statsmord

Statsmord betegner et mord, der er planlagt, beordret eller udført af en stat eller dens efterretningstjenester og sikkerhedsapparat — typisk rettet mod politiske modstandere, dissidenter eller personer, som staten anser for en trussel. Begrebet er ikke en juridisk kategori i dansk straffelov, men anvendes som en beskrivende og politisk betegnelse i kriminal- og sikkerhedspolitiske sammenhænge.

I den forstand, begrebet bruges på dette site, dækker statsmord over målrettede likvideringer, hvor en stats myndigheder fungerer som ophavsmænd bag drabet — enten ved direkte at udsende drabsmænd eller ved at give instruks til agenter, der handler på statens vegne. Drabet på den tjetjenske dissident Zelimkhan Khangoshvili i Berlin i august 2019 er et centralt eksempel: en russisk statsborger med bånd til de russiske efterretningstjenester skød og dræbte Khangoshvili i fuld offentlighed. Den tyske domstol fastslog, at drabet var udført på ordre fra russiske statslige myndigheder.

Juridisk behandles handlinger, der falder ind under begrebet statsmord, i Danmark efter de almindelige bestemmelser om drab og manddrab. Der eksisterer ingen særskilt lovhjemmel, der specifikt kriminaliserer mord begået på statslig baggrund som en selvstændig forbrydelseskategori. Den statslige dimension kan dog have betydning for sagens politiske og diplomatiske konsekvenser samt for vurderingen af motiv og tilregnelse.

I international sammenhæng kan statsligt bestilte drab rejse spørgsmål under folkeret og menneskerettighedskonventioner, herunder retten til liv. Stater kan holdes ansvarlige ved internationale domstole og organer, men det individuelle strafansvar for de udøvende aktører forfølges fortsat efter national strafferet i det land, hvor forbrydelsen er begået.