Terrorangrebet i Hellerup: To svenskere dømt for granatangreb mod Israels ambassade
Terrorisme og drabsforsøg i 2024 — 12 og 14 års fængsel — udvisning for bestandig
Sagsdetaljer
Quick Facts
Hvem er de dømte svenskere?
De to dømte i sagen om terrorangrebet i Hellerup er to svenske statsborgere, der på tidspunktet for domsafsigelsen var henholdsvis 18 og 21 år gamle. Selvom deres navne er beskyttet af navneforbud i dele af offentligheden, er det fastslået gennem efterforskningen, at de handlede på vegne af eller i samarbejde med et svensk kriminelt netværk. Dette netværk menes at have forbindelser til en mellemøstlig terrororganisation, som har orkestreret angreb mod israelske interesser i Europa. De to unge mænd rejste fra Sverige til Danmark specifikt med det formål at gennemføre angrebet mod den diplomatiske repræsentation.
Hvad skete der i Hellerup?
Den 2. oktober 2024 blev det fredelige ambassadekvarter i Hellerup rystet af to kraftige eksplosioner. De to gerningsmænd havde medbragt i alt fem håndgranater til området ved Israels ambassade. Da de nåede frem til målet, kastede de to af granaterne. Granaterne ramte dog ikke selve ambassadens bygning, men landede i stedet ved en nærliggende beboelsesejendom. Eksplosionerne forårsagede betydelige materielle skader på ejendommen, men mirakuløst kom ingen personer fysisk til skade, på trods af at beboere befandt sig i bygningen, og soldater fra den danske hær bevogtede ambassaden tæt derved.
Efterforskningen og anholdelsen
Efterforskningen blev ledet af Københavns Politi i tæt samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET). Gennem overvågningsbilleder, telelogning og tekniske spor på gerningsstedet lykkedes det hurtigt at identificere de to svenske statsborgere. Anklagemyndigheden fremlagde beviser for, at angrebet var nøje planlagt og udført efter aftale med ukendte medgerningsmænd. Det kom frem under sagen, at de to mænd var en del af en større bølge af opgaver, hvor svenske kriminelle blev hyret til at udføre voldelige handlinger i Danmark, ofte styret via krypterede beskedtjenester.
Retssagen og domsgrundlag
Retssagen ved Københavns Byret strakte sig over seks retsdage fra november 2025 til februar 2026. Sagen blev ført som en nævningesag, hvilket understreger sagens alvor. Anklageren lagde vægt på, at angrebet faldt under terrorparagraffen, da formålet var at skræmme den danske og israelske befolkning i alvorlig grad samt at destabilisere statslige strukturer. Dommerne og nævningene var delte i deres opfattelse af terrorbestemmelsen, men et flertal fandt det bevist, at der var tale om terrorisme og drabsforsøg. Den 21-årige blev idømt 14 års fængsel, mens den 18-årige modtog en dom på 12 års fængsel. Begge blev udvist af Danmark for bestandig.