Tiergarten-mordet: Russisk statsmord i Berlin

Drabsmanden fra Tiergarten

Den 23. august 2019 omkring klokken 15:35 blev Zelimkhan Khangoshvili skudt to gange i ryggen på en cykelsti ved Pfaueninselbræn i Berlins Tiergarten. Den 40-årige tschetsjenske-georgiske dissident var på vej til en moské, da han blev nedlagt af en mand med paryk og cykel. To skud fra en modificeret Heckler & Koch P9S-pistol dræbte ham næsten øjeblikkeligt.

Gerningsmanden forsøgte at flygte, men blev overmandet af opmærksomme forbipasserende og overgivet til politiet.

Det, der først så ud som en gadekamp, viste sig at være et af de mest brutale statsorkestrede drab på tysk jord siden Murens fald. Statsmord

Offeret: En dissident på flugt

Zelimkhan Khangoshvili blev født den 15. januar 1979 i Duisi i Georgien. Han havde kæmpet mod russiske tropper under Tschetsjenkrigene mellem 1999 og 2009. Russiske myndigheder beskyldte ham for at være ansvarlig for et bombeangreb på Ruslands indenrigsministerium i 2004, hvor en officer blev dræbt. Han var efterlyst i Rusland.

Siden 2008 levede Khangoshvili under falsk navn – "Vadim Sokolov" – i Tyskland som asylansøger. Han havde tidligere i Georgien overlevet flere attentatforsøg, blandt andet i 2015, hvor han blev alvorligt såret. Tyskland virkede som sikkert fristed – men russisk efterretningstjeneste mistede ham aldrig af syne. Tschetjenien

Gerningsmanden: En elitesoldat fra FSB

Manden, der blev anholdt på gerningsstedet, præsenterede sig som "Sergei Fedotov", en russisk byggeentreprenør. Men efterforskning fra Bundeskriminalamt og BND afslørede hans rigtige identitet: Vadim Jurijjevitj Krasikov, født 1975, tidligere medlem af FSB's Spetsnaz Alpha-enhed.

Krasikov var ingen tilfældig leiemorder. Over 100 timers videoovervågning dokumenterede hans professionelle forberedelse: Han var ankommet til Berlin via Minsk den 4. august 2019 og havde modtaget våben, lyddemper og ammunition fra to russiske agenter – bankmanden Vadim M. fra VEB Leasing og FSB-medarbejderen Dmitri P. Operationen kostede cirka 111.000 euro, betalt via russiske efterretningskonti.

Retten og det historiske dom

Den 10. december 2020 dømte Berlins Kammergericht Vadim Krasikov til livstid for mord. Men dommen gik langt ud over Krasikovs person. I sin domsbegrund fastslog dommer Gauri Sastry utvetydigt: "Mordet blev begået på opdragt af et russisk statsoggan."

Retten støttede sig på balistisk beviser, vidneforklaringer, videooptagelser og især på BND's erkendelser om Krasikovs FSB-forbindelser. Beviserne var overvældende: Khangoshvili var ubesat, og drabet viste ingen tegn på følelsesmæssig impuls eller selvforsvar – det var koldblodig politisk drab med "særlig skændig" motiver. FSB

Anken blev forkastet den 10. november 2021.

Diplomatisk krise

De politiske konsekvenser var alvorlige. Den 4. december 2020, kort før dommen, udvist Udenrigsministeriet to russiske diplomater – en af dem en kendt FSB-officer. Udenrigsminister Heiko Maas erklærede: "Dette tilfælde er en skandale. Sådanne statsorkestrerede statsdrab er absolut uacceptable og får konsekvenser."

Rusland reagerede med modgifter og udvist to tyske diplomater. EU's udenrigsministre fordømte sagen enstemigt den 14. december 2020, og USA og Storbritannien solidariserede sig med Tyskland. Tiergarten-mordet blev til et symbol på Ruslands aggressive efterretningsstrategi i udlandet.

Overraskende løsladelse i 2024

Den 1. august 2024 sluttede Krasikovs fængselstid abrupt. I forbindelse med den største amerikansk-russisk fangeudveksling siden Kolde Krig – 24 personer i alt – blev han fløjet til Moskva. Tyskland modtog til gengæld amerikanen Marc Fogel, der var fængslet i Rusland.

Bundeskansler Olaf Scholz kaldte det "en vanskelig, men nødvendig beslutning for at få uskyldige løsladt". Præsident Joe Biden kaldte Krasikov "Kremls morder". De mange måneders forhandlinger mellem CIA og Putin-regeringen viste, hvor værdifuld Krasikov var for FSB – et klart tegn på, at han virkelig handlede på statsopdragt.

Tiergarten-mordet forbliver et dystert kapitel i tysk-russisk forhold og en advarsel om, hvor langt autoritære regimer vil gå for at få kritikere til stilhed – selv på fremmed jord.