hævndrab
Hævndrab betegner et drab begået med det formål at gengælde en tidligere oplevet uret. Det er ikke en selvstændig juridisk kategori i dansk strafferet, men en beskrivende betegnelse for et drab med gengældelsesmotiv.
Et hævndrab er et drab, hvor gerningsmanden handler ud fra et ønske om at straffe eller gengælde en person for en tidligere uret eller skade — reel eller oplevet. Begrebet er ikke en juridisk kategori i dansk lovgivning, men bruges som en beskrivende betegnelse for drabets motiv.
I dansk strafferet behandles hævndrab som et almindeligt manddrab under straffelovens § 237. Der findes ingen særskilt paragraf, der specificerer hævn som en strafskærpende eller strafformildende omstændighed i sig selv. Hævnmotivet kan dog indgå i den konkrete vurdering af sagens omstændigheder, herunder ved straffastsættelsen.
I true crime-sammenhæng — herunder i artikler om konkrete sager som drabet begået af Jade Janks nytårsaften 2020 — bruges ordet hævndrab til at beskrive, at gerningen var forudgående og motiveret af gengældelse, snarere end spontan eller tilfældig. Det er altså et redskab til at forstå og beskrive gerningsmandens bevæggrund, ikke en juridisk distinktion.
Forskellen på et hævndrab og eksempelvis et affektdrab eller et opportunistisk drab ligger primært i planlægningsgraden og motivets karakter. Hævnmotivet indebærer typisk, at gerningsmanden har opfattet sig selv som forurettet, og at drabet er tænkt som en form for selvtagen retfærdighed.
Den gældende strafferamme for manddrab i Danmark er fængsel fra 5 år og op til livstid, uanset hvilket motiv der ligger til grund for handlingen.
