masseangreb

Et masseangreb betegner et voldeligt angreb — herunder skyderi, bombeangreb, biologisk angreb eller anden form for vold — der er rettet mod et stort antal mennesker eller mod et sted med mange potentielle ofre på én gang. Begrebet er ikke defineret som en selvstændig strafferetlig kategori i dansk lovgivning og optræder ikke som en konkret lovbestemmelse i straffeloven eller anden dansk retskilder.

I juridisk praksis vil handlinger, der i daglig tale betegnes som masseangreb, blive vurderet og tiltalt efter de konkrete straffebestemmelser, der dækker de udøvede handlinger. Det kan dreje sig om drab eller forsøg herpå, grov vold, brandstiftelse, anvendelse af sprængstoffer eller — hvis gerningens formål er at skabe frygt i befolkningen eller destabilisere samfundets grundstrukturer — terrorisme.

I sager som Amerithrax-angrebet i USA i 2001, hvor miltbrandssporer blev sendt med post til mediehuse og politikere, eller terrorangrebet på synagogen i Halle i 2019, bruges begrebet masseangreb til at beskrive den brede og uspecifikke målretning mod en gruppe mennesker eller et symbolsk sted. Fælles for disse sager er, at gerningsmanden ikke nødvendigvis søger at ramme navngivne enkeltpersoner, men en kategori af mennesker eller samfundet som helhed.

Fra et kriminologisk perspektiv adskiller masseangreb sig fra målrettede enkeltdrab ved den systematiske eller ideologisk motiverede karakter og ved den potentielt ubegrænsede skadevirkning. I forbindelse med terrorretlige vurderinger er netop bredden af den tilsigtede skade og det politiske eller ideologiske motiv centrale elementer.

Betegnelsen masseangreb benyttes primært som et deskriptivt og analytisk begreb i juridisk litteratur, journalistik og kriminologi — ikke som et teknisk retsbegreb med egne strafferammer eller procesregler.