WeWork-grundlægger Adam Neumann og kollapset af en milliardvirksomhed

Sagen kort

Sagen om Adam Neumann og WeWork er en af de mest omtalte virksomhedsskandaler i nyere amerikansk erhvervshistorie. Neumann er medstifter af det New York-baserede kontorfællesskabs-selskab WeWork, der blev stiftet i 2010 og voksede til en topvurdering på 47 milliarder dollar i 2019. Den 24. september 2019 trak Neumann sig som CEO efter offentliggjorte afsløringer om en række transaktioner, der rejste alvorlige spørgsmål om interessekonflikter og selvberigelse på bekostning af selskabets investorer og øvrige interessenter. Sagen er juridisk bedst beskrevet som en virksomhedskonkurs kombineret med regulatorisk efterforskning og påstande om interessekonflikter — ikke en afsluttet straffesag. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen verificeret strafferetlig tiltale eller domfældelse mod Neumann.

De dokumenterede transaktioner

Kernen i kritikken mod Neumann består af to centralt dokumenterede forhold. For det første indgik WeWork lejeaftaler på ejendomme, som Neumann selv ejede privat. Det betød, at selskabet betalte husleje til sin egen CEO — en konstruktion, der satte spørgsmålstegn ved, om Neumanns personlige interesser og virksomhedens interesser var i åbenlys konflikt med hinanden. For det andet modtog Neumann en direkte betaling fra WeWork for varemærkerettighederne til selve navnet 'We' — et navn, der af mange opfattedes som uløseligt knyttet til virksomheden selv, og som Neumann altså ejede og solgte tilbage til det selskab, han ledede.

Disse transaktioner er beskrevet indgående i bl.a. The Wall Street Journal, der dokumenterede, hvordan en række kapitalstærke investorer i årevis støttede Neumanns vækstambitioner uden at sætte tilstrækkelige krav til selskabets forvaltningsstruktur.

Efterforskning

Efter Neumanns fratræden igangsatte New Yorks statsadvokat en undersøgelse af den mulige selvberigelses-adfærd. Undersøgelsen er del af en bredere regulatorisk opmærksomhed på sagen, men har på nuværende tidspunkt ikke resulteret i nogen offentliggjort strafferetlig tiltale mod Neumann personligt.

Sagen har desuden tiltrukket sig bred akademisk og journalistisk interesse som et eksempel på, hvad der kan ske, når hurtig vækst, svag selskabsforvaltning og tætte personlige og forretningsmæssige bånd mellem en grundlægger og hans selskab mødes. Som Wikipedia's artikel om Adam Neumann beskriver det, udviklede forholdet mellem Neumann og selskabets investorer sig over tid til en konstruktion, der viste sig uholdbar.

De skadelidte

De primære skadelidte i WeWork-sagen er virksomhedens investorer, långivere, medarbejdere og aktionærer. Blandt de hårdest ramte investorer er den japanske teknologigigant SoftBank, der som storsponsor for WeWork led betydelige tab i forbindelse med selskabets værdinedgang og efterfølgende konkurs. Det er samtidig værd at bemærke, at SoftBank og øvrige storkapitalister i en årrække aktivt muliggjorde den vækststrategi, der endte i kollaps — et perspektiv som bl.a. er behandlet i analysen *Licensed to Steal: How WeWork's Founder Fleeced Masayoshi Son*.

For de mange almindelige medarbejdere i WeWork betød konkursen tab af arbejdspladser og i en del tilfælde bortfald af aktieoptioner, der aldrig nåede at blive noget værd.

Retssag og dom

Der foreligger ingen verificeret strafferetlig tiltale, domfældelse eller appelafgørelse mod Adam Neumann. New Yorks statsadvokats undersøgelse er den eneste bekræftede retlige proces, der direkte vedrører Neumanns adfærd. Sagen adskiller sig derved markant fra andre profilsager inden for tech-branchen, hvor anklagemyndighederne har rejst deciderede straffesager. KrimiNyt følger sagen og opdaterer denne side, hvis der sker ændringer i den juridiske status.

Sagen i dag

Den 6. november 2023 indgav WeWork konkursbegæring (Chapter 11) i USA, hvilket satte et foreløbigt punktum for en virksomhed, der blot fire år tidligere var vurderet til 47 milliarder dollar. Neumann selv har siden fratræden i 2019 ikke genindtaget en ledende rolle i WeWork. New Yorks statsadvokats undersøgelse er fortsat igangværende. Sagen belyser bredere spørgsmål om investoransvar, selskabsforvaltning og de mekanismer, der tillod en virksomhed med så alvorlige strukturelle svagheder at nå en så ekstrem markedsværdi.