racistisk terror
Betegnelse for voldelige handlinger – herunder brandstiftelse og drab – udført med racistisk eller højreekstremt motiv. Ikke en selvstændig juridisk term i dansk strafferet, men bruges analytisk og i medierne om sager som Solingen 1993.
Racistisk terror betegner voldelige handlinger, typisk rettet mod en bestemt etnisk eller religiøs gruppe, der er motiveret af racistisk eller højreekstremistisk fjendtlighed. Begrebet er ikke en selvstændig lovkategori i dansk strafferet, men anvendes i juridisk og journalistisk sammenhæng om handlinger, der kombinerer terroristisk vold med et racistisk motiv.
I dansk ret reguleres terrorhandlinger af straffelovens § 114, som kriminaliserer handlinger der tilsigter at skræmme en befolkning eller destabilisere fundamentale samfundsstrukturer. Racistiske ytringer og hadefulde handlinger motiveret af race, hudfarve eller national oprindelse reguleres særskilt af straffelovens § 266 b, den såkaldte racismeparagraf. De to bestemmelser kan finde anvendelse parallelt, men ingen af dem indeholder udtrykket 'racistisk terror' som en defineret juridisk kategori.
I artikler om hændelser som brandangrebet i Solingen i 1993 – hvor fem medlemmer af en tyrkisk familie omkom efter et brandattentat udført af nynazister – bruges udtrykket til at beskrive gerningens dobbelte karakter: den er både en terrorhandling i funktionel forstand og udtryk for organiseret racistisk had. Betegnelsen tjener dermed en analytisk snarere end en strikt juridisk funktion.
Brugen af begrebet afspejler en bredere europæisk diskussion om, hvorvidt højreekstremistisk og racistisk motiveret vold bør behandles juridisk på linje med andre former for terrorisme. I dansk og international sammenhæng er der ikke i de verificerede kilder belæg for, at 'racistisk terror' udgør en særskilt retslig kategori med en egen lovhjemmel.
