Emilie Meng Sagen Mareridt føra Korsr Til Domfældelse
Emilie Mengs skæbnesvangre valg: Sidste spor på station
Natten til den 10. juli 2016, lidt over klokken fire, forlod 17-årige Emilie Anine Skovgaard Meng Korsør Station efter en bytur. Hendes beslutning om at gå de fire kilometer hjem alene gennem Korsør skulle vise sig fatal. Få minutter efter forsvandt Emilie Meng sporløst, hendes mobiltelefon registrerede sin sidste aktivitet. Dette blev starten på en af de mest rystende kriminalsager i Danmark; en sag der gennem syv år udfordrede politiets efterforskning og offentlighedens retsfølelse. Først efter tusindvis af afhøringer og et minutiøst arbejde med at analysere bilmodeller blev Philip Patrick Westh dømt for frihedsberøvelse, voldtægt og kvælning af den unge pige. Hendes lig blev fundet måneder senere i en sø, langt fra gerningsstedet. Vejen til domfældelsen var brolagt med fejlslagne teorier og et samfund i chok over, hvordan en tilsyneladende almindelig mand kunne begå så grusom en forbrydelse.
Den sidste nat: Vidner, overvågning og politiets fejl
Den skæbnesvangre nat lignede ved første øjekast en almindelig sommernat. Emilie Meng havde tilbragt aftenen med veninder i Slagelse, hvor de festede på en lokal klub. Klokken 4.07 ankom de til Korsør Station. Herfra valgte Emilie at gå hjem alene, en rute hun kendte. "Jeg trænger til at gå lidt alene," sagde hun og afslog et tilbud om en taxa, inden hun forsvandt. Det var sidste gang, hun blev set i live. Overvågningsvideo fra stationen viste en lys personbil på parkeringspladsen i minutterne efter Emilies forsvinden. Senere videoanalyse pegede på en Hyundai i30 (årgang 2011-2016) – en vital detalje, der først mange år senere fik betydning. I 2016 fokuserede politiet imidlertid på teorier om kærestesorger, en mulig frivillig forsvinden eller en ulykke, en indledende fejlvurdering der påvirkede efterforskningens retning.
Eftersøgningen: Borgerindsats kontra politiets tidlige fejl
Allerede mandag den 11. juli iværksatte politiet en stor eftersøgning af Emilie Meng med frivillige, dykkere og helikopter. Overraskende nok erklærede politiet allerede dagen efter, at eftersøgningsmulighederne var "udtømte". Denne udmelding udløste en bølge af civilt engagement, hvor hundredvis af borgere selv organiserede eftersøgninger, ophængte plakater på Sjælland og koordinerede via sociale medier. Emilies mor har beskrevet familiens frustration over politiets håndtering. En kritisk fejl i den tidlige politiefterforskning var den manglende gennemgang af al tilgængelig overvågningsvideo fra veje og butikker nær Korsør Station. Flere videoer fra potentielle flugtruter blev aldrig analyseret, hvilket kan have kostet afgørende spor og bidrog til en voksende mistillid til myndighederne.
Juleaftensdag 2016: Emilies lig fundet og Korsørs sorg
Juleaftensdag 2016, 168 dage efter Emilie Mengs forsvinden, førte et tip politiet til hendes lig. Det blev fundet delvist nedgravet i en sø ved Regnemarks Bakke nær Borup. Retsmedicinske undersøgelser konkluderede, at dødsårsagen var kvælning. Tape fundet omkring hendes hoved og hals tydede på en koldblodig og planlagt forbrydelse. To dage senere, den 26. december, samledes hundredvis ved Korsør Station for at mindes Emilie, men også for at udtrykke frustration over politiets efterforskning. Familien bad efterfølgende om at få fjernet alle efterlysningsplakater, et symbol på, at håbet om at finde hende i live var slukket.
Gennembruddet: Fra kold sag til vigtig DNA-match
I 2017 offentliggjorde politiet en rekonstruktion af overvågningsvideoen fra Korsør Station, der rettede fokus mod den mystiske lyse bil, identificeret som en Hyundai i30. Internationalt samarbejde bekræftede modelårgangen, hvilket indsnævrede eftersøgningen, men uden et konkret match blev sporet koldt, og sagen forblev en uopklaret sag i årevis. Gennembruddet kom uventet i april 2023, da en 13-årig pige blev bortført ved Kirkerup. Politiet så straks paralleller til Emilie Meng-sagen: en Hyundai i30, brug af tape og et seksuelt motiv. Avancerede analyser af DNA bevis fra tape fundet på Emilies lig, sammenholdt med prøver fra den sigtede i Kirkerup-sagen, Philip Patrick Westh, skabte den afgørende forbindelse. Moderne DNA-teknologi muliggjorde et match på trods af årelang nedbrydning af sporene.
