Racketeering

Racketeering er et begreb i amerikansk føderal strafferet, der beskriver det at drive, lede eller deltage i en kriminel organisation gennem gentagne, alvorlige lovovertrædelser. Det er ikke en enkelt handling, men en anklage om, at en person systematisk har været en del af en kriminel struktur over tid.

Begrebet er defineret og reguleret gennem RICO-loven — Racketeer Influenced and Corrupt Organizations Act — som blev vedtaget i 1970 med det primære formål at bekæmpe organiseret kriminalitet i USA. RICO-loven giver anklagemyndigheden mulighed for at sigte en person ikke blot for individuelle forbrydelser, men for selve deltagelsen i en kriminel virksomhed som helhed.

For at en anklage for racketeering kan rejses under RICO, kræves det typisk, at der kan påvises et 'mønster' af såkaldt 'racketeering activity' — det vil sige mindst to af de lovovertrædelser, som er opregnet i loven, og som skal have fundet sted inden for en periode på ti år. De opregnede forbrydelser dækker et bredt spektrum, herunder bedrageri, afpresning, narkotikahandel, menneskesmugling og seksuel udnyttelse.

I sager som dem mod R. Kelly, El Chapo, John Gotti og Sean Combs har racketeering-anklagen netop haft den funktion at samle en lang række enkelthandlinger under én overordnet anklage: at den tiltalte ikke blot begik forbrydelser, men drev eller var en central del af en vedvarende kriminel organisation. Det er denne konstruktion, der gør RICO til et særligt kraftfuldt juridisk instrument — og som gør racketeering til noget fundamentalt anderledes end en ordinær strafferetlig tiltale for en enkelt lovovertrædelse.

Straffene for racketeering er alvorlige. En domfældelse kan medføre op til 20 års fængsel pr. tiltalt handling under RICO, og loven åbner desuden for konfiskation af aktiver og civile erstatningssøgsmål, hvilket giver myndighederne mulighed for at angribe selve det økonomiske fundament under en kriminel organisation.