køretøjsangreb

Et køretøjsangreb er en handling, hvor en gerningsmand bevidst anvender et motorkøretøj — typisk en bil, lastbil eller varevogn — som våben med det formål at dræbe eller kvæste mennesker eller ramme et specifikt mål. Begrebet er ikke en juridisk kategori i dansk straffelov, men en deskriptiv betegnelse brugt i kriminalrapportering, efterretningsfaglig litteratur og terroranalyse, svarende til det engelske udtryk "vehicle ramming attack".

Metoden er kendetegnet ved, at køretøjet bruges som et direkte angrebsmiddel snarere end som transportmiddel. Gerningsmanden kører typisk med høj hastighed ind i menneskemængder, på fodgængerområder eller mod specifikke bygninger eller arrangementer. Angrebet kræver minimalt forudgående planlægning og specialudstyr, hvilket har gjort metoden til et tilbagevendende fænomen i internationale terrorangreb.

I dansk ret henføres sådanne handlinger ikke under ét samlet begreb, men kan afhængigt af omstændighederne rammes af bestemmelser om manddrab, forsøg på manddrab, legemsangreb af særlig farlig karakter eller terrorforbrydelser, alt efter gerningsmandens forsæt og handlingens karakter og kontekst.

Køretøjsangreb er internationalt registreret i en række terrorangreb med jihadistisk, politisk eller ideologisk motivation. Eksempler inkluderer angrebene i Barcelona og Cambrils i august 2017, hvor gerningsmænd kørte ind i menneskemængder og dræbte 16 personer, James Alex Fields Jr.s påkørsel af demonstranter i Charlottesville i 2017, der kostede Heather Heyer livet, samt angrebet på julemarkedet i Magdeburg i december 2024. Fælles for disse sager er, at det ordinære køretøj fungerede som det primære drabsredskab.

I efterretningsmæssig og kriminologisk sammenhæng betragtes køretøjsangrebet som en lav-teknologisk angrebsform, der er vanskelig at forebygge sammenlignet med angreb, der kræver anskaffelse af eksplosivstoffer eller skydevåben. Metoden er beskrevet i propagandamateriale fra grupper som ISIL og al-Qaeda, der aktivt har opfordret til dens brug.