Watergate-skandalen: Indbruddet der væltede en præsident

Sagen kort

Watergate-skandalen er en af de mest vidtrækkende politiske straffesager i amerikansk retshistorie. Det begyndte som et tilsyneladende ordinært indbrud natten til den 17. juni 1972, da fem mænd blev anholdt på Det Demokratiske Partis (DNC) hovedkvarter i Watergate-kontorkomplekset i Washington D.C. Det, der fulgte, var et mange år langt retsligt og politisk efterspil med snesevis af sigtelser, adskillige domfældelser og til sidst en siddende præsidents afgang. Sagen behandledes primært ved United States District Court for the District of Columbia samt ved Senatets særlige undersøgelseskomité.

Forbrydelsen

Den 17. juni 1972 brød fem mænd ind i DNC's lokaler i Watergate-komplekset med henblik på ulovlig elektronisk overvågning og aflytning. De anholdtes navne var Bernard L. Barker, Virgilio González, Eugenio Rolando Martínez, Frank Sturgis og James W. McCord Jr. Alle fem blev taget på fersk gerning af politiet.

Operationen viste sig hurtigt ikke at være et isoleret kriminelt foretagende. Efterforskningen afslørede forbindelser til to af Nixon-kampagnens operativer: E. Howard Hunt og G. Gordon Liddy. Forbrydelserne omfattede ikke alene selve indbrudet, men også ulovlig aflytning af DNC's lokaler. Det primære mål og offer var den demokratiske valgproces og DNC som institution. Den demokratiske kandidatur til præsidentvalget i 1972 var på daværende tidspunkt under forberedelse, og aflytningen sigtede tilsyneladende mod at skaffe politisk efterretningsinformation.

Da omfanget af operationen langsomt kom for dagen, stod det klart, at centrale personer tæt på præsident Richard Nixon havde forsøgt at hindre efterforskningen — handlinger der juridisk kvalificeres som retshindrende adfærd (obstruction of justice). Det var denne tildækning — og ikke alene selve indbrudet — der kom til at definere skandalens fulde rækkevidde.

Efterforskning

Efterforskningen bevægede sig på flere spor samtidigt. De føderale anklagemyndigheder arbejdede parallelt med, at Senatets særlige undersøgelseskomité — Select Committee on Presidential Campaign Activities — gennemførte offentlige høringer, der tiltrak massiv national opmærksomhed. Watergate.info beskriver den samlede række af sigtede og domfældte som enestående i nyere amerikansk politisk historie.

Undersøgelserne afdækkede, at den politiske tildækning involverede en række af præsidentens nærmeste rådgivere og kampagnefolk. Blandt de centrale personer, der efterfølgende blev tiltalt for tildækning, var John N. Mitchell (tidligere justitsminister), H. R. Haldeman (stabschef i Det Hvide Hus), John D. Ehrlichman (indenrigspolitisk rådgiver), Charles W. Colson, Gordon C. Strachan, Egil Krogh, G. Gordon Liddy og E. Howard Hunt.

Dommer John J. Sirica ved United States District Court for the District of Columbia ledte de primære retssager mod de indbrudsigtede og kom til at spille en central rolle i det samlede retsforløb.

Retssag og dom

De retslige processer strakte sig over flere år og berørte et stort antal personer. I den såkaldte Watergate Seven-retssag — der tog sin begyndelse i oktober 1974 — stod en gruppe af de mest centrale tildækningsanklagede for retten. John N. Mitchell, H. R. Haldeman, John D. Ehrlichman og Robert C. Mardian blev alle fundet skyldige. Kenneth Parkinson blev derimod frifundet. Robert C. Mardians domfældelse blev efterfølgende omstødt ved anke.

Set under ét resulterede det samlede Watergate-forløb i 69 sigtelser og 48 domfældelser, hvilket gør det til en af de mest omfangsrige straffesagskomplekser i amerikansk politisk historie. Britannica beskriver forløbet som en sag, der fundamentalt ændrede amerikanernes forhold til deres politiske institutioner.

Præsident Richard Nixon selv stod aldrig for en domstol. Presset af den igangværende retlige og politiske proces trådte han tilbage den 9. august 1974 for at undgå rigsretssag og afskedigelse — den eneste amerikanske præsident der nogensinde har gjort det. Hans efterfølger, præsident Gerald Ford, udstedte herefter en præsidentiel benådning af Nixon, der dermed undgik enhver strafferetlig forfølgning.

Sagen i dag

De sidste større strafferetlige sager i Watergate-komplekset afsluttedes i midten af 1970'erne. Sagen betragtes som juridisk afsluttet. Nixon Presidential Library markerede 50-året for indbrudet i 2022 og satte dermed endnu en gang fokus på forløbets historiske betydning.

Watergate-skandalen har sat varige spor i det amerikanske retssystem og den politiske kultur. Selve betegnelsen "Watergate" er i dag et etableret begreb i mange landes politiske sprog — brugt som shorthand for politisk korruption og misbrug af embede. For dansk presse og internationale iagttagere repræsenterer sagen et lærebogeksempel på, hvordan retsstatens institutioner — domstole, Senatet og en uafhængig anklagemyndighed — kan fungere som modvægt mod magtmisbrug, omend med det forbehold, at den øverste ansvarlige i dette tilfælde aldrig stod til ansvar ved en domstol.