war on terror
Amerikansk efterkrigs-doktrin fra 2001 om bekæmpelse af international terrorisme. Rammen for CIA's hemmelige forhørsprogram, black sites og juridiske opgør om statens magtanvendelse.
"War on terror" betegner i amerikansk ret og praksis den brede politiske, militære og efterretningsmæssige kampagne, som den amerikanske regering iværksatte efter angrebene den 11. september 2001, rettet mod terrororganisationer som al-Qaeda og de stater eller netværk, der støttede dem. Begrebet er ikke en selvstændig lovbestemmelse, men en overordnet doktrin og politisk ramme, der legitimerede en række ekstraordinære statslige indgreb. Den centrale juridiske hjemmel var Authorization for Use of Military Force (AUMF) fra 2001, vedtaget af Kongressen, som bemyndigede præsidenten til at anvende "all necessary and appropriate force" mod dem, der stod bag angrebene eller gav dem husly.
I konteksten af CIA's hemmelige forhørsprogram dækker begrebet over den antiterrorlogik, under hvilken amerikanske myndigheder oprettede såkaldte black sites — hemmelige tilbageholdelsesanlæg uden for USA's grænser — og anvendte forhørsmetoder, der efterfølgende er blevet karakteriseret som tortur. Operationerne blev gennemført med henvisning til den bredere krig mod terror og de særlige fuldmagter, præsidentembedet hævdede at have under AUMF og den udøvende magts krigsbeføjelser.
Den retlige ramme, som "war on terror"-doktrinen skabte, var kontroversiel fra starten. En central stridighed angik, hvorvidt tilbageholdte mistænkte terrorister var beskyttet af Genève-konventionerne og amerikansk lovgivning, herunder retten til habeas corpus. Amerikansk domstolspraksis — særligt højesteretsafgørelserne i Hamdi v. Rumsfeld (2004) og Boumediene v. Bush (2008) — satte grænser for den udøvende magts påstande om ubegrænset handlingsrum.
De juridiske opgør i kølvandet på programmet har drejet sig om, hvorvidt forhørsmetoderne udgjorde strafbare handlinger efter amerikansk og international ret, og om statslige aktørers ansvar og immunitet. Senatets efterretningskomité offentliggjorde i 2014 en detaljeret rapport, der dokumenterede programmets omfang og metoderne bag det. "War on terror" som begreb anvendes i denne sammenhæng som den overordnede ramme, inden for hvilken handlingerne fandt sted — og som efterfølgende er blevet vurderet retsligt og politisk.