Bag facaden: Philip Patrick Wesths dobbeltliv og trofæ
Philip Patrick Westh, en 32-årig markedsføringsansvarlig og familiefar, førte et tilsyneladende normalt liv i Korsør. Bag facaden skjulte sig dog en mørk side med en tilbøjelighed til voldelige overgreb mod unge piger. Hans modus operandi – brug af tape, valg af afsides steder til ofrene, og bortførelser i bil – vidnede om omhyggelig planlægning. Under den senere retssag kom det frem, at Westh havde en stærk interesse for true crime og udtrykt beundring for seriemordere. Hans digitale færden afslørede søgninger på, hvordan man undgår DNA bevis, samt på forskellige kvælningsmetoder, hvilket pegede på en bevidst strategi for at undgå opdagelse. Ironisk nok begik han en fatal fejl ved at beholde et stykke tape fra Emilies lig, et trofæ der medvirkede til hans fældelse.
Retssagen: Beviser, livstidsdom og anke til Landsret
Ved Retten i Næstved fremlagde anklageren et omfattende bevismateriale mod Philip Patrick Westh. Dette inkluderede GPS-data fra hans telefon, der placerede ham ved både Korsør Station og Regnemarks Bakke, kreditkorttransaktioner for køb af tape, og det afgørende DNA bevis. Forsvaret forsøgte at så tvivl om de tekniske beviser, men retten fandt, at Westh havde udvist "særlig hensynsløshed og planlægning". Dommen den 28. juni 2024 lød på livstid, hvilket markerede en foreløbig afslutning på den lange retssag. Sagen er dog ikke endeligt afsluttet, da både anklager og forsvar har anket dommen til Østre Landsret, hvor den forventes behandlet i oktober 2025. Dette efterlader ofrenes familier og det danske samfund i et retsligt limbo.
Afsløret rapport: Kritik af politiets efterforskning
En peer review-rapport fra 2019, der først senere blev offentliggjort, afslørede alvorlige mangler i den indledende politiefterforskning af Emilie Meng-sagen. Rapporten indeholdt 55 anbefalinger og kritiserede blandt andet den manglende gennemgang af 72 timers overvågningsvideo fra tankstationer, forsinket brug af mobildata til sporing af Emilies telefon, og en forhastet konklusion om frivillig forsvinden. Politiinspektør Kim Kliver modtog senere kritik for at have givet justitsministeren "misvisende" oplysninger om fejlenes omfang. Professor i forvaltningsret, Sten Bønsing, udtalte, at politiets kommunikation "ikke levede op til sandhedspligten", hvilket rejste tvivl om organisationens integritet.
Ofrenes stemmer: Emilies lys og Kirkerup-pigens mareridt
Historien om Emilie Meng er historien om en talentfuld ung kvinde med en passion for musik og teater. Hendes mor beskrev hende som "lyset i vores familie", hvis brutale død efterlod et uudsletteligt tomrum. Den 13-årige pige, der overlevede bortførelsen i Kirkerup-sagen, gennemlevede 11 timer i Philip Patrick Wesths fangeskab, hvor hun blev udsat for psykisk terror og alvorlige seksuelle overgreb. Hendes vidneudsagn i retten belyste de dybe ar og den ødelagte tillid til voksne og samfundets institutioner, som forbrydelsen medførte.
Arv efter Emilie Meng: Nye love og reformer gennemført
Mordet på Emilie Meng har sat dybe spor i dansk retspraksis og politiefterforskning. Sagen har ført til implementering af peer review i alle uopklarede drabssager, obligatorisk DNA-registrering for personer sigtet for vold, og et styrket samarbejde mellem politikredse ved mistanke om serieforbrydelser, potentielt begået af en seriemorder. Sagen rejser dog også det foruroligende spørgsmål om, hvor mange gerningsmænd som Philip Patrick Westh der lever skjult i samfundet. En rettsmediciner udtalte under retssagen: "DNA bevis og moderne teknologi reddede os denne gang – men vi kan ikke altid regne med at være så heldige." I kølvandet på dommen fortsætter familiernes kamp. Emilies mor arbejder nu som rådgiver for ofre for vold, og den 13-årige overlevende fra Kirkerup genopbygger sit liv. Philip Patrick Westh afsoner sin dom i Storstrøm Fængsel og forbereder sin ankesag til Østre Landsret, mens Danmarks retssystem ser frem mod endnu et kapitel i en saga, der har udfordret nationens retfærdighedssans.
Kilder:
Vil du dykke ned i flere uopklarede mysterier og komplekse kriminalsager? Følg KrimiNyt for dybdegående analyser af virkelighedens mørkeste kapitler.