Indbrud

Indbrud betegner i dansk strafferetlig forstand det forhold, at en person uberettiget skaffer sig adgang til fremmed hus og uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting med henblik på uberettiget vinding ved tilegnelse. Den juridiske hjemmel er straffelovens § 276 a, der regulerer indbrudstyveri som en skærpet form for tyveri.

Bestemmelsen indeholder to centrale elementer: den ulovlige adgang til en andens ejendom og selve borttagelsen af en ting med tilegnelsesforsæt. Det er kombinationen af disse to elementer, der juridisk adskiller indbrudstyveri fra almindeligt tyveri efter § 276. En person, der alene opholder sig uberettiget i en fremmed bolig uden at stjæle, begår dermed ikke indbrud i § 276 a's forstand, men kan rammes af andre bestemmelser.

I de sager, Krimidex dækker, optræder indbrud i flere forskellige kontekster. I sager som 'The Real Bling Ring' og 'The Ringleader' handlede det om systematiske indbrud i kendte personers boliger med henblik på at stjæle smykker, tøj og kontanter — en mønsteradfærd, der i dansk ret ville kvalificere som gentaget indbrudstyveri efter § 276 a. I sagen 'Manden i børneværelset' er den ulovlige adgang til boligen i sig selv det centrale og krænkende element, selv om motivet ikke nødvendigvis er tyveri.

Strafferammen for indbrudstyveri er højere end for almindeligt tyveri, hvilket afspejler lovgivers vurdering af den særlige krænkelse, det udgør at trænge ind i en andens hjem eller lokaler. Domstolene lægger ved strafudmålingen bl.a. vægt på antallet af forhold, det stjålnes værdi og graden af planlægning.

I 'Flugtkongen'- og 'Tunnelflugten fra Horsens Statsfængsel 1949'-sagerne bruges begrebet indbrud i en udvidet, ikke-teknisk betydning — nemlig som betegnelse for det at bryde ind i eller ud af en lukket institution. Denne brug er sproglig snarere end juridisk præcis, idet straffeloven har særskilte bestemmelser om fangeflugt og undvigelse.