Brabant-drabsmændene: Belgiens uopklarede terrorrøverier

Sagen kort

Brabant-drabsmændene – på hollandsk kendt som Bende van Nijvel og på fransk som Tueurs du Brabant – er betegnelsen for den ukendte gruppe bag en serie ekstremt voldelige, bevæbnede røverier i Belgien i perioden 1982 til 1985. I løbet af disse år blev 28 mennesker dræbt under angrebene, der primært fandt sted i den daværende provins Brabant. Sagen regnes i dag som en af Vesteuropas mest gådefulde og traumatiske uopklarede forbrydelsesserier. Ifølge Wikipedia varede den aktive fase af volden i tre år og efterlod det belgiske samfund i dyb chok.

Forbrydelsen

Gerningspersonerne rettede angreb mod en række mål, herunder supermarkeder, og anvendte konsekvent og ekstrem vold, der langt oversteg, hvad der var nødvendigt for at gennemføre et simpelt røveri. Det var netop denne uhæmmede brutalitet, der adskilt fra de fleste andre røverisager gav gruppen dens frygtindgydende ry. Angrebene var nøje planlagte og udført med militærlignende præcision, hvilket gennem årene fik efterforskere og journalister til at spekulere i mulige forbindelser til organiserede netværk – men intet heraf er nogensinde blevet bevist.

Det mest kendte enkeltangreb var stormangrebet mod Delhaize-supermarkedet i den belgiske by Aalst den 9. november 1985. The Brussels Times beskriver, hvordan dette angreb stadig markeres ved mindeseremonier, og at det satte et uudsletteligt aftryk på de overlevende, de efterladte og lokalsamfundet. Aalst-angrebet betragtes af mange som sagens absolutte lavpunkt og var det sidste store angreb i serien.

Efterforskning

I løbet af efterforskningen beskrev belgiske efterforskere og medier en formodet kernegruppe bestående af tre personer, der gik under øgenavnene 'Kæmpen', 'Dræberen' og 'Den Gamle Mand'. Det er afgørende at understrege, at disse var arbejdsbetegnelser baseret på vidnebeskrivelser og efterforskningshypoteser – de udgjorde aldrig bekræftede identiteter, og ingen konkrete personer er nogensinde blevet retsligt forbundet med disse betegnelser.

Efterforskningens forløb over mere end fire årtier var præget af gentagne gennembrud, der viste sig at løbe ud i sandet, samt af kritik af de belgiske myndigheders håndtering af sagen. Spørgsmålet om, hvorvidt der eksisterede institutionelle forbindelser til gerningspersonerne, har løbende været rejst, men er aldrig blevet afklaret ved en domstol.

Retssag og dom

Der er aldrig faldet nogen domstolsafgørelse i sagen. Ingen har nogensinde været tiltalt, og ingen er nogensinde blevet dømt for de 28 drab eller for røverierne. Den belgiske retsstat har i mere end 40 år ikke formået at identificere gerningsmændene til en af landets mest alvorlige og langvarige forbrydelsesserier. Det er en kendsgerning, der fortsat er en kilde til smerte for ofre og efterladte.

Sagen i dag

I juni 2024 traf belgiske føderale anklagere den formelle beslutning at lukke efterforskningen officielt efter mere end 40 år uden resultat. Beslutningen markerede afslutningen på den aktive retlige efterforskning, men blev ikke modtaget uden kritik. Belga News Agency rapporterede, at offergrupper udtrykte stærk kritik af beslutningen og understregede, at den indebar en dyb uretfærdighed over for de efterladte. Som en delvis anerkendelse af ofrenes position bibeholdt belgiske myndigheder offergruppernes ret til at konsultere sagens akter.

For de efterladte og overlevende indebærer lukningen en definitiv konstatering af, at belgisk retsvæsen ikke har kunnet skaffe dem den oprejsning og den sandhed, de har søgt siden 1982. Sagen om Brabant-drabsmændene forbliver uopklaret og udgør et vedvarende vidnesbyrd om de grænser, selv langvarige og ressourcetunge efterforskninger kan støde imod.