Tortur

Tortur er i dansk strafferetlig forstand en handling, hvor en person — der handler i udøvelsen af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv — påfører et andet menneske stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse, eller samtykker i, at en tredjeperson gør det. Den juridiske definition forudsætter således et offentligretligt magtforhold som ramme for handlingen.

Formålet bag torturhandlingen er centralt for den retlige kvalifikation. Tortur begås typisk for at skaffe oplysninger eller tilståelser, for at afstraffe den forurettede, for at skræmme eller tvinge vedkommende til bestemte handlinger, eller som udtryk for diskriminerende motiver baseret på eksempelvis race, religion eller politisk overbevisning.

Siden 2024 er tortur en selvstændig forbrydelse efter straffelovens § 118 l, der straffes med fængsel indtil 12 år. Derudover gør § 157 a det til en skærpende omstændighed, når en anden forbrydelse er begået ved tortur.

I journalistisk og folkelig sprogbrug — herunder i true crime-sammenhæng — anvendes 'tortur' bredere om enhver form for grov, systematisk fysisk eller psykisk mishandling, uanset om gerningsmanden besidder offentlig myndighed. Sager som Fred og Rose Wests overgreb på Cromwell Street eller John Wayne Gacys forbrydelser beskrives således som tortur i kraft af handlingernes karakter og intensitet, selvom de ikke opfylder den snævre strafferetlige definition.

På internationalt plan er forbuddet mod tortur et ufravigeligt princip i FN's torturkonvention fra 1984 (CAT), som Danmark har ratificeret. CIA's anvendelse af såkaldte 'enhanced interrogation techniques' — dokumenteret i sager om blandt andre Abu Zubaydah og i forbindelse med programmet for hemmelige tilbageholdelsessteder — har af FN og internationale retsinstanser været kvalificeret som tortur i konventionens forstand, uanset de retlige konstruktioner den amerikanske administration anlagde for at legitimere metoderne.