Drabet på Zelimkhan Khangoshvili i Berlin 2019

Sagen kort

Drabet på Zelimkhan Khangoshvili er en af de mest profilerede sager om statsbestilt politisk likvidering på europæisk jord i nyere tid. Den georgiske statsborger af tjetsjensk oprindelse, der levede i eksil som politisk dissident, blev skudt og dræbt midt om dagen i en offentlig park i Berlin den 23. august 2019. Sagen fik vidtrækkende diplomatiske konsekvenser og endte med en historisk dom, der direkte pegede på den russiske stat som opdragsgiver.

Forbrydelsen

Omkring middag den 23. august 2019 befandt Zelimkhan Khangoshvili sig i Kleiner Tiergarten-parken i bydelen Moabit i Berlin. Her blev han angrebet og skudt på nært hold med en lyddæmpet Glock 26-pistol. Bl.a. affyredes skud mod hovedet. Khangoshvili afgik ved døden på stedet som følge af sine skudlæsioner.

Gerningsmandens identitet var indledningsvist ukendt for offentligheden. Han var imidlertid blevet observeret i parkens nærhed og blev kort efter anholdelsen identificeret som russisk statsborger. Under efterforskningen fremkom det, at han opererede under aliasset Vadim Sokolov – hans reelle navn var Vadim Krasikov.

Khangoshvili var georgisk statsborger med tjetsjensk baggrund og havde i en årrække levet i eksil. Hans status som tjetsjensk dissident og eksilant placerede ham i en gruppe af personer, som russiske myndigheder ifølge rettens senere fastslåede konklusion betragtede som politiske fjender.

Efterforskning

Tysk politi reagerede hurtigt. Vadim Krasikov blev anholdt i forbindelse med drabet og underkastet en grundig efterforskning. Myndighederne kortlagde hans bevægelser og identitet, herunder det alias han benyttede, og knyttede ham til russiske statsinstitutioner. Spiegel rapporterede tidligt i sagen om sporene, der ledte mod Moskva, og sagen udviklede sig hurtigt fra en tilsyneladende isoleret forbrydelse til en statslig affære med alvorlige implikationer for det tysk-russiske forhold.

Efterforskerne fastlagde, at drabet ikke var spontant, men planlagt og udført professionelt: brugen af en lyddæmpet pistol og fremgangsmåden på nært hold i en offentlig park pegede på erfaring og forberedelse. Den indsamlede dokumentation dannede grundlag for en større retssag.

Retssag og dom

Den 15. december 2021 faldt dommen over Vadim Krasikov: skyldig i mord, idømt fængsel på livstid. Det afgørende ved dommen var ikke alene gerningsmandens straf – retten fastslog eksplicit, at drabet var begået på foranledning af russiske statslige myndigheder. Det vil sige, at der var tale om et statsbestilt drab, udført af en agent udsendt af den russiske stat for at likvidere en politisk modstander på tysk territorium.

BBC dækkede dommen indgående og understregede dens hidtil usete karakter: en vesteuropæisk ret, der officielt og juridisk bindende fastslog russisk statsinvolvering i et politisk mord på europæisk jord.

Krasikov, der under retssagen og den indledende efterforskning også blev omtalt under aliasset Vadim K., nægede sig efter det oplyste skyldig. Retten fandt beviserne tilstrækkelige til at afsige livstidsdom og til at drage den vidtgående konklusion om statslig bestilling.

Sagen i dag

I kølvandet på dommen udviste Tyskland russiske diplomater – en diplomatisk reaktion, der afspejler alvoren af rettens konklusioner. Russisk statsinvolvering i en likvidering på tysk jord er en direkte krænkelse af tysk suverænitet og folkeret, og udvisningerne markerede, at den tyske regering tog domstolens konklusion alvorligt på det udenrigspolitiske plan.

Sagen om drabet på Zelimkhan Khangoshvili i Kleiner Tiergarten står tilbage som en dokumenteret sag om statslig politisk likvidering i Vesteuropa, juridisk fastslået ved dom i det tyske retssystem. Vadim Krasikov afsoner sin livstidsdom i tysk fængsel.