde den 5. oktober 2001 og var det første registrerede dødsfald.

- Thomas L. Morris Jr., 55 år, postarbejder ved Brentwood Post Office i Washington D.C. Han døde den 21. oktober 2001.

- Joseph P. Curseen Jr., 47 år, ligeledes postarbejder ved Brentwood Post Office i Washington D.C. Han døde den 22. oktober 2001.

- Kathy T. Nguyen, 61 år, hospitalansat i New York City. Hun døde den 31. oktober 2001.

- Ottilie Lundgren, 94 år, bosiddende i Oxford, Connecticut. Hun døde den 21. november 2001 og var det sidste dødsfald i forbindelse med angrebene.

Udover de fem dødsfald blev 17 andre personer syge som følge af eksponeringen for miltbrandssporerne. De berørte lokationer strakte sig over flere stater: Boca Raton i Florida, Washington D.C., New York City og Oxford i Connecticut.

Det amerikanske postkontor og dets inspektionstjeneste (U.S. Postal Inspection Service) spillede en central rolle i at kortlægge sporernes vej gennem postsystemet. USPIS har beskrevet sagen i detaljer i forbindelse med 20-årsdagen for angrebene.

Efterforskning

Efterforskningen, der officielt bar kodenavnet Amerithrax, var på sit højdepunkt en af de mest ressourcekrævende i FBI's historie. Hundredvis af agenter og specialister arbejdede i årevis på at identificere afsender og fremstillingsmetode.

En central udfordring var den videnskabelige karakterisering af det anvendte anthrax-materiale. Efterforskerne fastslog, at sporerne stammede fra en bestemt stamme kaldet Ames-stammen, og den mikrobiologiske sporanalyse pegede med tiden mod laboratorier med adgang til netop dette materiale.

Dr. Bruce Edwards Ivins arbejdede som seniorforsker ved det amerikanske militærs infektionssygdomslaboratorium USAMRIID (United States Army Medical Research Institute of Infectious Diseases) i Fort Detrick, Maryland. FBI og DOJ konkluderede, at Ivins havde haft adgang til det relevante materiale og de nødvendige faciliteter.

I 2008, da efterforskningen nærmede sig en formel sigtelse, afgik Ivins ved døden. Efterforskningen fortsatte med henblik på en afsluttende konklusion.

Den 19. februar 2010 offentliggjorde DOJ og FBI deres endelige efterforskningsresume, hvori de formelt erklærede Ivins for eneansvarlig. Det fulde efterforskningsresume er tilgængeligt via Justitsministeriets arkiv.

Retssag og dom

Der blev aldrig rejst tiltale mod Bruce Ivins, og der eksisterer følgelig ingen retslig dom i sagen. Ivins afgik ved døden i 2008, inden anklagemyndigheden nåede at indlede en formel retsforfølgning. Det amerikanske retssystem opererer ikke med posthume domme, og sagen kunne derfor ikke videreføres i retten.

DOJ og FBI valgte i stedet at offentliggøre deres bevismateriale og konklusioner i det omfangsrige efterforskningsresume fra februar 2010. Hermed er den officielle stillingtagen til ansvarsspørgsmålet ikke en retslig afgørelse, men en administrativ konklusion fra de to efterforskende myndigheder. DOJ's pressemeddelelse om den formelle afslutning af sagen kan læses i myndighedens arkiv.

Sagen har i efterfølgende år givet anledning til akademisk og journalistisk debat om styrken af det fremlagte bevismateriale, idet Ivins aldrig fik mulighed for at forsvare sig i retten.

Sagen i dag

Amerithrax er officielt lukket. Sagen betragtes af FBI og DOJ som løst, med Ivins som den ansvarlige part. Fem familier mistede et familiemedlem, og de 17 overlevende bar de fysiske konsekvenser af eksponeringen.

Sagen har haft varig betydning for amerikanske myndigheders beredskab mod biologiske trusler og for procedurerne omkring håndtering af mistænkelige forsendelser i postsystemet. Den er samtidig et eksempel på de retsstatsmæssige dilemmaer, der opstår, når en mistænkt dør inden tiltalerejsning — spørgsmålet om skyld forbliver juridisk uafklaret, selv om myndighederne har truffet en administrativ konklusion.

Wikipedia's artikel om 2001 anthrax attacks indeholder en løbende opdateret oversigt over sagens dokumentation og den efterfølgende debat.