RAF
Rote Armee Fraktion — vesttysk venstreekstrem terrororganisation grundlagt i 1970 og opløst i 1998. Ansvarlig for nogle af efterkrigstidens mest alvorlige politiske forbrydelser i Tyskland.
RAF er forkortelsen for Rote Armee Fraktion, en vesttysk venstreekstrem terrororganisation, der opererede på tysk territorium fra 1970 til sin selvopløsning i 1998. Organisationen er ikke et myndighedsorgan, men en historisk terrorgruppe, der er central i tysk kriminal-, rets- og samtidshistorie.
RAF's erklærede mål var væbnet kamp mod den vesttyske stat og mod personer og institutioner, som gruppen betragtede som repræsentanter for kapitalisme og imperialisme. I praksis stod organisationen bag en lang række kidnappelser, attentater og bombeangreb rettet mod prominente skikkelser i erhvervsliv, politik og retsvæsen.
Organisationens mest omtalte aktioner inkluderer kidnapningen og drabet på arbejdsgiverformand Hanns Martin Schleyer i 1977 — en begivenhed der faldt sammen med flykapringen af Lufthansa-flyet Landshut og kulminerede i det såkaldte Tyske Efterår. Samme år omkom de centrale RAF-figurer Andreas Baader, Gudrun Ensslin og Jan-Carl Raspe i Stammheim-fængslet under omstændigheder, der fortsat debatteres.
I 1991 blev Detlev Karsten Rohwedder, direktør for den østtyske privatiseringsstyrelse Treuhandanstalt, skudt og dræbt i sit hjem i Düsseldorf. RAF påtog sig ansvaret for mordet, men sagen er aldrig blevet fuldt opklaret og forbliver et af det genforenede Tysklands mest kendte uopklarede drab.
I tysk retspraksis har RAF-sagerne haft vidtrækkende betydning for lovgivning og domstolspraksis vedrørende terrorbekæmpelse, herunder spørgsmål om forsvareres rolle, varetægtsfængsling og statens handlemuligheder under ekstraordinære sikkerhedsmæssige kriser. RAF er således ikke blot et true crime-fænomen, men et forfatningsretligt og strafferetligt nøglebegreb i tysk retshistorie.
