Monsteret Af Firenze Nyt Dna Kan fælde Seriemorder
21. august 1968: Første dobbeltdrab indleder terror
En mørk nat, den 21. august 1968, vågnede den seksårige Natalino Mele i bagsædet af en bil parkeret på en øde landevej nær Signa, en lille by vest for Firenze i Italien. Den lille drengs skrækslagne skrig afslørede et grusomt syn: hans mor, Barbara Locci, og hendes elsker, Antonio Lo Bianco, lå livløse, dræbt af skud fra en .22 kaliber Beretta-pistol. Denne brutale scene markerede starten på en bølge af skyderi og drab, der skulle terrorisere Toscana i næsten to årtier og efterlade et blodigt spor efter en endnu uidentificeret seriemorder, kendt som Monsteret af Firenze. Atten mænd og kvinder mistede livet i denne uopklaret sag, der fortsat plager italienske efterforskere.
Monsterets metode: .22 skud og kvindelige ofre
I årene efter det første dobbeltdrab i 1968 slog morderen, senere kendt som Monsteret af Firenze, til igen og igen, altid med den samme makabre modus operandi. Ofrene var typisk par, der søgte intimitet i parkerede biler på afsidesliggende steder i de toskanske bakker. De blev skudt med den samme .22 kaliber pistol. I halvdelen af tilfældene blev de kvindelige ofre desuden brutalt lemlæstet med en kniv i underlivet efter døden, et tegn på gerningsmandens vold og grusomhed. Et særligt skræmmende eksempel indtraf den 14. september 1974, hvor Pasquale Gentilcore og Stefania Pettini blev fundet myrdet. Stefania Pettini, der overlevede de indledende skud, blev trukket ud af bilen og stukket hele 96 gange med en kniv – en handling, der understregede morderens ekstreme sadisme og rituelle adfærd. Efterforskere bemærkede et uhyggeligt mønster: mordene skete ofte i nymånens mørke, typisk i weekender eller op til helligdage, som om gerningsmanden udnyttede den maksimale sårbarhed.
Efterforskningens vildspor: Sardinsk klan mistænkt
Politiet stod over for en enorm udfordring i efterforskningen af Monsteret af Firenze. Deres første hovedmistænkte i det, der kortvarigt lignede et familiemord, var Stefano Mele, Barbara Loccis ægtemand. Han tilstod drabet på sin kone og hendes elsker under pres, men hans forklaring blev hurtigt modbevist af retsmedicinske beviser. Vigtigst af alt fortsatte mordene, selv mens Stefano Mele var i fangenskab, og ballistiske undersøgelser bekræftede, at den samme .22 kaliber Beretta-pistol blev brugt. En foruroligende opdagelse kom i 1982, da en anonym tipster afslørede, at kugler og patronhylstre fra mordet i 1968 – drabet på Barbara Locci og Antonio Lo Bianco – uforklarligt var blevet fundet i Stefano Meles sagmappe. Denne detalje har næret teorier om, at den virkelige gerningsmand bag Monsteret af Firenze måske var en af Loccis mange elskere fra en berygtet lokal sardinsk klan, hvilket yderligere komplicerede denne uopklaret sag.
Sagen mod Pacciani: Dom med tvivl og omstødelse
Sagen om Monsteret af Firenze syntes at nærme sig en afslutning i 1994, da den tidligere straffede Pietro Pacciani blev kendt skyldig i syv af dobbeltdrabene. Men håbet blev kortvarigt; dommen blev omstødt ved en appelsag, og Pietro Pacciani døde, inden en ny retssag kunne afholdes. Selvom to mænd, Mario Vanni og Giancarlo Lotti, der blev beskrevet som Paccianis "compagni di merende" (picnic-kammerater eller medsammensvorne), senere blev dømt for fire af mordene, var følelsen af, at det fulde billede af denne uopklaret sag manglede, udbredt. Mysteriet om Monsteret af Firenze var langt fra løst, og mange i Italien tvivlede på, at de rette gerningsmænd var fundet.
Sidste ofre: Mainardis hvisken og makaber hilsen
Blandt sagens mange tragiske skæbner var det unge par Antonella Migliorini (19 år) og Paolo Mainardi, dræbt af Monsteret af Firenze den 19. juni 1982. Deres bil forulykkede i en grøft under et desperat flugtforsøg fra gerningsmanden. Paolo Mainardi overlevede længe nok til at kunne hviske "Det var ham... monsteret..." til politiet – et hjerteskærende vidnesbyrd, der ironisk nok også blev brugt i en avisstrategi for at lokke seriemorderen frem. Den sidste kendte handling fra Monsteret af Firenze skete i september 1985, hvor de franske turister Nadine Mauriot og Jean-Michel Kraveichvili blev angrebet i deres telt nær San Casciano. Nadine Mauriot blev fundet myrdet og lemlæstet. I en chokerende og provokerende gestus sendte morderen hendes afskårne brystvorte til anklagemyndigheden i Firenze – et makabert 'trofæ', der årtier senere skulle vise sig at indeholde afgørende DNA bevis.
Nyt DNA i 2024: Omskrivning af historiens gang
I 2024 bragte en ny, lovende udvikling sagen om Monsteret af Firenze tilbage i rampelyset for True Crime-entusiaster. Hematologen Dr. Lorenzo Iovino identificerede ukendt DNA bevis på kugler fra skyderiet i 1985 (mordet på Nadine Mauriot og hendes partner) samt fra to andre dobbeltdrab tilskrevet Monsteret af Firenze. Dette DNA bevis matchede ikke den tidligere dømte og senere frifundne Pietro Pacciani, hvilket peger på nye spor. Disse spor kan potentielt være knyttet til den oprindelige teori om den sardinsk klan eller helt ukendte gerningsmænd, hvilket igen understreger, hvorfor dette er en så kompleks uopklaret sag. Offrenes familier presser nu på for en genåbning af efterforskningen i håb om endelig at finde sandheden om Monsteret af Firenze. Imens forberedes en stor Netflix-serie om sagen, hvilket vidner om dens vedvarende fascination og gribende mystik inden for genren True Crime. Spørgsmålet om, hvorvidt Monsteret af Firenze var en enkelt galning, en del af en satanisk kult eller et led i en større konspiration, debatteres stadig i Italien. Toscanas maleriske landskab bærer stadig arrene fra en af Europas mest berygtede og uopklarede seriemordsager.
Kilder:
Følg KrimiNyt for flere dybdegående analyser af uopklarede sager og berygtede seriemordere.