Hypnosemordene: Manden der blev styret til at dræbe
I 1951 begik Palle Hardrup et dobbeltmord og et bankrøveri i København — retten fastslog, at han handlede under hypnose
Udgivet 6. juni 2025

Klassifikation:
Fakta
Den 29. marts 1951 gik Palle Hardrup ind i en bank i København. Da han forlod stedet, var to mennesker døde og et røveri mislykket. Sagen ville vise sig at blive en af de mest opsigtsvækkende i dansk retshistorie — ikke på grund af selve forbrydelsen, men på grund af det svar retten gav på spørgsmålet om skyld.
To mænd, to domme
Fra begyndelsen stod det klart, at sagen involverede mere end én person. Ved siden af Palle Hardrup stod Bjørn Schouw Nielsen tiltalt — ikke for selv at have trykket på aftrækkeren, men for at have orkestreret det hele fra afstand. Anklagemyndigheden gjorde gældende, at Schouw Nielsen systematisk havde hypnotiseret Hardrup og derved fået ham til at udføre røveriet og de to drab.
Tidslinje
Første bankrøveri i Hvidovre
Hardrup overfolder Hvidovre Bank under indflydelse fra Nielsen – det første hypnotisk styrede røveri.
Dobbeltmord ved bankrøveri
Palle Hardrup skyder en kasserer og direktøren for Landmandsbanken i København under et røveri.
Anholdelse samme dag
Hardrup flygter på cykel, gemmer sig i en opgang og overgiver sig til politiet uden modstand.
Hypnose-teori kommer frem
Under forhørene hævder Hardrup at have handlet under hypnotisk indflydelse fra Bjørn Schouw Nielsen.
40 vidner fra Horsens
Fanger og fængselsbetjente fra Statsfængslet Horsens beskriver Nielsens manipulation af Hardrup.
Psykiatriske erklæringer
Max Schmidt reviderer sin skizofreni-diagnose. Paul Reiter bekræfter gennem eksperimenter den autentiske hypnose.
Historisk dom
Østre Landsret dømmer Hardrup for mord og Nielsen for manipulation gennem hypnose – en præcedensafgørelse.
Påstanden lød ved første øjekast som noget fra en kriminalroman. Men retten tog den alvorligt — og gav den medhold.
En dom uden fortilfælde
I juli 1954, tre år efter forbrydelsen, faldt dommen. Både Palle Hardrup og Bjørn Schouw Nielsen blev kendt skyldige i forbindelse med hypnosemordene. Retten fastslog, at Schouw Nielsen havde hypnotiseret Hardrup til at begå røveriet og drabene — og at Hardrup dermed i afgørende grad havde handlet under fremmed påvirkning.
Palle Hardrup blev idømt psykopatforvaring på ubestemt tid på en psykiatrisk institution.
Hypnose som juridisk argument
Det særegne ved sagen er, at dansk retsvæsen i 1954 accepterede hypnose som en forklaring på, hvorfor en person begik drab. Det rejste — og rejser stadig — dybe spørgsmål: Hvor slutter fri vilje, og hvor begynder manipulation? Kan et menneske bringes til at dræbe mod sin egen vilje?
Sagen fik stor opmærksomhed både i Danmark og internationalt, og den er siden blevet stående som et af de mest gådefulde kapitler i dansk kriminalhistorie. Politimuseet har da også siden behandlet den under overskriften "de gådefulde hypnosemord."
Kilder: - Wikipedia (engelsk): https://en.wikipedia.org/wiki/Copenhagen_hypnosis_murders - Wikipedia (dansk): https://da.wikipedia.org/wiki/Hypnosemordet - Politimuseet: https://politi.dk/om-politiet/politimuseet/de-gaadefulde-hypnosemord
Spørg om denne sag
Svar kun fra KrimiNyts dækningFølg sagen
Få en mail, når der kommer en ny dokumentar, podcast eller bog om Hypnosemordene: Manden der blev styret til at dræbe, eller når der falder dom.


