Mordet på Carol Stuart i Boston 1989

Sagen kort

Sagen om mordet på Carol Ann DiMaiti Stuart er en af de mest omtalte forbrydelsessager i nyere amerikansk retshistorie. Den 23. oktober 1989 blev Carol Stuart skudt og dræbt i Mission Hill-området i Boston, Massachusetts. Hendes mand, Charles Michael "Chuck" Stuart Jr., overlevede såret og fortalte politiet en detaljeret – og fuldstændig opdigtet – forklaring om, at en sort mand havde overfaldet dem under et røveri. Løgnen satte en hel by i bevægelse og fik langvarige konsekvenser for uskyldige mennesker og for tilliden til det amerikanske politi- og retsvæsen. Sagen er beskrevet indgående af The Guardian i forbindelse med en dokumentarserie fra 2023.

Forbrydelsen

Aftenen den 23. oktober 1989 forlod Carol og Charles Stuart en fødselsforberedende klasse på et hospital i Boston. Carol var på dette tidspunkt højgravid. Parrets bil standsede efterfølgende i Mission Hill-området, og Charles Stuart ringede til alarmcentralen og meddelte, at de var blevet overfaldet af en bevæbnet sort mand, der angiveligt havde skudt dem begge under et forsøg på røveri og carjacking.

Carol Stuart var kritisk såret og blev indlagt. Hendes ufødte søn blev forløst ved akut kejsersnit samme nat, men barnet overlevede ikke og døde kort efter fødslen. Carol Stuart selv døde på hospitalet i de tidlige morgentimer den 24. oktober 1989.

Charles Stuart var selv skudt i maven. Det er efterfølgende fremkommet, at han sandsynligvis påførte sig skudlæringen selv for at understøtte sin falske forklaring. KrimiNyt har valgt ikke at bringe yderligere spekulationer om de præcise omstændigheder, da disse ikke er endeligt retsligt fastslået.

Efterforskning

Charles Stuarts beskrivelse af gerningsmanden – en sort mand i joggingdragt – udløste en massiv politiaktion rettet mod sorte mænd i Bostons Mission Hill-kvarter. Politiet gennemførte omfattende stop-og-undersøg-aktioner, og adskillige mænd blev anholdt og afhørt uden reel mistanke mod dem. Presset var enormt: medierne fulgte sagen tæt, og der opstod en intens offentlig stemning, der i høj grad var farvet af racistiske forestillinger.

En konkret mistænkt – en sort mand fra området – blev identificeret og fremstillet i en konfrontationsparade, som Charles Stuart deltog i. Stuart pegede på manden som den formodede gerningsmand. Manden nåede at sidde varetægtsfængslet inden sagen kollapsede.

Det var i sidste ende Charles Stuarts egen familie, der væltede konstruktionen. Hans bror, Matthew Stuart, havde hjulpet med at skjule bevismateriale. Da Matthew begyndte at tale med myndighederne, stod det klart, at Charles Stuarts forklaring var falsk. History.com beskriver, hvordan afsløringen kom til at forme sig i begyndelsen af 1990.

Inden politiet nåede at anholde ham, tog Charles Stuart sit eget liv. Han sprang fra Tobin Bridge i Boston. Der blev aldrig rejst tiltale for mord mod ham, og der foreligger ingen domfældelse i en straffesag mod Charles Stuart.

Retssag og dom

Den eneste retssag, der udsprang direkte af drabssagen, vedrørte Matthews Stuart. I november 1992 erkendte han sig skyldig i bedrageri og sammensværgelse-relaterede anklager ved Suffolk County Superior Court i Massachusetts og blev idømt en fængselsstraf. New York Times dækkede retsplejen i forbindelse med hans tilståelse.

De mænd, der fejlagtigt var blevet mistænkt, anholdt og ydmyget under den racistisk prægede efterforskning, fik aldrig deres dag i retten på samme måde – men sagen fik ikke lov til at forsvinde stille.

Sagen i dag

Stuart-sagen har efterladt dybe ar i Boston og i den bredere amerikanske debat om racisme i retshåndhævelsen. Tiårtier efter drabet er spørgsmålet om, hvad politiet og medierne burde have gjort anderledes, fortsat aktuelt.

I 2023 udsendte Bostons borgmester en officiel undskyldning til de mænd, der fejlagtigt var blevet mistænkt og anholdt under efterforskningen. NBC Boston rapporterede om undskyldningen og de berørte mænds reaktioner.

Harvard University har ligeledes sat sagen på dagsordenen i en akademisk sammenhæng og undersøgt, hvorvidt den fejlbehæftede og racistisk orienterede politimæssige og mediemæssige respons ville kunne gentage sig i dag. Konklusionerne er ikke entydigt betryggende.

Carol Ann DiMaiti Stuarts liv blev taget fra hende af den mand, hun stolede på mest. Hendes ufødte barn nåede aldrig at leve. Og et helt kvarter – Mission Hill – bar i årevis byrden af en løgn, som de aldrig var part i. Sagen er et vedvarende vidnesbyrd om, hvad der kan ske, når fordomme og magtfulde fortællinger løber forud for efterforskning og retfærdighed.