sundhedskriminalitet
Journalistisk samlebetegnelse for alvorlig kriminalitet begået af sundhedspersonale eller i medicinsk kontekst. Ikke en selvstændig strafferetlig kategori i dansk ret, men bruges til at beskrive sager om drab, mishandling eller fareforvoldelse mod patienter.
Sundhedskriminalitet er en journalistisk og analytisk samlebetegnelse for alvorlig kriminalitet, der begås af sundhedspersonale eller finder sted inden for rammerne af et behandlingsforhold. Begrebet har ingen selvstændig definition i dansk straffelovgivning og udgør således ikke en juridisk kategori med tilhørende lovbestemmelse.
I true crime-sammenhæng bruges betegnelsen typisk om sager, hvor sundhedspersonale — læger, sygeplejersker eller andet plejepersonale — er mistænkt for eller dømt for handlinger som drab, forsøg på drab, grov mishandling eller bevidst fareforvoldelse rettet mod patienter, der var i deres varetægt. Det asymmetriske magtforhold mellem behandler og patient er et karakteristisk træk ved disse sager og adskiller dem fra anden voldskriminalitet.
Når danske domstole behandler sager af denne karakter, sker det ikke under nogen særlig sundhedsstrafferetlig hjemmel, men efter de almene bestemmelser i straffeloven. Relevante bestemmelser vil afhængigt af sagens konkrete omstændigheder typisk omfatte reglerne om drab, legemsangreb eller fareforvoldelse.
Den journalistiske anvendelse af begrebet afspejler et behov for at kategorisere en særlig type kriminalsager, hvor gerningsstedet og gerningspersonens rolle skaber en specifik kontekst. Sager som den om Berliner-lægen Johannes M., der er tiltalt for 15 patientdrab, illustrerer, hvordan begrebet fungerer som en redaktionel og analytisk ramme snarere end en retlig betegnelse.
