Bangalores Bæst — Indiens berygtede serieforbryder

Sagen kort

"Bangalores Bæst" er betegnelsen for den indiske serieforbryder Umesh Reddy, en tidligere politibetjent og påstået CRPF-officer, der fra 1996 til 2002 voldtog og dræbte en række kvinder i Bengaluru og det øvrige Karnataka i det sydlige Indien. Han tilstod selv 18 forbrydelser, men domstolene kunne kun bevise ni af disse, og han blev i 2006 idømt dødsstraf — en dom der i 2022 blev omgjort til 30 års fængsel. Sagen er blandt de mest omtalte serieforbrydercases i moderne indisk retshistorie og fik fornyet international opmærksomhed, da Netflix i december 2022 udsendte en dokumentarserie om forbrydelserne.

Forbrydelsen

Umesh Reddy opererede systematisk i Bengaluru og Karnataka i perioden 1996 til 2002. Han valgte primært enlige kvinder som ofre — kvinder der boede alene, var enker eller befandt sig isoleret i hjemmet. Hans baggrund i politiet og/eller paramilitæret menes at have givet ham fordele i form af kendskab til efterforskningsmetoder og bevissikring, hvilket forklarer, at han i en årrække undgik at blive opdaget.

Ifølge offentligt tilgængelig dækning, herunder en detaljeret gennemgang hos Times Now News, trængte Reddy ind i sine offers hjem, voldtog dem og dræbte dem efterfølgende. Han opererede under adskillige aliasser — bl.a. Rajulu, Ramesh og Venkatesh — for at sløre sin identitet, når han bevægede sig rundt i de kvarterer, han udvalgte som jagtmarker.

Den fulde sandhed om antallet af ofre er aldrig endeligt fastslået. Reddy tilstod selv 18 forbrydelser, men retten fandt kun bevis for ni. De øvrige ni tilfælde forblev enten utilstrækkeligt dokumenterede eller vanskelige at henføre entydigt til ham, og de er aldrig blevet retsgyldigt afgjort.

Ofrene

Ofrenes fulde navne fremgår ikke konsekvent af offentligt tilgængeligt kildemateriale, og mange artikler omtaler dem blot efter antal. Det er dog bekræftet, at mindst ni kvinder mistede livet som følge af Reddys forbrydelser — og at han ifølge sin tilståelse begik forbrydelser mod yderligere ni kvinder, hvis sager aldrig kom til retlig afklaring.

Et af de konkrete tilfælde, der nævnes i dækningen, er drabet på en 37-årig enke i Peenya, en industriel bydel i det nordvestlige Bengaluru. Hun blev voldtaget og dræbt i sit hjem — et mønster, der gik igen i Reddys øvrige forbrydelser. Fælles for ofrene synes at have været, at de var sårbare, alene og uden umiddelbar beskyttelse.

Den mangelfulde offentlige dokumentation af ofrenes identiteter er i sig selv blevet kritiseret som symptomatisk for det indiske retssystems og mediernes behandling af voldtægts- og drabssager, hvor ofres privatliv beskyttes via lovgivning, men hvor informationsunderskuddet også kan efterlade pårørende og offentligheden med ubesvarede spørgsmål.

Efterforskning

Efterforskningens forløb strakte sig over flere år og var præget af vanskeligheder. Bengaluru-politiet stod over for en gerningsmand, der kendte politiets arbejdsgange indefra og bevidst varierede sine fremgangsmåder og identiteter. At Reddy brugte aliasser og sandsynligvis undgik at efterlade systematiske spor, komplicerede arbejdet med at forbinde de enkelte sager til én gerningsmand.

Det var først i 2002, at politiet lykkedes med at anholde Reddy i Yeshwantpur-bydelen i Bengaluru. De nærmere omstændigheder bag anholdelsesgennembruddet — herunder hvilket spor der endeligt ledte til ham — er ikke fuldt dokumenteret i det tilgængelige kildemateriale. Efter anholdelsen tilstod Reddy imidlertid omfangsrigt og beskrev 18 tilfælde af voldtægt og drab.

Efterforskningens begrænsninger viste sig tydeligt ved, at kun halvdelen af de tilståede sager kunne føres til domfældelse. Det rejste spørgsmål om, hvorvidt bevarer fra 1990'erne var tilstrækkeligt sikret, og om politiet i sin tid havde handlet hurtigt nok, da mønstret i forbrydelserne begyndte at tegne sig.

Sagen er i et bredere perspektiv blevet sammenlignet med Indian Predator-serien af sager, som Netflix har dokumenteret, og den deler træk med andre indiske serieforbrydersager som Stoneman-mordene i Kolkata og Auto Shankar-sagen fra Chennai, der alle illustrerer udfordringerne ved at opklare serieskader i tætbefolkede indiske storbyer.

Retssag og dom

Retssagen mod Umesh Reddy forløb over flere instanser og over et årti. En fast-track-domstol i Bengaluru idømte ham dødsstraf i 2006 i ni af sagerne. Karnataka High Court stadfæstede dommen i 2009, og Indiens Højesteret bekræftede den i 2011 efter at have vurderet, at Reddys handlinger udgjorde et ekstraordinært tilfælde, der berettigede den strengeste straf.

Den juridiske sag mod ham er beskrevet indgående af bl.a. Lifestyle Asia, der bl.a. behandler de procedurelle aspekter af sagen og de mange ankeforsøg, der trak processen i langdrag.

I 2022 — to årtier efter anholdelsen — omgjorde Indiens Højesteret imidlertid dødsdommen til 30 års ubetinget fængsel, efter at Reddy havde indgivet en nådesansøgning. Afgørelsen var kontroversiel: kritikere mente, at den udviskede den symbolske retfærdighed over for ofrene og deres familier, mens andre fremhævede den generelle juridiske debat i Indien om dødsstrafens anvendelse og de lange ventetider på henrettelse, der kan gøre straffen uforholdsmæssig.

De ni sager, hvori Reddy tilstod men ikke blev domfældt, er aldrig blevet genoptaget. De forbliver formelt uafklarede — og udgør den del af sagen, der giver den dens status som kun delvist opklaret.

Sagen i dag

Umesh Reddy afsoner pr. 2022 en fængselsdom på 30 år. Hans præcise placering og fængselsforhold er ikke offentligt dokumenteret i de tilgængelige kilder.

Sagen fik fornyet global opmærksomhed, da Netflix den 16. december 2022 udsendte dokumentarserien Indian Predator: Beast of Bangalore som del af sin bredere Indian Predator-antologi. Serien satte fokus på Reddys baggrund, forbrydelsernes omfang og det indiske retssystems håndtering af sagen — herunder den langvarige retlige proces og den omstridte commutation af dødsdommen.

Dokumentarserien har ifølge analytikere bidraget til en bredere offentlig diskussion i Indien om retssystemets evne til at beskytte kvinder mod serieforbrydere, og om hvorvidt det forhold, at Reddy var tidligere politimand, forsinkede efterforskningen. Sagen er i den sammenhæng blevet nævnt i samme åndedrag som Nirbhaya-sagen fra New Delhi som eksempler på systematiske svagheder i retsbeskyttelsen af kvinder i Indien.

For de familier, hvis sager aldrig nåede frem til retten — de ni tilfælde Reddy tilstod, men som ikke resulterede i domfældelse — er sagen aldrig fuldt afsluttet. Det er en central del af Bangalores Bæst-sagens eftermæle: at den juridiske sandhed og den faktuelle sandhed sandsynligvis ikke er identiske.