mord-fup

En mord-fup er en bevidst konstrueret falsk forklaring eller et iscenesat mordspor i en drabssag, hvis formål er at aflede mistanke og manipulere efterforskningen i en forkert retning. Begrebet er ikke en selvstændig juridisk term i dansk ret, men en beskrivende journalistisk sammensætning af ordene mord og fup — det vil sige drab og bedrag — der tilsammen dækker over et svigagtigt scenarie knyttet til en drabssag.

I praksis kan en mord-fup antage mange former: den egentlige gerningsmand kan udpege en uskyldig person som den formodede drabsmand, konstruere fysiske beviser der peger på en forkert person, eller afgive en falsk forklaring om omstændighederne ved drabet. Fælles for alle varianter er, at der bevidst skabes en vildledende fortælling, der skal overbevise politiet, anklagemyndigheden og offentligheden om noget, der ikke er sandt.

Carol Stuart-sagen fra Boston i 1989 er et klassisk eksempel på begrebet i anvendelse. Her anmeldte Charles Stuart sin gravide hustrus død som et overfald begået af en fremmed mand og beskrev gerningsmanden på en måde, der ledte politiet til at koncentrere efterforskningen om en bestemt befolkningsgruppe. Sagen viste sig at være en mord-fup, idet Charles Stuart selv var gerningsmanden og bevidst havde iscenesat et falsk mordspor.

Selvom mord-fup ikke udgør en særskilt forbrydelse i dansk straffelovgivning, vil de handlinger, der typisk indgår i en sådan konstruktion, kunne straffes efter eksisterende bestemmelser. Falsk anmeldelse, afgivelse af urigtig forklaring til politiet og forsøg på at vildlede retsvæsenet er alle strafbare forhold, der kan rejses sideløbende med selve drabssagen.

Begrebet anvendes primært i journalistisk og populærvidenskabelig fremstilling af true crime-sager, hvor det tjener som en præcis og letforståelig betegnelse for den overordnede kriminelle strategi bag vildledningen — en strategi, der i alvorlige tilfælde har ført til, at uskyldige personer er blevet mistænkt, tilbageholdt eller retsforfulgt.