Conversations with a Killer: The Jeffrey Dahmer Tapes

Hvad handler serien om?

Conversations with a Killer: The Jeffrey Dahmer Tapes er en Netflix-dokumentarserie om Jeffrey Lionel Dahmer — en af amerikansk kriminalhistories mest berygtede seriemorddømmede — der myrdede og parterede 17 drenge og mænd i Wisconsin i perioden 1978 til 1991. Serien, der udkom på Netflix den 7. oktober 2022, er ikke en dramatisering, men bygger i stedet på autentiske lydoptagelser: Dahmers egne tilståelser og interviews med hans forsvarsteam, der giver seerne direkte adgang til gerningsmanden i hans egne ord.

Instruktør Joe Berlinger, der tidligere stod bag den roste Conversations with a Killer: The Ted Bundy Tapes, anvender samme formel her: arkivoptagelser, ekspertudtalelser og en opbygning, der gradvist afdækker omfanget af Dahmers forbrydelser — ikke blot som en liste af grusomheder, men som et portræt af et system, der svigtede ofrene gang på gang.

Sagen bag dokumentaren

Jeffrey Lionel Dahmer blev født i 1960 i Wisconsin og begik sit første mord i 1978, da han var 18 år gammel. I mere end et årti formåede han at undgå myndighedernes opmærksomhed, mens han myrdede, dismemberede, begik nekrofili og kannibalisme samt udøvede seksuell vold mod sine ofre — de fleste af dem sårbare, marginaliserede unge mænd og drenge, mange af dem farvede og/eller skeive.

Den afgørende dato i sagen er 22. juli 1991, da politiet trådte ind i Dahmers lejlighed i Milwaukee og fandt det, som kilder beskriver som et grueligt personligt museum af menneskelige rester. Polaroidfotos, kranie- og knogledele samt anden bevismateriale afslørerede forbrydelsernes fulde omfang. Dahmer tilstod hurtigt 16 mord i Wisconsin og ét tidligere mord i Ohio.

I alt er 17 ofre officielt knyttet til Dahmer — alle drenge og mænd. Serien understreger, at mange ofre tilhørte samfundsgrupper, der historisk set har fået mindre politibeskyttelse: queer mænd og mænd af farve i Milwaukee. Et af de mest chokerende elementer i sagen er, at politiet ved mindst én lejlighed returnerede en af Dahmers ofre — en ung mand der var sluppet ud — til gerningsmanden, fordi betjentene ikke tog situationen alvorligt.

Efter domfældelsen i 1992 idømtes Dahmer livstid i fængsel. Han nåede aldrig at afsone straffen fuldt ud: i november 1994 blev han dræbt af en medfange i Columbia Correctional Institution.

Produktionen

Serien er instrueret af Joe Berlinger, en af de mest erfarne dokumentarister inden for true crime-genren. Han er kendt for sin evne til at kombinere arkivmateriale med nutidig kontekstualisering, og det er netop lydoptagelserne — Dahmers egne stemme, hans forklaringer og tilståelser — der adskiller denne serie fra mere traditionelle true crime-produktioner.

Netflix beskriver serien som bygget op om Dahmers egne tilståelser og hans redegørelser for sine forbrydelser, men Berlinger forsøger samtidig at give plads til de bredere spørgsmål om politivagt, race, seksualitet og klassens rolle i sagen. Serien fordeler sig over tre episoder og veksler mellem Dahmers stemme og interviews med retssagsobservatører, journalister og andre, der fulgte sagen tæt.

Modtagelse

Serien udkom på et bemærkelsesværdigt tidspunkt: blot få uger efter Netflix allerede havde sendt den spillefilmsbaserede dramaserie Dahmer – Monster: The Jeffrey Dahmer Story med Evan Peters i hovedrollen. Den dobbelte Dahmer-satsning fra Netflix skabte debat om platformens tilgang til true crime og spørgsmålet om, hvem der profiterer på ofres historier.

Anmelderne fra Chicago Sun-Times og andre medier beskrev serien som både urolig og grænseoverskridende i sin afhængighed af Dahmers egne ord. Kritikere påpegede, at serien trods sine ambitioner om at sætte ofrene i centrum alligevel i høj grad kredser om gerningsmanden — en kritik, der er blevet rettet mod hele true crime-genren.

Den grafiske indhold — detaljerede beskrivelser af mord, seksuell vold, nekrofili og kannibalisme — gav serien en advarsel om stærke voksenindhold, og reaktionerne fra seerne var polariserede: fascinerede og foruroligede på samme tid. Serien rejser vigtige spørgsmål om politiets svigt over for marginaliserede offergrupper, men dens sensationelle elementer giver anledning til fortsat diskussion om true crime-etik.

Sagen i dag

Jeffrey Dahmer er død, og hans sag er for længst afsluttet juridisk. Men eftervirkningerne lever videre — ikke mindst i Milwaukee, hvor de overlevende pårørende til ofrene fortsat kæmper for anerkendelse. Den fornyet interesse, som Netflix' Dahmer-projekter i 2022 skabte, medførte ifølge flere medier, at familier til ofre følte sig overset og krænket, da hverken den fiktive serie eller dokumentaren tilsyneladende havde indhentet deres samtykke inden produktionen.

Sagen står i dag som et vigtigt eksempel på, hvordan strukturelle svigt — racisme, homofobi og klassediskrimination i politiets arbejde — kan gøre det muligt for en gerningsmand at fortsætte sine forbrydelser i årevis. Det er en pointe, som The Jeffrey Dahmer Tapes forsøger at fastholde, selv om seriens form uundgåeligt også giver Dahmer en platform.