Læge sigtet for 15 patientdrab — Tyskland
Palliativlæge anklaget for 15 patientdrab i Berlin
Udgivet May 7, 2026 at 10:42 PM

Quick Facts
En 40-årig palliativlæge fra Berlin blev i juli 2025 stillet for retten, anklaget for at have dræbt mindst 15 af sine patienter mellem september 2021 og juli 2024. Dr. Johannes M. skal uden patienternes viden eller samtykke have injiceret dem med en bedøvelsesmiddel efterfulgt af et muskelafslappende middel, hvilket resulterede i dødeligt åndedrætssvigt.
Hvis anklagerne bevises, vil Dr. M. være blandt Tyskland's værste seriemordere.
Systematisk udnyttelse af svageliggende mennesker
Anklagesynet mener, at Dr. M. systematisk opsøgte sine palliative patienter med henblik på at dræbe dem. Ofrene var alvorligt syge mennesker, der stolede på ham og var afhængige af hans lægehjælp. I stedet for at linde deres lidelser skal han have givet dem dødeligt blandinger af medicin.
Tidslinje
Første påståede drab
Dr. Johannes M. begynder angiveligt at dræbe palliative patienter ved at injicere bedøvelsesmiddel efterfulgt af muskelafslappende middel, der resulterer i dødeligt åndedrætssvigt.
Sidste påståede drab
Det sidste af de 15 påståede drab finder sted. I mindst fem tilfælde sætter lægen ild til ofrenes lejligheder for at skjule sporene.
Arrestation
Dr. Johannes M. arresteres efter at en kollega har slået alarm. Gennembruddet i sagen kom gennem aflyttede telefonsamtaler, hvor lægen åbent diskuterede drabene.
Retssag indledes
Den 40-årige palliativlæge stilles for retten i Berlin, anklaget for 15 patientdrab. 395 dødsfald fra lægens område gennemgås, hvoraf 71 klassificeres som mistænkelige.
I mindst fem tilfælde skal lægeden have anlagt brand i ofrenes lejligheder for at skjule sporene. Brandene var tilsyneladende tænkt til at tilsløre dødsårsagen og vanskelliggøre efterforskningen. I alt blev 395 dødsfald fra lægens område gennemgået, hvoraf 71 klassificeres som mistænkt og kræver nærmere undersøgelse.
Aflytninger afslørede forbrydelserne
Gennembruddet i sagen kom gennem aflyttede telefonsamtaler. Efter dokumenter fra retssagen skal Dr. M. i private samtaler have åbent diskuteret sine drab — uden tegn på anger eller tvivl. Kollegaer beskriver palliativlægen som dedikeret, populær og selvtilfredshed. Ingen i hans arbejdsmiljø synes at have været mistænksom.
Ermittlerne står over for en vanskelig opgave: at skelne mellem naturlig død og mord blandt svageliggende palliative patienter. Mange ofre befandt sig allerede i kritisk tilstand, hvilket vanskelliggør retsmedicinsk opklaring. Gennem toksikologiske undersøgelser og analyse af medicinforbrug lykkedes det dog efterforskerne at indsamle beviser for de dødeligt injektioner.
Mordlyst i stedet for medfølelse
Anklagesynet mener, at mordlyst var motivet. I modsætning til tilfælde af aktiv dødshjælp eller påstået medlidenhed ser det ikke ud til, at Dr. M. handlede for at lindre lidelse. Den systematiske fremgangsmåde, sporslettelsen gennem brandstiftelse og hans åbenbare mangel på følelsesmæssig engagement peger på en gerningsmand, der handlede af ren drabslyst.
Sammenligninger med sagen om sygeplejersken Niels Högel — som dræbte over 85 patienter — ligger tæt for. Högel satte sine ofre i kritiske tilstande for siden at kunne redde dem foran kollegaer. Dr. M. synes at mangle denne selvinszenering; hans handlinger virker mere direkte, mere brutale og muligvis endnu flere.
Ni måneders retssag skal afgøre skyld
Siden juli 2025 har retssagen kørt mod Dr. M. ved Landgericht Berlin. Hovedforhandlingen er sat til ni måneder — usædvanlig længe, hvilket understreger sagenes kompleksitet. Snesevis af vidner, retsmedicinske eksperter og ofres pårørende skal afhøres.
De sigtedes juridiske repræsentation har ikke offentligt præciseret sin strategi. Medieinteressen er enorm, og sagen følges også internationalt. Hvis Dr. M. bliver kendt skyldig i alle anklager, venter ham livstidsfængsel med erklæring af særlig alvorlig skyld.
Sagen rejser grundlæggende spørgsmål: Hvordan kunne en læge dræbe i årevis uden at blive opdaget? Hvilke kontrolmekanismer svigtede? Og hvordan kan tilliden til sundhedssystemet genoprettes efter sådan en forbrydelse?